lørdag den 9. oktober 2021

Dagmar

Engang var hun kejserinde af Rusland, men inden da var hun som datter af den danske kong Christian IX (1818-1906) prinsesse af Danmark, så da hendes søn, zar Nikolaj II (1868-17. juli 1918), ikke bare mistede sit rige, men også sit og hele sin families liv, vendte hun tilbage til sit fødeland, Danmark. Her blev hun fulgt i tykt og tyndt af den hengivne livkosak - dvs. livvagt - Timofei Xenofontowitch Jaschik. Som hendes trofaste bodyguard passede han på hende, for hun var og blev hans elskede enkekejserinde, der var kommet til Rusland i 1866 som den danske prinsesse (Marie Sophie Frederikke) Dagmar (1847–1928), der forvandledes til zarina Maria Feodorovna, da hun giftede sig med zar Alexander III (1845-1894).

Timofei Xenofontowitch Jaschik var en imponerende skikkelse og en mand, som man vist nødig skulle komme på tværs ....


Den yndige, unge Dagmar

Alle kong Christian IX's børn blev regnet for at være overmåde smukke, og det gjaldt ikke mindst de tre døtre, Alexandra (1844-1925), Dagmar og Thyra (1853–1933). Efter min mening var Alexandra med sine klassiske ansigtstræk og flotte figur den smukkeste, medens Dagmar nærmest forekommer mig at være "nuttet", hvilket dog ikke forklejner hende eller hendes tiltrækningskraft.

Dagmar var måske nok den "næstkønneste" af de danske prinsesser, men det må være, hvad det være vil, for den mand, Dagmar blev gift med, nemlig zar Alexander III (1845-1894), var i hvert fald helt vild med hende. Umiddelbart forekommer de mig at være et sært par, for han var kæmpe stor og bjørneagtig, medens hun var en lille vims spirrevip - så at sige en "kvinde i dukke-størrelse". At hun først havde været forlovet med hans afdøde storebror, storfyrst Nikolaj, virker formentlig lidt sært på nutidsmennesker, men den specielle konstellation har man jo ofte set i de europæiske fyrstehuse, så Dagmar og hendes mand har næppe fundet det alt for underligt.

Hele Dagmars liv bestod af noget, der kunne kaldes en "karriere-trappe". Hun steg i graderne, da hendes far blev udnævnt til dansk tronfølger, fordi Frederik VII forventedes at dø uden livsarvinger. Man kan sige, at hendes far, Christian (IX) var en nødløsning, hvis avancement skyldtes hans og hans hustrus slægtslinjer. Begge nedstammede fra Frederik V, men Christians hustru, Louise af Hessen (1817-1898), havde en større arveret. Hun var niece til den afdøde Christian VIII og kusine til hans søn, den daværende Frederik VII, der døde i 1863. Da det skete, blev Dagmar dansk prinsesse og hendes forældre Danmarks nye kongepar.


Døtrene havde ikke deres skønhed fra fremmede: her ses deres mor, dronning Louise, der blev gift med sin halvfætter, Christian (IX), som hun fik seks børn med, der alle fik en form for karriere via giftermål og udnævnelser. 

Den unge, kønne zarina Maria Feodorovna med et lidt betuttet udtryk, hvilket man vel egentlig ikke kan fortænke hende i med alle de omskiftelser, hun kom ud for i en tidlig alder.
 

Zar Alexander III og hans zarina, Maria Feodorovna. Da han døde pludseligt i 1894 kom hans og Dagmars efter min mening komplet umulige søn på tronen: Nikolaj II. Her ses han som barn på sin mors ryg. Mon hun forkælede ham for meget, sådan at han simpelthen ikke forstod, at der fulgte forpligtelser med hans embede som zar? Det bør hun vel ikke have skylden for, men det blev tydeligt, at han var helt uden sans for, hvad der krævedes i en turbulent tid med politiske omvæltninger. Jeg  har altid syntes, at han på nogle punkter mindede om den gode og rare, men politisk set pinligt enfoldige Louis XVI af Frankrig, og ham gik det som bekendt også ilde .....


INTET kunne få den ældre Dagmar til at acceptere sandheden om hendes søn, svigerdatter og børnebørns skæbne. Hun nægtede direkte at høre om, hvordan de var blevet massakreret den 17. juli 1918, for det "kunne umuligt være rigtigt". Efter hendes mening levede familien i sikkerhed et hemmeligt sted i udlandet, og man skulle ikke så meget som antyde, at det, der skete i Jekaterinburg, virkelig havde fundet sted. 

Man kan lyve for sig selv, hvis sandheden er for ubærlig, men der var jo det ved denne gruppe-henrettelse, at ligene længe var forsvundet. Derfor kan man godt sige, at Dagmar havde en pointe: der var ingen synlige døde, så familien måtte stadig være i live. At det ikke forholdt sig sådan, forstod hun åbenbart aldrig.


Her er familien i huset, hvor de sad indespærret, men at gå fra dette familiebillede til fotografierne af deres genfundne skeletter ville formentlig have været helt umuligt for Dagmar. Også den russiske kirke afviste længe, at dette kunne være den henrettede zar og hans familie, så hun var ikke ene om sine fornægtelser.

Skeletterne af den henrettede Romanov-familie under identifikationen efter at være blevet fundet i 2007

Dagmar med sin nevø, den danske kong Christian X (1870-1947). Det fortælles, at de havde en strid omkring den tidligere zarinas elektricitetsforbrug. Han ønskede, at hun skulle spare, hvilket angiveligt fik hende til at skrue endnu mere op for elektriciteten. Faktisk en ret morsom tanke, og hvis det ikke bare er en legende, så siger en sådan episode meget om dem begge.
 


Zar Alexander III og hans hustru, zarina Maria Feodorovna, med deres børn: som zarina havde Dagmar ikke haft den store politiske indflydelse. Hun havde helliget sig sine pligter som mor og hustru, men da hun blev enke som forholdsvis ung, forsøgte hun at vejlede sin søn. Et forsøg, der dog ikke varede ved, bl.a. på grund af svigerdatterens rolle som den vigtigste vejleder. Faktisk fik Dagmar først en rigtig indflydelse som enkekejserinde, fordi hun hjalp og støttede det russiske emigrantmiljø i Vesteuropa. Stridigheder, der byggede på hendes fornægtelse af Nikolaj II's død, førte dog til forskellige magtkampe om arvefølgen. At Nikolaj virkelig var død, accepterede hun altså aldrig, hvilket bl.a. viste sig, da hendes nevø, storfyrst Kirill Vladimirovich, udnævnte sig selv til ny zar i 1924. Både Dagmar og forskellige andre i de kejserlige kredse protesterede med den begrundelse, at man endnu ikke vidste, om zar Nikolaj II og hans familie - samt hans brødre - var døde. Det forekommer os latterligt nu, men var ikke totalt ulogisk i 1928, hvor Dagmar døde og blev stedt til hvile i krypten under Christian IX's kapel i Roskilde Domkirke. Først med Sovjetunionens fald i 1991 kom der holdbare oplysninger om Romanovernes skæbne.


Sært nok er Romanov'erne, der i sin tid blev henrettet som det værste af det værste, senere blevet kanoniseret. Den (efter min mening) komplet uduelige Nikolaj II er blevet forvandlet til den "hellige zar". 
 
 
Hvad identifikationen angår, så er den med hjælp af Prins Philip blevet gennemført med DNA-prøver efter store anstrengelser. Ikke nok med det, men den afdøde zarina Maria Feodorovna er blevet genforenet med sin myrdede familie. I 2006 blev hendes kiste overført til Sankt Petersborg og placeret i Alexander Nevski-kapellet. Den 28. september samme år blev hun gravlagt ved siden af sin mand, zar Alexander III. 





 
 
 

 

Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)