Noget, man godt kunne kalde en "catfish", men denne søde kat har nu kun invaderet computeren og ikke store dele af internettet med falske profiler og lokkende tilbud om masser af sex, modeljobs eller store indtjeninger. Det er der til gengæld andre, der har gjort den ene gang efter den anden, og det har i flere tilfælde kostet unge mennesker livet eller "bare" deres sindsro, fordi de har blottet sig på en måde, de ikke ønskede, og som de føler, er dybt nedværdigende. Noget, de kan have ret i, da det ulykkeligvis kan forhindre dem i at få de jobs eller kærester, de har drømt om.
Catfishen Anton Martynenko ligner en sød fyr, og jeg fatter ikke, at han følte, det var nødvendigt for ham at lokke andre fyre til gennem falske profiler og afpresning. Måske det først og fremmest skyldtes hans totale forgabelse i en bestemt type unge mænd, der ikke var til mænd, men til kvinder? Jeg har nu en stærk fornemmelse af, at i netop hans tilfælde så drejede det sig også om et spil, hvor han elskede at føle sin magt over de fyre, han var vild med, men som ikke viste nogen særlig interesse i ham: han var den stærke, og de unge og atletiske fyre, han var så tiltrukket af, havde bare at gøre, som han sagde, for ellers ville der ske ting, de ikke ville kunne lide .....
Anton Martynenko var bankmand og bøsse. Hans mandlige ideal var som sagt de unge, muskuløse og atletiske fyre, han så i det fitness-center, hvor han kom. De havde bare ikke øje for ham, men snakkede hele tiden om de sexede damer, der lod ham selv kold. Det fik ham til at udtænke en plan om at få kontakt med dem, han fandt lækre, nemlig at posere på div. websites som en ung og smuk kvinde på jagt efter mandlige fotomodeller. De skulle bare sende "hende" nogle nøgenbilleder, så ville de hurtigt få masser af opgaver og tjene penge som modeller.
En af dem, der faldt for Martynenkos lokketoner var Tommy Wiita, men han var langt fra den eneste. Nogle af de fyre, Martynenko fik til at sende nøgenbilleder som et led i ansættelsen som fotomodel, blev lokket hjem til ham, hvor han pressede dem med trusler af forskellig art, så de lod ham udføre oral-sex på dem. To af disse unge mænd begik senere selvmord, hvilket jeg umiddelbart synes er ret grotesk, for det virker som en overdreven reaktion på mig. Nok var de blevet misbrugt, men de burde afgjort have meldt Martynenko i stedet for at tage livet af sig selv. Og desuden: hvorfor er det egentlig så slemt at blive set nøgen, at man overvældes af skamfølelse?
En, der ikke lod sig lokke hjem til Martynenko, var Grant Abens, men han havnede til gengæld i en voldsom, årelang depression, fordi han var blevet truet med, at hans nøgenbilleder ville blive sendt til hans skolekammerater samt spredt rundt om på internettet. At Martynenko mente disse trusler alvorligt viste sig, da en af Grants kvindelige skolekammerater, Kourtney Lofgren, modtog nogle fotografier af mandlige skolekammerater, nogle med erektion, andre uden, men alle uden en trevl på kroppen.
Kourtney Lofgren
Denne kvindelige skolekammerat blev forarget over, at se sine klassekammeraters privatliv krænket på denne måde og gjorde det, de åbenbart ikke selv kunne samle sig sammen til: hun meldte det, men i første omgang uden noget særligt resultat. Det kom først, da hun fik skolemyndighederne til at træde ind i sagen, hvilket bl.a. skete, fordi de mente, at disse nøgenbilleder af purunge fyre var en form for børnepornografi. Alle drengene var nemlig omkring 13-14 år, da billederne blev taget. Da politiet blev aktiveret, opdagede man, at Martynenko havde billeder af omkring 400 unge mænd, der altså var blevet ofre for hans fidus. Straffen blev derefter: 40 års fængsel, noget der formodentlig i realiteten er en livstidsdom til den på tidspunktet for dommen 32 år gamle Martynenko.
Danny Heinrich
I fængslet mødte Martynenko i øvrigt en anden type forbryder, nemlig en hardcore pædofil ved navn Danny Heinrich, der havde skjult enorme mængder børneporno på sin computer. Denne skumle person var desuden mistænkt for at have bortført, voldtaget og myrdet mindst en dreng, nemlig den 11-årige Jacob Wetterling. (Man mistænker dog stadig, at han også har slået forskellige andre drenge ihjel år tilbage i tiden). I modsætning til Martynenko var han endnu ikke domfældet, selv om politiet var ret sikre på, at han var skyldig i de mord, han var mistænkt for. Problemet var bare, at man ikke havde fundet Jacob Wetterlings lig, hvilket gjorde sagen overordentlig vanskelig for politiet.
Jacob Wetterling
Eftersom Martynenko og Heinrich kommunikerede så godt de nu kunne i fængslet, opstod der imidlertid en vis fortrolighed mellem dem. Martynenko fik forskellige informationer, som han gav videre gennem sin advokat, og som fik Heinrich dømt. Til gengæld fik han selv trukket to år af sin dom på 40 år, der altså blev reduceret til 38. Ifølge Martynenko viste Heinrich i øvrigt en meget stor vrede imod de drenge, han havde overfaldet, idet han gav dem skylden for det, der var sket. Den har man hørt før, nemlig i forbindelse med mænds mord på attraktive kvinder, der har afvist dem, men det virker altid lige besynderligt, fordi det vender op og ned på grusomme forbrydelser, hvor ofrene gøres til forbrydere, selv om deres eneste deltagelse i mordet er som et særdeles samarbejdsuvilligt lig .....
https://news.sky.com/story/man-confesses-to-decades-old-child-kidnap-and-murder-10568310
https://thecinemaholic.com/who-is-the-real-courtney-jansgen-where-is-anton-martynenko-now/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar