Den eventyrlige von Königsmarck-familie

Aurora von Königsmarck

 

I det 17de århundrede bestod den svensk-tyske adelsfamilie von Königsmarck af en berømt søskendeflok, der alle - med undtagelse af én - også var mægtig berygtede. Ingen af dem var i hvert fald kedelige eller stillestående personer, der aldrig vovede liv og lemmer ved at kaste sig ud i fascinerende, men ikke altid helt regelrette handlinger, for det gjorde de alle: 1) Karl Johann von Königsmarck (1659-1686), 2) Maria Aurora von Königsmarck (1662–1728), 3) Amalia Wilhelmina von Königsmarck (1663-1740) og 4) Philip Christoph von Königsmarck (1665-1694). Hvem var den kendteste? Tjah, ifølge Voltaire var (Maria) Aurora von Königsmarck den berømteste kvinde gennem to århundreder,  hvilket jeg nu ikke er helt sikker på, at han havde ret i.

Carl Johann von Königsmarck  blev født på Fyn i Danmark. Han voksede op og blev en berømt soldat og eventyrer, der imidlertid rodede sig ind i en mord-skandale, hvor han angiveligt hyrede tre lejemordere, der skulle tage livet af den meget velhavende hertuginde at Somerset, Elizabeth Seymours, ægtemage. Han havde gjort kur til hertuginden, så der var faktisk et motiv, men det var kun de tre lejemordere, der blev dømt og henrettet, medens han bare blev forvist og senere døde i krig. - (Nå ja, men sådan var tiderne jo for en adelsmand med gode forbindelser både i England, Tyskland og Skandinavien, så det bør ikke forbavse os ....)

 

Hvad Aurora angår, så blev hun regnet for en stor skønhed samt meget belæst og kultiveret. Hendes affære med kong Augustus II den Stærke af Polen, der var hele otte år yngre end hende, resulterede i fødslen af en søn, der blev en virkelig berømthed som militærmand, nemlig Maurice de Saxe. 

 

 

Maurice de Saxe

 

Gennem denne illegitime søn blev hun desuden oldemor til en betydelig, fransk forfatter ved navn Armandine Aurore Lucile Dudevant (født Dupin), der skabte sig et navn under et mandligt pseudonym, nemlig George Sand (1804-1876). At hun gerne gik i mandetøj og røg cigar, forhindrede hende ikke i at have kærlighedsaffærer med kulturpersonligheder som bl.a. Prosper Merimée, Alfred de Musset og Frédéric Chopin.

 

Armandine Aurore Lucile Dudevant (født Dupin)

 

Når man ser på tidslinjen, så er det klart, at bedstemor og barnebarn aldrig kan have mødt hinanden, men de var altså begge berømte i deres levetid. Aurora fordrev heller ikke bare tiden med at være elskerinde for en monark. Hun havde også gjort sig bemærket som kulturpersonlighed, bl.a. ved det svenske hof, hvor Karl XI's danskfødte dronning Ulrika Eleonora støttede mange kulturelle begivenheder. Ved en opførsel af Racines "Ifigenia" optrådte både Aurora og hendes yngre søster, Amalia, og sidstnævnte brillede også som amatørmaler, digter og andet. Aurora gjorde sig mest som digter og skrev bl.a. et stort sørgedigt over Ulrika Eleonora, da denne døde. 

Aurora var altså en berømt (og berygtet) skønhed, men der er et par meget specielle detaljer ved hendes liv, som man bør have med for at få det fulde billede af hende som personlighed. For det første gjorde hun sig store anstrengelser for at opnå forskellige ærefulde positioner inden for en bestemt klosterorden, The Quedlinburg, der fungerede som en art "verdsligt kloster" eller "kvinde-kollektiv", hvor ugifte adelskvinder, som Aurora jo var, kunne slå sig ned. Man kan sige, at hun selv tog ophold på stedet til evig tid, for hendes balsamerede lig blev udstillet og lå derfor fuldt synligt på Quedlinburg-slottet til engang i begyndelsen af 1900-tallet.

Der er vist ingen tvivl om, at Aurora var en begavet dame, der forstod at sno sig i de højere kredse, men hun kom dog til kort, da hun forsøgte at opklare den mystiske forsvinden, som hendes anden bror, den smukke og charmerende Philip Christoph von Königsmarck kom ud for i Tyskland. Han, der var blevet forelsket i prinsesse Sophia Dorothea, der var den senere kong Georg I af Englands hustru (jfr. evt. mit blogindlæg, "Dronningen af England, der aldrig blev dronning", den 6. april d.å.) forsvandt på mystisk vis i 1694, men det var noget af en "offentlig hemmelighed", at han måtte være blevet skaffet af vejen af den vrede ægtemage, selv om der mildt sagt ikke var megen kærlighed mellem ham og hans hustru. 

 

Philip Christoph von Königsmarck 

 

Efter at der er blevet fundet menneskeknogler for nogle år siden, der meget vel kan stamme fra Philip Christoph, har den gamle skandale fået nyt liv, og man venter spændt på, om det lykkes at finde ud af, hvad der skete i 1694, hvor han forsvandt ....

 

https://www.britannica.com/biography/Philipp-Christoph-Graf-von-Konigsmark

https://www.historyanswers.co.uk/kings-queens/murdered-by-order-of-king-george-i-have-we-really-solved-the-mystery-of-philip-christoph-von-konigsmarck/

https://hauntedpalaceblog.wordpress.com/2016/09/01/the-murder-of-count-philip-christoph-von-konigsmarck/ 

https://skbl.se/en/article/AuroravonKonigsmarck

 

 

https://www.historyanswers.co.uk/kings-queens/murdered-by-order-of-king-george-i-have-we-really-solved-the-mystery-of-philip-christoph-von-konigsmarck/ 

 

 

Wikipedia

 

Døden og dem, der søger den

Smuk, smukkere, smukkest = Alain Delon, franskmand, skuespiller og ham, mange, mange piger har drømt om siden hans debut i 1957 med filmen "Quand la femme s'en mêle". Året efter fik han endnu flere fans som romantisk helt i "Christine" med kvinden, der blev hans mest kendte kæreste, Romy Schneider. 

Dette foto af de to berømte charmører, Mick Jagger og Alain Delon, med en ung dame, der lader til at foretrække sidstnævnte frem for sin kæreste, der ellers er en meget omsværmet "rullesten", viser for mig den franske skuespillers status som sex-symbol: SÅDAN er han!!! Her bliver jeg dog nødt til at korrigere mig selv, for nej, sådan VAR han, men det, der gjaldt dengang, gælder ikke mere, for også han er blevet indhentet af alder og sygdom.

Han er født den 8. november 1935, så han er ikke nogen årsunge længere, og han har gennem nogen tid sagt, at han ikke ønsker at fortsætte livet, men at han vil have det afsluttet gennem det "assisterede selvmordsprogram", som Schweiz kører. Er han syg, lider han af en eller anden meget smertefuld sygdom? Er han dement? Ikke så vidt jeg ved, men det er da muligt, at det (lille) slagtilfælde, han fik for nogle år siden, har forringet hans helbred på forskellig vis. Genoptrænet blev han i hvert fald, men måske ikke så han føler sig i vigør længere. Ellers er alderdommen og dens skavanker såmænd nok i sig selv, for den kan jo være en barsk omgang for os alle og sikkert endnu mere for én, der er vant til at blive dyrket for sin uforlignelige skønhed samt sit talent som skuespiller. Sådan noget som et (lille) slagtilfælde kan blive til en brat opvågnen for en person, der  er blevet feteret hele livet, og det kan føre til en depression. Der kan dog også være tale om det gammmelkendte fænomen, som nogle oplever, nemlig at blive træt af livet ....

Det kunne man selvfølgelig også blive længe før, der opstod et begreb som "assisteret selvmord". Nogle hængte eller druknede sig, men der var også dem, der simpelthen holdt op med at tage del i livet. Dengang kunne man f.eks. ligge dér i sin fine alkove, men med ansigtet ind imod væggen og ryggen ud imod stuen, for det havde man selv valgt, da man bare ikke gad mere. Blev de tvangsfodret? Næh, det har jeg i hvert fald ikke set nogen beretninger om, men hvis man ønskede at holde dem i live, lokkede man nok for dem. Ellers har der ikke været noget til at forhindre, at disse gamle, mere eller mindre udslidte, men måske ikke egentlig syge personer døde i deres seng, fordi "deres tid var kommet", som man sagde.

Vincent Van Gogh 

Når jeg tænker på det, man kunne kalde et "ureglementeret dødsfald", så kan jeg f.eks. tænke jeg på to begivenheder, der har med Holland at gøre: en af mine yndlingsmalere, Vincent Van Gogh, og en dansk pige, der inspirerede Rembrandt til at tegne hende i et makabert øjeblik, nemlig Elsje Christiaens (ca. 1646-1664). Man har længe ment, at Vincent begik selvmord, men det er nu ikke helt klart, for der er dem, der er overbevist om, at han blev myrdet. Hvad Elsje angår, så havnede hun i et uhyggeligt henrettelses-instrument, der blev kaldt "garotten", hvilket skyldtes, at hun havde myrdet sin værtinde, fordi denne ville til at konfiskere hendes få ejendele, da hun ikke kunne betale den husleje, hun skyldte hende.

Rembrandt forevigede denne ulykkelige udgang på Elsjes udenlandsrejse for at finde ansættelse som tjenestepige, og selv om hun jo altså var morder, så finder jeg det meget oprørende at se denne 18-årige pige i en så forfærdelig situation. Både hun og Vincent døde altså på "ureglementeret vis", men kun han kan mistænkes for selv at have valgt døden. For mig at se er der stor forskel på den henrettede pige, den døde maler og f.eks. Alain Delon, der direkte søger døden via "assisteret selvmord", og det viser også en markant ændring af den almene opfattelse af den endelige slutning. Langt op i tiden henrettede man jo rask væk folk, der kom på tværs af magthaverne. Til gengæld var man imod selvmord, for det mente man var ukristeligt, men henrettelserne tog man det åbenbart ikke så tungt med. 

Et assisteret selvmord i Schweiz for udlændinge - dvs. med alt medregnet - koster i danske penge sådan ca. 100.000,00 kr., så det er ikke for enhver, der er træt af livet. Man skal have midlerne, for ellers bliver man ikke accepteret, men må pænt leve videre. Andre kan risikere at blive afvist af de læger og psykiatere, der er tilknyttet programmet, for det hedder sig, at de kun tager imod selvmordskandidater, der er "berettiget" til at deltage i programmet på grund af sygdom, alderssvækkelse, etc..

At disse medicinske eksperter er nødvendige som en art "legitimerings-instanser", er jeg såmænd ikke forbavset over, for hvis systemet ikke opretholder et skin af respektabilitet, så ryger det. Så er det nemlig ikke andet end en pengemaskine, der uden en klar grund tager livet af folk, der måske burde have haft en anden slags hjælp til at få noget ud af livet.

Naziernes mord på forskellige grupper, der jo ikke selv havde søgt døden, er bestemt ikke gået i glemmebogen. Blandt dem, de myrdede på en meget systematisk måde, var bl.a. handicappede, og det er interessant at se, hvordan beredvilligheden over for assisterede selvmord pludselig bliver manifest, når man nævner denne gruppe medborgere. Nogle gør sig ligefrem til talsmænd for, at disse mennesker skal have denne specielle mulighed, uden at spørge sig selv, om det dog ikke i stedet kunne lade sig gøre at give dem større/fornyet livslyst med forbedrede vilkår. 

Denne glad smilende mand, der stolt viser sin selvmordsmaskine frem, er - eller rettere var, da han er død i 2011 - den armensk-amerikanske maler, musiker, komponist og patolog Murad Jacob "Jack" Kervorkian (født den 26. maj 1928). I 1999 blev han dømt for mord for sin indsats, nemlig det assisterede selvmord på én bestemt person, der foregik i et TV-program. Reaktionen kom nok bag på ham, for han havde næppe forestillet sig det postyr, denne begivenhed ville vække. Efter hans eget udsagn havde han hans form for assisterede selvmord inden da taget livet af angiveligt 130 mennesker. Disse personer fremstilles næsten aldrig som ofre for ham, men meget, meget tit ene og alene som "syge", hvilket automatisk bliver til en undskyldning for det, han gjorde. Før vi får set os om, så vil et anerkendt selvmordsprogram. der nærmest sigter på syge personer, føre til noget andet end en mulighed, nemlig en form for pres: "Hvorfor tager du dog ikke livet af dig, når du er syg, grim, gammel, uelsket og uden livsglæde??? Desuden er du dyr i drift for samfundet ...." 

Evelyn McHale, efter at hun sprang fra The Empire State Building i 1947

Lige det punkt med sygdom som undskyldning for assisteret selvmord virker foruroligende på mig, selv om jeg faktisk synes, at assisteret selvmord burde være en mulighed for dem, der ønsker det brændende, hvad enten de fejler noget eller ej. Hvad Evelyn McHales døsspring angår, så er det en sørgelig sag, der vist nok skyldtes hendes bristede drømme om en film-karriere. Valget var hendes, men alligevel: sådan noget, der også kan gå ud over uskyldige forbipasserende,  skal vi ikke have, så hellere Kervorkians dødsmaskine eller den schweiziske model, men allerhelst noget, der gør livet værd at leve igen for den potentielle selvmorder.

https://blazetrends.com/former-miss-america-commits-suicide-by-jumping-from-tall-building/

https://www.latimes.com/entertainment/arts/culture/la-et-cm-jack-kevorkian-dr-death-art-exhibition-20140320-story.html 

 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/kjeld 

 

https://www.cbc.ca/news/world/jack-kevorkian-dies-at-83-in-detroit-hospital-1.1118525 

 

https://rg.enhedslisten.dk/et-patientperspektiv-ja-til-aktiv-livshjaelp/ 

 

https://faktalink.dk/aktiv-dodshjaelp-2017/aktiv-dodshjaelp-udlandet 

 

Wikipedia

 

Vor tids forestillinger om paradiset

Før i forestillede man sig Paradiset fast forankret som en art "tag" over jordkloden. Den såkaldte Himmelstige førte efter sigende op til det, der stadig kaldes kaldes "Paradiset" eller "Himlen", men som før vist mest var kendt som "Edens Have". Hvis man forsøger at lokalisere disse begreber geografisk, render man imidlertid hurtigt ind i nogle store problemer, for de findes ganske enkelt ikke på noget atlas. Sådan har det ikke altid været, for bl.a. i Første Mosebog bliver Edens Have/Paradiset/Himlen beskrevet som et konkret sted, man kan komme til ligesom ved en ganske almindelig rejse: ”Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst…” Senere defineres stedets beliggenhed, idet dette angiveligt befinder sig mellem floderne Pishon, Gihon, Eufrat og Tigris: Første Mosebog 2, 11-14. At de første to floder er ukendte i dag, betyder ikke så meget, for de sidste to placerer Edens have i det sydlige Irak. 

Jan Brueghel: "Paradiset og dyrenes skabelse"

Det med den konkrete geografiske placering tror vi ikke på i dag, for ingen, der har været på de kanter, har fundet noget, der kan ses som det paradis, Biblen samt mange kunstnere har skildret. Selve forestillingen om Paradiset fik imidlertid lov til at leve videre via et smart, men måske ikke bevidst kunstgreb: det blev flyttet op i "Himlen", men det har nu kun betydet en stakket frist for dem, der stadig ønsker at forestille sig dette sted som noget konkret. Himlen er nemlig blevet et meget vagt begreb, for i mellemtiden har mennesket jo været på månen uden at finde noget, der bare ligner det Paradis, vi kender fra de bibelske beretninger. Er Paradiset rykket længere og længere ud i rummet? Heller ikke den placering virker, for rumfarten har gjort en ende på romanticeringen af dette bibelske sted.

I vore dage er Paradiset tydeligvis blevet til et spøgelse af noget, der aldrig har eksistere som det, vi i sin tid blev belært om i religionstimerne. Spøgelser er jo luftige væsener, hvilket vi har accepteret som en del af myten, og det gælder så sandelig også de nutidige og som regel ret humoristiske Paradis-forestillinger. Nu forlanger de troende nemlig ikke længere at se den smukke have, der beskrives i Biblen, nede på jorden eller i de himmelske sfærer over os. Nej, nu er det nok, at forestille sig den et ikke nærmere angivet sted, for tror man, så tror man - også uden konkrete beviser .... 

Alle de træer og planter, der skaber forestillingen om en have, er i moderne, humoristiske fremstillinger ofte veget for skyer. Rex i vittigheden ovenfor har ikke et ærligt træ at lette ben op ad, men vi forstår umiddelbart, at han var en god hund, som derfor nu befinder sig i Paradiset. Dyrene, der skal navngives, er ikke længere en overleveret yndlingsdel af den gamle myte, men slangen er bevaret, dog som regel med "a twist" ....

Andre gange er det slangen, der bliver ædt, bl.a. som et alternativ til det famøse æble, der ellers var en elsket del af syndefaldsmyten. "Det var Evas skyld det hele"-ideen gav nemlig en god grobund for en religiøs fordømmelse af kvindekønnet, hvilket på alle leder og kanter er grotesk. Mange slanger har nok også måttet lade livet, fordi de blev set som "det ondes repræsentanter". Slangen var slem, og kvinden, der fik skylden for fordrivelsen!!! - var også vældig slem på grund af en gammel myte om noget, der aldrig har fundet sted, men som er blevet en del af vor nedarvede forestillingsverden ....

Det forekommer mig ret underligt, at folk i ramme alvor kan tro på ideen om, at de efter døden kommer til et sted som Paradiset, men jeg indrømmer, at de gængse forestillinger om levende væsener som både kød og ånd lægger op til noget sådant. Kødet forgår, men så er der jo det, vi selv opfatter som vores sjæl, selv om det nok snarere drejer sig om vores personlighed. Tanken om, at vi virkelig er væk, når vi er døde, og at vi ikke bare er gået ind "ved siden af", forekommer mange ubegribelig den dag i dag. Film, TV, bøger og pressen har vist os billeder af afdøde, hvoraf nogle har været i forrådnelse, men et eller andet sted i vort hoved (og hjerte!!!) forvandles disse beviser på dødens hærgen til halve sandheder: SJÆLEN findes ikke i de grumme billeder, og folk, der holdt af de døde, forventer ofte stadig at "møde dem", efter døden, ligesom de forestiller sig, at de onde bliver straffet, og de gode belønnet ved en guddommelig domstol. Tanken om, at dette ikke sker, og at slut virkelig er SLUT finder de uudholdelig.

Med eller uden "det rette udstyr", så antages en god portion af os at blive fordømt og derpå sendt "down stairs", hvor der venter os slemme ting af forskellig art. Også denne forestilling lever i bedste velgående blandt troende nutidsmennesker, hvilket ærlig talt undrer mig ret meget ....

"Dommens dag" er egentlig en forfærdelig ide, men den er stadig populær rundt omkring i verden. Hævntørst anses for forkert, med mindre hævnen udføres af den såkaldte Gud, for så er den helt i orden. At blive fordømt betyder så, at man berøves en plads i Paradiset, hvor man ellers kunne forvente at møde sine kære, der - som man siger - "er gået forud". En meget naiv, men livskraftig forestilling, der tilsyneladende ikke trues af logik og manglen på beviser .....

 

https://www.kristendom.dk/kultur/top-10-over-himmel-sange 

 

https://www.prweek.com/article/1255683/beliefnetcom-brings-religion-race-white-house 

 

https://himlen.ifokus.se/discussion/1360986/vad-ar-himmelen 

 

https://www.bibelselskabet.dk/vidste-du-om-edens-have 

 

Wikipedia

Dronningen af England, der aldrig blev dronning

Sophie Dorothea, Georg I's dronning

Meget kan man sige om Sophie Dorothea af Celle (1666-1726), men ingen kan frakende hende skønhed og charme. Hun burde have haft en lettere skæbne end den, hendes fætter og ægtemand, George Louis, tilstod hende, for hvad ligner det at straffe sin kone så grusomt, når han ikke engang elskede hende? Eller det gjorde han måske alligevel, for kun voldsom jalousi synes at kunne forklare hans reaktion, da han fandt ud af, at hun var faldet for en anden, langt flottere og meget mere sexet mand end ham?

Da den purunge Sophie Dorothea fik at vide, at det var blevet bestemt, at hun skulle giftes med sin fætter, arveprins George Ludwig af Hannover (1660-1727), skreg hun, at hun "aldrig ville tage en mand med sådan en grisetryne", smed hans billede fra sig og faldt besvimet om. Tydeligere kunne det vel ikke siges, men han var nu heller ikke begejstret for hende, selv om hun afgjort var en skønhed, hvilket han altså ikke var. Grunden til hans modvilje var hendes ikke helt regelrette afstamning, idet hun var født uden for ægteskab af sin fars elskerinde, den smukke Eléonore d’Olbreuse, men senere blev "naturaliseret", som det hed, når barnets far "lyste den lille i kuld og køn". Dermed blev hun også sin fars, hertug Georg Wilhelm af Braunschweig-Lüneburg-Celle, eneste arving. På den led var hun altså ganske fornem, men åbenbart ikke i tilstrækkelig grad for hendes påtvungne mand, Georg.

Eléonore d’Olbreuse, Sophie Dorotheas mor

Georg nød efter sigende at ydmyge sin hustru, bl.a. ved at vise sin ikke særlig kønne elskerinde, hertuginde Ehrengard Melusine von der Schulenburg og formentlig også deres børn, frem for hende. 

Ehrengard Melusine von der Schulenburg  

Man skulle tro, at denne meget stabile og også langvarige affære med Melusine kunne gøre ham mere menneskelig og dermed modtagelig for indtrykket af hans hustrus ulykkelige situation som uelsket og forhånet, men nej, sådan var Georg ikke. Da hun genså sit ungdoms sværmeri, den flotte, elegante og sexede grev Philip Christoph von Königsmarck, udviklede det sig katastrofalt, bl.a. fordi i hvert fald én anden af Philips tidligere elskerinder blev jaloux, da han foretrak den ulykkelige, men smukke Sophie Dorothea. Som så ofte før, når det gælder kongelige personer, blomstrede intrigerne ved hoffet, og det kom til at koste de to elskende dyrt.

Philip Christoph von Königsmarck

Der er bevaret omkring 300 breve fra de to turtelduer, så der er ingen tvivl om, at de havde et kærlighedsforhold, selv om der er dem, der har hævdet, at det var platonisk. Dette digt af Philip Christoph synes dog at modbevise en sådan antagelse.

Måske Philip også forsøgte at finde en udvej, så hun kunne flygte fra sin mand og det ulykkelige ægteskab, men det hele udviklede sig modsat deres eventuelle planer. Det endte nemlig med, at han selv forsvandt og formentlig blev myrdet, medens hun blev lukket inde i Ahlden Slot hvor hun døde 30 år senere uden nogensinde at få sine to børn med Georg at se igen.

Da hun døde i fangenskab, forbød han alle - inklusiv deres fælles børn - at sørge over hende. Hans hævngerrighed førte også til, at alle spor efter hende blev fjernet, og at hun ikke kunne blive begravet før et halvt år efter sin død. Selv levede han ikke mere end syv måneder efter hendes død, men på et tidspunkt sendte hun ham et brev med en forbandelse, og man mener, at hans sidste levetid kan meget vel have været ret ubehagelig. Han var nemlig blevet spået af en zigøjner, at hvis han behandlede sin hustru dårligt, så ville han selv dø kort tid efter, hvilket altså gik i opfyldelse. På det tidspunkt var han, der ikke engang kunne sproget, blevet konge af England, som han var arveberettiget til gennem sin mormor, Elizabeth Stuart, Jacob I's datter (jfr. evt. mit blogindlæg, "Christian IV's niece kunne være blevet Elizabeth II", den 26. marts d.å.). Han startede som kurfyrste af  Hannover (fra 1698 til sin død i 1727), og blev så konge af Storbritannien i 1714, hvor hans indespærrede, men ikke fraskilte hustru, altså burde have været anerkendt som hans dronning, men ikke blev det. Desuden fulgte deres fælles søn, Georg (II) jo sin far på tronen, hvilket hun også gik glip af, fordi hans hævngerrighed styrede hans handlinger.

Georg I af England, Sophie Dorotheas mand og formentlig Philip Christophs morder

For nogle år siden fandt man menneske knogler på Leineschloss, som man mener kan være resterne efter den forsvundne Philip Christoph. Om dette nogensinde kan bevises er nok tvivlsomt, men meget tyder på, at man nu har fundet ham efter disse mange års totale forsvinden ....

 

https://www.historyanswers.co.uk/kings-queens/murdered-by-order-of-king-george-i-have-we-really-solved-the-mystery-of-philip-christoph-von-konigsmarck/

 

https://dewiki.de/Media/Datei:Nieders_Landtag_Knochenfunde_von_August_2016_Presse_Tisch_Sch%c3%a4delfragment.jpg

https://www.schlossagathenburg.de/archiv/595/skandal-im-schloss/ 

https://hauntedpalaceblog.wordpress.com/2016/09/01/the-murder-of-count-philip-christoph-von-konigsmarck/ 

 

https://www.royalty-magazine.com/latest-news-updates/king-george-i-and-a-murder-mystery.html

https://juliaherdman.com/2017/10/08/history-blog-princess-sophia-dorothea/

Wikipedia

Løst og fast om muskler, muskelkraft og styrke

Kvindeidealet har længe været den meget slanke, sunde, men ikke alt for stærke eller muskuløse kvinde. En ting er dog et "ideal", noget andet biologiske muligheder, og dér kommer den spinkle, bly viol ikke ikke ind som den eneste mulighed. Styrketræning for kvinder er dog ikke nær så populært som forskønnende fitness under en eller anden form, for store, synlige muskler regnes sjældent for tiltrækkende, medmindre de befinder sig på en mand.

Dette er ikke engang særlig voldsomt, for der er mange andre former end træning, der skaber nogle groteske, kunstigt frembragte udvækster, som efter min mening nærmest er deforme "anti-muskler".

Hvordan i alverden er han kommet til at se sådan ud? Tjah, nogle mænd sprøjter sig med diverse olie-opløsninger, der pumper muskelvævet op, og jeg formoder, at det er sket i dette tilfælde. Efter min mening svarer det til de kunstige "krops-dragter", man kan købe i Asien. Om de er importeret til Vesten, ved jeg ikke, men det sker jo nok, hvis ikke det allerede er sket. 

Der er ikke megen saft og kraft i musklerne på sådan en "krops-dragt", og jeg tvivler på, at manden kan få meget ud af at beholde den på i sengen - for nu at sige det på den måde ....

I åndelig forstand tror jeg virkelig, at kvinder er stærkere end mænd, for de udholder utrolige ting. Dette billede af den stærke kvinde, der holder en angribende hær af krigeriske mænd ude, udtrykker en smigrende, men afgjort overdreven forestilling om den stærke kvinde. Hvad muskelstyrke angår, så lader det til, at det mandlige testosteron giver mænd nogle fordele, især mht muskelstyrke i overkroppen, medens det åbenbart er anderledes med underkroppen. 

Jeg har set ret forskellige opgørelser over de to køns relative muskelstyrke, og det er irriterende, at der tilsyneladende ikke er enighed om dette emne. Det er dog klart, at hvis man sammenligner en mand og kvinde, der er lige høje, så ligger kvindens muskelstyrke i hvert fald 20% lavere end mandens. Noget, der måske også hænger sammen med mandens bedre iltoptag end kvindens. Det sidste kan der måske gøres noget ved (???), men ikke testosteron-fordelingen, for det er nu engang de færreste kvinder, der vil lade sig overtale til at accepterer de bivirkninger, der automatisk ville følge med det mandlige hormon: NUL SKÆG, tak ..... 

Der er dog andre forhold end muskler, der gør sig gældende, nemlig balance, der for mig at se er det samme som både fysisk og psykisk ligevægt. I fysisk forstand handler det om at holde kroppen i balance i forhold til udefra kommende påvirkninger, der kan forrykke ens balancepunkt. Tyngdekraften spiller en stor rolle i denne sammenhæng, for den kan nu engang ikke sættes ud af drift, når det gælder vort daglige liv her på jorden, men kun i kunstigt opbyggede kamre, hvor folk kan svæve rundt i vægtløs tilstand.  

Når man taler om mænd som "det stærke køn", så glemmer man tydeligvis, at "styrke" kan være andet end muskelkraft. Både Messi og Maasi besidder en speciel styrke, der viser sig som evnen til at balancere. Denne udvikles gerne inden for de to første leveår, og uden den får man en besværlig alderdom - for nu at sige det på den måde. At få og opretholde evnen til at balancere er for mig at se det samme, som at få herredømme over kroppen, selv om denne surt nok kan snigløbe én via sygdomme eller uoprettelige skader. Formår man at balancere - fysisk og psykisk - så kompenserer det efter min mening for den muskelstyrke, vi dyrker og træner - nu også kvinder .... 

https://inews.co.uk/opinion/the-victorian-strongwomen-who-tore-up-the-rules-of-femininity-and-were-adored-for-doing-so-266321?ito=twitter_share_article-top 

https://www.bodybuilding.com/fun/topicoftheweek140.htm

 

https://ing.dk/blog/kunstig-tyngdekraft-nu-183309 

 

https://www.denintelligentekrop.dk/artikler/article/balancetraening 

 

https://www.bodyman.dk/shop/cms-kvinderogstyrketraening.html?CookieConsentChanged=1 

 

Wikipedia 

Gerry Cotten - Bitcoin-svindleren

En sød, venlig "naboens dreng"-fyr eller en kold og kynisk svindler? Meget taler for, at Gerry Cotten (født den11. maj 1988 og angiveligt død i 2018), var begge dele samtidig, for i hans tilfælde lader det til, at det ene ikke udelukker det andet. Hans handlinger har nemlig berøvet mange små-sparere og håbefulde amatør-investorer deres ofte surt erhvervede sparepenge. Mange sidder faktisk tilbage uden en rød reje, fordi de faldt for hans lokketoner om mulighed for store og nemme indtjeninger via de Bitcoin, som hans firma, QuadrigaCX, forhandlede. 

Jeg er såmænd ikke forarget over, at folk ønsker at tjene penge, men i dette tilfælde var der altså alt for mange, der spekulerede med opsparinger, de ikke havde mulighed for at erstatte gennem arbejde eller salg, og det er nu engang direkte dumt. Skal man spekulere eller bare vove penge, bør man have mere, end man sætter på spil, men grådigheden gjorde tydeligvis folk dumme og uforsigtige. Mange har sikkert også været lige så lidt inde i hele dette system som f.eks. mig, der sikkert aldrig kommer til at forstå denne form for valuta, som jeg nærmest opfatter som et fata-morgana, og som jeg heller ikke har haft lyst til at prøve. Derfor vil jeg heller ikke forsøge at forklare det, men bare fortælle om Gerry og hans svindelnummer. Jeg kan dog sige, at opfindelsen af det går helt tilbage til 1983, hvor en amerikaner ved navn David Chaum opfandt det. 

David Chaum

Det helt store gennembrud for denne form for "kunstig valuta" kom i 2008 med en artikel af en anonym person, der kaldte sig - eller som virkelig hed - Satoshi Nakamoto: “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System”. Derfra fik systemet luft under vingerne, og Bitcoin nåede nogle astronomiske værdier i 2017.

Noget af det, der gør systemet populært er, at det er umuligt at følge de forskellige transaktioner, hvilket selvfølgelig gør det let at rykke rundt på værdierne uden at få myndighedernes hede ånde i nakken. Hvad Gerry Cotten angår, så blev han opfattet af de fleste som en nørdet, men også charmerende fyr. Ingen anede vist noget ondt, da hans QuadrigaCX pludselig holdt op med at fungere, idet folk ikke kunne få det, de havde investeret udbetalt. Han var også selv blevet meget fjern i det, og efter en måned, hvor han tilsyneladende var forsvundet, fik folk at vide, at han var død på en rejse til Indien, blot 30 år gammel. Der var formentlig tale om en bryllupsrejse, idet han havde giftet sig med Jennifer Robertson, der som hans enke nu også er blevet hans arving samt sidder tilbage med ansvaret for QuadrigaCX. Problemerne hobede sig op for alle dem, der havde penge i klemme, for Gerry var den eneste, der havde "the keys" til systemet, og det virkede unægtelig meget suspekt, at han var død så pludseligt og så ung. Var han overhovedet død??? Det er der mange, der ikke tror på den dag i dag. Måske han i virkeligheden levede videre for deres penge ....

Jennifer forsikrede alle om, at han skam var død under tragiske omstændigheder i Indien, og at hun desværre ikke kunne hjælpe folk med at få deres penge ud af systemet. Ingen troede hende for alvor, og hun blev udsat for slemme trusler, medens teorierne om, hvor Gerry befandt sig, florerede og blev mere og mere farverige. Lige nu er der mange, der ønsker hans lig gravet op og DNA-testet, men heller ikke det ville tilfredsstille dem i det lange løb, for hvem garanterer, at netop det lig er ham. Tendensen nu er generel mistro, idet man forestiller sig, at Gerry har ændret udseende efter at have fået foretaget en serie plastiske operationer, og at han nu sidder et eller andet sted med en ny ID og griner ad alle dem, der har mistet deres sparepenge, som han altså lever højt på. Analyser af hans firma har imidlertid vist, at selv om der var millioner på papiret, så var det nok så som så med den reelle værdi, for det lader til, at han ikke tjente de summer, han har angivet. Noget, der hænger sammen med en form for Fonzi-bedrageri: han solgte tilsyneladende Bitcoins uden at have nogen. At han har brugt folks penge er der til gengæld ingen tvivl om, men hele sagen er præget af en labyrint af underlige forhold, så gætterierne fortsætter ....

 

https://www.dailymail.co.uk/news/article-10645691/The-mysterious-death-30-yr-old-conman-stole-215m-bitcoin.html 

 

https://www.vanityfair.com/news/2019/11/the-strange-tale-of-quadriga-gerald-cotten 

 

Wikipedia

Verdens første kendte, regerende dronning: Kubaba

Kubaba, sumerernes regerende dronning 

Vi ved godt, at der for tusinder af år siden var nogle store og stadig den dag i dag berømte kvindelige herskere i Asien, Mellemøsten og Ægypten. De kendteste er nok de skrappe ægyptiske damer, Cleopatra og Hatshepsut, men der var nu flere. Ja, faktisk var en af de allerstørste selvstændige sumeriske - eller akkadiske - regenter kvinde, men hendes navn er nok mere eller mindre glemt i dag: Kubaba, der også er kendt som Kug-Bau og Ku-Baba. Hun levede og regerede for godt 4000 år siden, nemlig sådan ca. 2400 f.Kr., og minsandten om ikke hun herskede og herskede i årevis, nemlig - ifølge legenderne - i mere end 100 år. Godt klaret, må man sige, ikke mindst fordi hun oprindelig havde været krovært eller noget, der svarede til det. 

Er dette Kubaba? Det er der dem, der mener, men sikkert er det nu ikke, ligesom der altså også er forskellige opfattelser af, hvilken civilisation, Kubaba egentlig hørt til: den sumeriske eller den akkadiske, der fulgte lige efter. Hvad, der til gengæld er sikkert, er sumerernes/akkadiernes historiske betydning, for de beboede det, der senere er blevet kaldt "historiens vugge". Den betegnelse bruger man, fordi man har fundet mange arkæologiske beviser på oldtidskulturer, der går helt tilbage til ca. 5000 f.Kr.. Der har ligget byer og paladser, der vidner om den høje udvikling på stedet. Faktisk regnes sumererne for den allerældste relativt veldokumenterede civilisation, da der er fundet mange lertavler med sumerisk kileskrift, der beskriver det, man forstår ved et civiliseret samfund. Hvad enten Kubaba var sumerisk eller akkadisk, så var hun altså en del af denne udvikling, og hun er dermed en af verdens første kendte kvindelige herskere, dvs. i historisk tid. Fakta er dog, at der sagtens kan have været mange andre, inden området blev det, vi forstår ved civiliseret, men hvis navne bare er gået i glemmebogen ....

Den lille figur, der måske forestiller Kubaba, set i profil

En af grundene til, at man anser Kubaba for en hersker og ikke bare en dronning, der har fået sin titel ved at gifte sig med en konge, er omtalen af hende i den såkaldte "kongeliste": hun er "lugal" (dvs. konge) og ikke "eresh" (dvs. kongens kone = en dronning). Ifølge legenderne "tog" hun magten, men det fortælles samtidig, at det skete med guden Marduks accept, fordi hun fik overtalt en fisker, som hun selv havde givet mad, til at ofre sin fangst til ham i hans tempel, Esagila. Kort sagt en meget fredelig magtovertagelse for en krovært uden kongelige slægtninge, hvis værdighed hun kunne arve. At hun var krovært regnes hende i øvrigt ikke til last, da øl blev set som helligt, hvilket jo er en herlig tanke ....

Guden Marduk 

 

https://israrkhan1112.medium.com/kubaba-the-first-female-ruler-in-history-a8e412b67269
   
https://www.historyhustle.com/kubaba-bartender-became-worlds-first-woman-ruler/    

https://allmesopotamia.wordpress.com/2017/01/16/ku-baba/

http://www.historiensverden.dk/verdenshistorien/oldtiden/de_foerste_civilisationer/

https://www.thoughtco.com/kubaba-a-queen-among-kings-121164

https://sumerianshakespeare.com/748301/769001.html 

https://nitter.net/i/status/1461994797430882306 

Wikipedia