Jeg kendte engang én, der talte varmt for den danske profet, Martinus Thomsen (1890-1981), hvilket dog ikke sagde mig så meget. Faktisk fandt jeg denne danske religionsstifler alt for spekulativ til at være virkelig interessant. Var han en ægte profet, en person, der "havde set lyset", eller en halvskør fusentast? Det sidste tror jeg ikke, at han var, og det første er da muligt, men så ikke på en måde, der virker dragende på mig. Skulle jeg søge noget religiøst, så ville det være et andet sted og hos andre, men interessant, at han da, nemlig som fænomen.
Han blev født uden for ægteskab den 11. august 1890, og han lærte aldrig sin far at kende eller fik bare hans navn oplyst, selv om en mand, der arbejdede samme sted som hans mor, blev udlagt som hans far. Da hans mor ikke kunne have ham hos sig og desuden døde, da han var 11 år gammel, voksede han op hos sin morbror og dennes kone, der også før havde taget sig af mange plejebørn. De gav ham et kærligt barndomshjem, men skolegang blev der ikke ret meget af. Som 12-årig kom han ud at tjene som hyrdedreng, men efter sin konfirmation kom han i lære som smed, hvilket han dog ikke havde fysik til at gennemføre. Egentlig drømte han om at blive missionær, men opgav det, da der var kristne dogmer, han bare ikke kunne forlige sig med. Et andet ønske var at blive skolelærer, men det forstod han var urealiserbart.
Efter at være flyttet til København i 1918 blev han (formentlig som en nødløsning) skiftevis postbud og vagt. I 1910 var han ellers blevet uddannet som mejerist og havde arbejdet rundt omkring på forskellige mejerier rundt omkring i hele Danmark. Ti år efter sin uddannelse som mejerist blev han ansat som kontorist på mejeriet Enigheden.
I marts 1921 oplevede han noget, der virkede som en åbenbaring på ham. Han kaldte det "den hvide" og "den gyldne ilddåb", og det skete i forbindelse med en lille bog om meditation, der så at sige katalyserede hans trosforestillinger. For ham var der tale om en voldsom bevidsthedsændring, en åbenbaret viden, der måske altid havde ligget latent i ham.
Han mente selv, at han havde fået en kosmisk bevidsthed. Denne ligger parat til alle mennesker og er ikke kun noget, han kan opleve, men alle har hver deres vej til denne. Det gør dog ikke noget, at det måske tager tid, for efter Martinus' mening lever vi alle mange liv, hvor vi lærer gennem både barske og behagelige livsomstændigheder. Alle er altså udødelige, og alle er i gang med en udvikling fra primitive former til stærkt udviklede og vidende væsener. Hele denne lære betegner han "Martinus Kosmologi", som han selv kalder "åndsvidenskab" og ikke "religion". Gennem sine ialt 41 bøger udbredte han sine tanker, men det skete også via hans "Martinus Institut".
Som mystiker formidler han en åndelig indsigt, som han selv forbinder med sin intuition. Foreløbig adskiller denne sig fra andre menneskers, fordi han befinder sig på et specielt trin i udviklingen. Det er vigtigt at gøre sig klart, at nok taler han om sin "kosmiske bevidsthed", men denne vil altså på et tidspunkt kunne opnås af alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar