En ballon? Ja, og vejen til berømmelse for den opmærksomhedshungrende Richard Heene. Hans drømme om at blive berømt og få sit eget reality-program i amerikansk TV fik ham til at lave et fup-nummer, der huskes den dag i dag, selv om han og familien senere har benægtet, at der var tale om bevidst fup. Svindlen bestod i påstanden om, at Heenes 6-årige søn, Falcon, havde gemt sig i ballonen, og at begge var steget til vilde højder over Fort Collins, nemlig 2100 meter.
Lille, nuttede Falcon på 6 år
Ballonen var sendt op i atmosfæren den 15. oktober 2009, og myndighederne troede uvilkårligt på faderens forklaringer om Falcons farefulde færd i den hjemmelavede ballon. Hvis de havde vidst noget om hans besættelse af "berømmelse" og reality-programmer, ville de afgjort have tvivlet, men hvor skulle de vide det fra? Familien virkede jo umiddelbart velfungerende og uden højtflyvende ideer om at opnå berømmelse på den slags. Derfor var ikke bare det lokale politi, men også flyvevåbnet på tæerne for at lokalisere ballonen og forsøge at få den - og forhåbentlig også Falcon - ned uskadt.
Familien Heene med mor Mayumi til venstre, de tre sønner og faderen Richard til højre
Falcon var væk i halvanden time, og panikken bredte sig, da en tilfældig tilskuer oplyste, at han/hun havde set "noget" falde fra ballonen, inden den styrtede ned af sig selv. Var dette "noget" den charmerende og kønne, lille dreng? Hvis det var, hvor var hans lig så? I hvert fald ikke i ballonen, hvilket jo ellers ville være logisk, hvis han alligevel ikke var styrtet under opsendelsen. HVOR var han???? Man søgte og søgte efter ham, for han skulle bare findes, død eller levende.
Den lille charmetrold Falcon overlevede i hvert fald, for hér er han som teenager
Eftersom barnet ikke befandt sig i den styrtede ballon og heller ikke var til at finde på jorden, begyndte nøgterne personer at tale om "svindel". Kort sagt, man tvivlede lige pludselig på far Richards mange forklaringer om den eventyrlystne, 6-årige søn. Senere samme dag fik disse tvivlere ret, for da dukkede Falcon op, hel og uskadt. Hvor havde han været, og hvad var der sket?
Richards forklaring var, at sønnen havde gemt sig, men at familien havde haft grund til at tro, han var inde i ballonen. Eftersom ikke bare politi og flyvevåbnet, men også pressen havde vist "forsvindingen" stor opmærksomhed, så var der mange - ud over almindelige borgere i både ind- og udland - der ikke var tilfredse med den forklaring. "Gemt sig", hvad mente de med det, og hvordan var det gået til???? En fortalelse gjorde, at Falcon uvilkårligt afslørede, at det hele var svindel. Noget, der i hvert fald skaffede Richard en del af den berømmelse, han hungrede efter. I første omgang modtog han dog en fængselsdom på 90 dage og 100 dages samfundstjeneste foruden en bøde på $36,000 for at have misbrugt politi og flyvevåben. Falcons mor, Mayumi, fik en dom på 20 dages fængsel, der skulle fordeles på en familie-venlig måde, da der jo var tre små drenge i familien, og de nødig skulle forlades alt for længe af deres mor.
Senere er det kommet frem, at Richards besættelse af at opnå den eftertragtede berømmelse også havde ført til flere andre episoder, bl.a. med hustruvold. Familien var ikke nær så harmonisk, som den uvilkårligt fremstod. Richards sære ideer, bl.a. om rumvæsener, gjorde ikke et godt indtryk, men det lykkedes ham dog i sidste ende at få en chance med de reality-programmer, han higede efter. Ikke at det førte til en stor TV-karriere, men det var dog en form for "fjer i hatten" ....
https://abcnews.go.com/GMA/News/10-years-balloon-boy-family-denounce-idea-saucer/story?id=66604256
https://www.5280.com/2019/09/the-balloon-boy-hoax-solved/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar