lørdag den 16. oktober 2021

Pigen, der var ven med en morderisk kannibal


En yndig, ung pige med livet foran sig? Ja, oprindelig, men der kom en lille, grim og skravlet japaner ved navn Issei Sagawa (født den 26. april 1949) i vejen for hendes fremtid. Faktisk stjal han den, da han ikke bare tog hendes liv, men også spiste, hvad han kunne af hendes lig. 
 
 
Da den unge, hollandske pige Renée Hartevelt i 1981 blev inviteret på middag hos Issei Sagawa, der studerede litteratur i Paris, havde hun selvfølgelig ingen anelse om, at hun selv var hovedretten, og at han ville myrde hende for at få adgang til hendes døde krop. Grunden til at han valgte netop hende som mål for sine makabre tilbøjeligheder var, at hun besad de egenskaber, han selv vidste, at han manglede: skønhed og sundhed. Det kostede hende altså livet, at han nærede et stærkt ønske om at indtage hendes skønhed, vitalitet og energiske udstråling. 
 
Issei Sagawa blev ret hurtigt fanget, men ikke sendt i fængsel. Forbrydelsen var så bizar, at han uden videre blev indlagt på et psykiatrisk hospital, som han imidlertid hurtigt blev overflyttet fra til Japan. Her vidste de imidlertid ikke, hvad de skulle gøre ved ham, så utroligt nok slap han fra sin horrible forbrydelse uden så meget som et dask over fingrene. Den dag i dag lever han fri og frank i Tokyo og er faktisk blevet noget af en celebritet. 
 
 
Dette "mirakel" - eller snarere: denne skandale!!! - sikrede hans velhavende familie ham ved at skaffe super-advokater, der fik ham fri af retslige følger. At han senere i nogle af sine temmelig mange interviews har fortalt, at han kun fortryder, han ikke spiste Renée Hartevelt i levende tilstand, gør den bizarre skandale endnu værre. Manden kan desuden være en tikkende bombe, da han også har udtalt, at han vil gentage processen endnu engang, inden han dør, fordi "det var en skøn oplevelse". - Det tror jeg ikke, at Renée Hartevelt vil give ham ret i, for hun havde selvfølgelig sine egne drømme og ønsker for fremtiden, der bestod i noget andet end at ende som middagsret for en pervers japaner.

 

Ja, Issei Sagawa er ingen heman, og ja, han er sikkert lige så svag og sølle, som han selv mente, og som var noget, han ønskede at råde bod på ved at indtage den kvinde, der havde de egenskaber, han mente sig berettiget til. Han blev født for tidligt og har hele livet haft et meget skrøbeligt helbred. Dengang, nemlig i 1981, hvor han var 32 år gammel, ville han som sagt mæske sig i noget sundt og stærkt for selv at få de egenskaber, denne person udstrålede.

Den hollandske Renée Hartevelt, yndig og glad for et venskab, som hun ikke vidste var både morderisk og sindssygt. Man undrer sig over, at hun blev ven med en mand som Issei Sagawa, og om der virkelig ikke var tegn på, at han var "bad company".
 

Det er efter min mening helt utroligt, at morderen, der ikke bare tog en ung kvindes liv, men også skændede hendes lig, kan færdes ustraffet i sit hjemland. Efter min mening burde Frankrig, hvor forbrydelsen fandt sted, have sørget for, at denne kannibal blev straffet og/eller langtidsbehandlet på et psykiatrisk hospital, da det formentlig er der, han hører hjemme, formentlig resten af livet. Hans tvangstanker - eller fetich - om kannibalisme går tilmed helt tilbage til hans barndom, idet han i interviews har fortalt, at så langt tilbage han kunne huske, har han drømt om at indtage kød fra unge, stærke og smukke mennesker. Hans yndlingseventyr som barn var "Hans og Grethe", idet han åbenbart identificerede sig med skurken, dvs. heksen, der vil spises de eventyrlystne børn. Han bebrejder så absolut ikke disse eventyr for at sætte gang i hans kannibalisme, men påpeger, at der er blevet fyret op under den via medier, der fremstiller vestlige kvinder som f.eks. Grace Kelly som "appetitlige". Det er en lidt anden form for "victim blaming" end den sædvanlige, hvor morderen giver ofret skylden for sine egne voldelige tilbøjeligheder, men det ligner - og er lige så skør.

Der er flere grusomme billeder af Renée Hartevelts maltrakterede lig rundt omkring på internettet, men hun fortjener nu at blive husket som det, hun virkelig var, og ikke en middagsret for en pervers japaner: en smuk og glad pige med livet for sig ....


http://johnschop.nl/2010-01-13/bizarre-the-story-of-issei-sagawa



https://allthatsinteresting.com/issei-sagawa

 

https://www.lolwot.com/10-of-the-craziest-cannibal-attacks-ever/ 

 

https://www.buzzfeed.com/annakopsky/humans-eating-humans 





 
 
 
Wikipedia
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar