tirsdag den 29. december 2020

Amputations-afhængige

 

(Denne dame er en tilfældig person i kørestol og illustrerer kun artiklens tema)

De fleste handicappede kæmper en brav kamp for at blive raske, at genvinde deres førlighed - eller i hvert fald få det bedre. Derfor virker det helt vildt, at der findes raske mennesker, der ønsker at være/blive handicappede, og som også vil gøre meget for at opnå deres ønske. Efterhånden regner man dem dog for syge og ikke bare sære.


Man kalder denne besynderlige lidelse for Transability eller Amputee Identity Disorder, og der findes adskillige eksempler på mennesker, der gør alt for at opnå tilstanden som handicappet. F.eks. er der kvinden, der lige fra barndommen gjorde alt muligt for at blive blind.


Nogle betaler kirurger for at få fjernet den "anstødelige" legemsdel illegalt, som de ikke kan acceptere som en del af deres krop. Professor Alexandre Baril, der er feminist, definerer Transability som "the desire or the need for a person identified as able-bodied by other people to transform his or her body to obtain a physical impairment." 

Der er stor uenighed om, hvad sygdommen Transability egentlig er. Nogle mener, det skyldes en neurologisk skade, medens andre ser det som noget, der viser en alvorlig mental defekt af en eller anden art. 


Under alle omstændigheder henregner man det som regel til The Body Integrity Identity Disorder (BIID), uden at det dog i sig selv forklarer fænomenet. Efter at have interviewet 37 transabled personer, sagde en af eksperterne, nemlig Professor Clive Baldwin, at disse mennesker havde et så stort ønske om at opnå et handicap, at de ligefrem kunne iscenesætte en ulykke, selv om den var farlig og kunne have kostet dem livet. 

 

https://life.gomcgill.com/people-are-becoming-disabled-by-choice-and-they-are-called-transabled 

 

https://www.discovermagazine.com/mind/understanding-the-disorder-that-drives-people-to-amputate-healthy-limbs

 

https://www.vice.com/en/article/qvp34p/some-people-voluntarily-choose-to-become-disabled 

 

Gevinsten, der ikke findes


Nej, det er ikke sådan en telefon, et mystisk og mig ubekendt firma påstår, at jeg har vundet, hvis jeg bare lige vil give dem nogle oplysninger. 

"Som vinder af vores smartphone-konkurrence sendte vi dig en e-mail den 9. december 2020, hvor vi anmodede om bekræftelse af den vindende e-mail: XXXX, som endnu ikke er verificeret. Vi har også brug for adresseoplysninger, som vi kan sende din smartphone til.

Du kan bekræfte begge detaljer ved at følge nedenstående link: Bekræft din e-mail og adresse her

Vær opmærksom på, at hvis vi ikke har modtaget detaljerne på to dage, trækker vi en ny vinder.
 Med venlig hilsen, Isabella, Teleservice+"

 

Firmaet må jo tro, at jeg er ekstremt dum eller barnligt naiv, for selvfølgelig vil jeg da ikke sende dem et lille beløb til dækning af transport, som de før har krævet, for det ville jo give dem informationer om min bankkonto. Adressen er så sandelig heller ikke noget, jeg deler ud til højre og venstre! Niksenbiksen!!! At de bliver ved og ved med at sende de samme ynkelige emails er latterligt, men jeg gad nok vide, hvor mange der falder for det, og som derfor bliver bestjålet.

 

Her er firmaet blevet "allieret" med Elgiganten - eller er de? Nej, også det er svindel! Det interessante er, at den pakke, de fabler om, på et tidspunkt var lige ved at få mig på krogen. På det tidspunkt, hvor jeg modtog den første af disse emails om en mystisk pakke, ventede jeg nemlig en anden og fuldt legitim pakke. Heldigvis tænkte jeg dog så meget over sagen, at jeg ikke klikkede på nogen links og tjekkede forsendelsen, da min rigtige pakke ankom. Endnu engang: hvor mange snyder og bedrager de, og hvor mange tror virkelig, at de har vundet noget, de gerne vil have?
 
Jeg hørte om én, der havde set en gammel mand stjæle en flæskesteg i NETTO, og det er jo ikke så pænt, men dog mere forståeligt end disse cyber-tyve, der ikke bare udtænker en snedig plan, der skal lokke bankoplysninger, etc. fra folk, men som påstår, at deres forsendelser er fra lovlige og velkendte forretninger. Det er snedigt på et andet plan, og jeg tager for givet, at der er naive mennesker, der giver efter og giver dem de oplysninger, de er ude efter. Trist, meget, meget trist .....


 

mandag den 28. december 2020

Lig-rytterne

Vetala er indiske overnaturlige væsener, der har det med at tage ophold i afdøde personer, så disse bevæger sig og handler, som om de var levende. På en vis måde ligner de altså både zombier og vampyrer, som vi kender dem fra vore myter. For Vetala er det dog ikke afgørende, at personen er død, for de kan sørme også besætte de levende, der så bliver deres slaver og udfører det, de befaler dem. Hvilket selvfølgelig aldrig er til den levendes fordel, for Vetala er nogle ondskabsfulde bæster, der f.eks. gerne skaber uønskede aborter, sygdomme og lignende.


Myten om Vetala går tilbage til det 11te århundrede, hvor den blev gjort populær via "Vetala Panchvimshati", der er en samling historier for børn. Den bliver stadig læst af indiske børn, men nu under navnet "Baital Pachisi".

 

I den oprindelige version beder en heks kong Vikrama om at fange en Vetala og bringe den til hende. Hver gang kongen nærmer sig en Vetala, stiller den ham et spørgsmål. Hvis han kender svaret, går Vetalaen fri, sådan at den kan flyve tilbage til sit sædvanlige opholdssted, hvor den tilbringer meget af sin tid med at hænge med hovedet nedad som en flagermus.

Hvis kongen ikke kender svaret på Vetalaens gåde, så accepterer den at tage med ham tilbage til heksen, men hvis han kender svaret og forsøger at snyde væsenet ved ikke at sige det højt, så vil hans hoved eksplodere i tusind stykker. En noget grov behandling af en konge, må man sige, men hvorfor skulle han dog forsøge at fange Vetalaen og overgive den til en heks? Ja, se dér bliver det underligt og indisk for en vesterlænding, for nok kan jeg se mange ting i denne mytiske figur, der - som man mener - har inspireret Bram Stoker til "Dracula", men noget af logikken er og bliver fremmed.


https://cookie-pantheon.fandom.com/wiki/Vetala  


https://sites.google.com/site/ramasbestiary/vetalas 

 

https://www.thehindu.com/society/meet-draculas-indian-ancestor-vetala/article22479854.ece 

 

https://vamped.org/2014/04/05/stoker-bat/ 

 

 

"Jeg kan ikke holde op, så længe der er liv, jeg kan redde ...."

 

Hun ligner det, hun var, nemlig en mild og god kvinde, fuld af principper, men med en fast vilje, der ofrede sig, hvor hun fandt det nødvendigt. Hendes navn var Edith Cavell (1865–1915), og hun var en engelsk sygeplejerske, der arbejdede i Belgien under Første Verdenskrig. 

Hun blev et ikon for britisk tapperhed og almen menneskelighed, efter at hun blev henrettet af den tyske invasionshær i Belgien. Ikke nok med det, men hun er lige ved at have opnået helgenstatus i et land uden helgener: England har sat hende et minde i "Calendar of Saints", for den 12. oktober, der var dagen for hendes henrettelse i 1915. 

Foruden at der altså er opsat flere statuer til minde om hende ....

Selvfølgelig - havde jeg nær sagt! - er hendes minde også blevet æret med et frimærke, og hun er i det hele taget en person, der har bevaret den fortryllelse, der ombølger hende og hendes liv for eftertiden. Dette viser sig også ved, at en gade i London er navngivet efter hende, hvilket unægtelig er mægtig ærefuldt og ikke noget, hvem som helst kommer ud for.

Ediths interesse for sygepleje gik helt tilbage til 1895, hvor hendes far var alvorligt syg, og hun passede ham. Familien Cavells samlede interesse for syge og deres pleje viste sig dog også ved, at begge hendes yngre søstre blev sygeplejersker. 

Her må man så huske på, at sygepleje ikke var et høj-statusjob, og at lønnen var derefter. Noget, der åbenbert ikke afskrækkede Cavell-døtrene, og Edith tog ligefrem arbejde på et overbelagt hospital for fattige, St. Pancras Infirmary i East End. Senere blev hun bl.a. ansat ved The Shoreditch Infirmary, der nu er kendt som St. Leonard's Hospital, hvor hun især gjorde meget for gravide kvinder. F.eks. oprettede hun et fire års kursus i "barselspleje". 

Hendes fortsatte virke med sygepleje-skoler blev udvidet med den epokegørende "L'Ecole Belge d'Infirmieres Diplomees". Da krigen brød ud i 1914, var Edith hjemme på besøg his sin mor, men besluttede sig straks for at tage tilbage til det okkuperede Belgien. Her fulgte hun sine principper om medmenneskelighed og plejede bl.a. sårede soldater af alle nationalitet. I august 1915 blev hun imidlertid arresteret af tyskerne på en anklage om forræderi, og et parmåneder efter blev hun henrettet som spion. 

Én tapper gentleman-tysker ved navn Rammler nægtede dog at skyde Edith, hvorefter han selv blev skudt som straf for sin opsætsighed

Englænderne benægtede alle anklager imod Edith, sikkert også fordi de havde brug for hende som et symbol på et uskyldigt offer for tysk brutalitet. Hendes navn og marty-status skulle få unge, engelske mænd til at melde sig som frivillige, hvilket unægtelig giver hele historien et ironisk perspektiv.

Senere har man iøvrigt fundet forskellige indicier på, at "den er god nok": hun ikke bare plejede sårede briter, skjulte dem, men hjalp dem også til at flygte - foruden at hun altså formidlede oplysninger til tyskernes planer, etc. til sine landsmænd.

Hun var 49 år gammel, da hun døde, men ser efter min mening ældre og mere slidt ud, end den alder lægger op til. Var hun træt af livet, for hun gjorde ikke rigtig noget for at redde sig selv? 

Ediths helgen- og martyrstatus

Under henrettelsen nægtede hun at bære bind for øjnene, og det fortælles, at hun besvimede foran henrettelsespeletonen, og at en tysk officer derefter gik hen og skød hende i hovedet. Mange af disse detaljer er først kommet frem senere, for England havde brug for PR-billedet af den tapre humanist, der tilmed var kvinde, der trodsede de ækle og grusomme tyskere.

søndag den 27. december 2020

Den gyldne torpedo

Ragnhild Hveger

Da jeg mildt sagt ikke selv er nogen sportsvkinde, ved jeg meget lidt om sport. Det var altså ikke min ikke-eksisterende sports-interesse, der fik en bekendt til at sende mig en avisartikel om en af "De danske Svømmepiger", nemlig Ragnhild Hveger, hvis tilnavn var "Den Gyldne Torpedo". Nej, det var min feministiske overbevisning, der er velkendt blandt div. personer, der kender mig, der førte til, at jeg modtog artiklen og næsten med det samme gik i geng med at kigge nærmere på fænomenet "svømmepigerne fra 1930'erne".

  Jenny Kammersgaard

Der var tre berømte, danske svømmepiger, nemlig Ragnhild Hveger, Jenny Kammersgaard og Inge Sørensen. Eftersom de virkede i trediverne, indhøstede de bl.a. ros fra Grimme Adolph, dvs. Hitler, der på dette tidspunkt endnu ikke havde nået at gøre sig bemærket som massemorder. 

Ragnhild Hveger

Den største af de tre var ifølge artiklen Ragnhild Hveger (1920-2011), der fik det betegnende tilnavn "Det gyldne torpedo". Hun var kendt som verdens bedste kvindelige crawler og havde 44 verdensrekorder med i bagagen. Denne imponerende rekordliste er aldrig blevet overgået, men hendes ry har lidt skade, fordi hun - som så mange andre på dette tidspunkt - ikke gennemskuede nazisterne, men optrådte som en form for uofficiel  repræsentant for dem og bl.a. flyttede til Tyskland i 1943. Selv om hun senere blev kåret til "Århundredets Sportskvinde i Danmark", så hvilede der altid en skygge over hende på grund af hendes - og hendes families - forbindelse til Nazi-Tyskland.

 
Ved OL i 1936 var hun til alles overraskelse blevet slået af en hollænder og måtte "nøjes" med en sølvmedalje. Hendes mange senere sportslige præstationer indikerede imidlertid, at hun ville have vundet mange flere præmier, end dem, hun allerede havde, hvis det ikke havde været for Anden Verdenskrig, hvor der ikke blev afholdt OL. Selv om Ragnhild Hveger altså ikke vandt guld i OL i Berlin in 1936, så var der en anden dansk svømmepige, der også gjorde sig bemærket, nemlig hende, der fik tilnavnet "Lille, henrivende Inge". Hun fik bronze i brystsvømning - kun 12 år gammel - og var dansk mester fra 1935 indtil hun indstillede karrieren som 20-årig i 1944.

 

Inge Sørensen

Noget af det, samtiden lagde mærke til ved svømmepigerne, var deres forandrede udseende. Kvinder plejede ikke at være så kortklippede, eller så muskuløse og seje mht kropslige færdigheder. Disse unge kvinder udstrålede noget helt andet, end man forventede af dem og deres medsøstre fra samme periode. At de var med til at indvarsle en samfundsforvandling, hvor kvinder ikke bare ville nøjes med rollen som mor og husmor, var tydeligt for de lydhøre. 


 

Plastik - fare på færde for legetøjsbranchen?

 

                         Mange af disse dukker har porcelænshoved, så de regnes ikke for farlige

Ved et rent tilfælde læste jeg noget om, at gammelt legetøj af plastik - dvs. fra min barndom eller ungdom (HM!!!) - bør kasseres som farligt plastikbras. Jeg har ikke noget plastiklegetøj liggende fra mine tidlige år, og det jeg havde i min barndom, eksisterer da vist ikke længere, så jeg har altså ryggen fri, men det satte tankerne i gang. Nok vil jeg bestemt ikke have plastik i havene eller ude i naturen, hvor det ligger som skrald, for begge steder truer det dyrelivet, men er det virkelig så farligt i en almindelig menneske-hverdag? Det kom unægtelig bag på mig, også fordi plastiklegetøj jo efterhånden er blevet meget populært. Ikke mindst LEGO, der er af dansk oprindelse .....

Plastik-legetøjsfigurer som disse har indtjent milliarder til fabrikanter forskellige steder i verden som f.eks. Japan og USA. De enkelte figurer er populære og indgår i mange spændende lege. Er de først skabt, så kan designet videreudvikles og underbygges med andre venne- eller fjende-legetøjsfigurer, der samspiller i en historie. Smart og noget af en evigheds-sparebøsse for fabrikanterne, for børnene ønsker selvfølgelig at bygge videre på den historie, der følger med legetøjet. Har man en Barbie, så mangler man en Ken - eller måske en ny, laber fyr - osv., osv.. For hver dukke, der sælges i Barbie-serien, ryger der penge i kassen hos fabrikanter og designere, så det ville virkelig være et slag for disse mennesker, hvis deres produkter blev erklæret for farlige. Sagen er dog den, at plastik indeholder biodynamiske materialer, hvilket ligesom er blevet overset. Langt fra alle legetøjsproducenter er lige miljøbevidste. Derfor anses træ-legetøj for et bedre alternativ til plastik, men det skal være fra lovlig skovhugst, da der fældes mange træer ulovligt, og det belaster skovene.

En dyrlæge-Barbie, jamen kan det blive bedre?? Nej, ikke for en lille pige, der oplever verden gennem denne dukke og dens miljø samt mange venner, kolleger og slægtninge. Den første Barbie så dagens lys i 1959, og siden da er der blevet solgt mere end en billion dukker af denne type. Ud over dukketøjet, der hører til, men som kan udskiftes med moden, er der alle mulige himstregimster, der signalerer en bestemt kvindetype. Dog er Barbie gået fra bare at være en succespige, der defineres ved sin skønhed, til også at repræsentere andre sociale sfærer end de smukke, rige og berømte. 

Faktisk findes der også forbryder-Barbier, ja, sågar morder-Barbier, men det er næppe den type, de fleste forbrugere går efter. Før i tiden var Barbie bare en rig og overmåde velklædt modeltype, der boltrede sig i opmærksomhed, og som havde succes på alle felter. Nu sker det, at man i stedet for at se hende i en sportsvogn ser hende i en kørestol. Ja, hun kan minsandten også være død!!!!


Er plastiklegetøjets dage talte? Hvis det nu skal skrottes som farligt, så er vi ved vejs ende med sådan en dukke som f.eks. Barbie, men også mange andre. Og er det overhovedet realistisk at nævne træ som alternativ til plastik i dette sammenhæng? Hvis børnene elsker disse plastik-figurer, så vil det være svært at berøve dem dem, om så det er aldrig så sundt med andre typer legetøj. Mange af dem er jo også avancerede modeller med indbygget mekanik, hvilket i høj grad tiltaler børn og pilfingrede voksne.

Jeg husker at jeg på et tidspunkt arvede en dukke med porcelænshoved og tøjkrop, dog uden babser. Den var jeg mægtig glad for, men jeg indrømmer, at den ikke kunne andet end at sidde eller ligge. Stå kunne den ikke, og det kan de fleste plastikdukker vist nu. En anden dukke af samme type, som jeg havde, kunne sige noget, der angiveligt lød som "MAMA", når man vippede den på en bestemt måde. Meget avanceret dengang og nul + niks nu om stunder. 

 

Barbie er ikke massiv, så det er begrænset, hvor meget plastik hun indeholder. Så vidt jeg ved er MyLittlePony, der kan kaldes en heste-Barbie, massiv eller af noget meget tykt materiale. HVIS dette er plastik, ja, så har vi miseren, for så vil det være dem, der mener at denne type legetøj skal kasseres sammen med meget andet. Desuden kan plastik-jagten ende med, at voksne bliver nødt til at skrotte mange ting i husholdningen, hvilket unægtelig vil gøre tingene indviklede for os.

 

lørdag den 26. december 2020

Når man slavebinder den elskede .....

De fleste, der kender noget til USA's 3de præsident, Thomas Jefferson (1743-1826), opfatter ham sikkert som en guttermand. Var han måske ikke med til at skrive Uafhængighedserklæringen, og stod han måske ikke for udsagn som f.eks. "at alle mennesker er skabt lige ... og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke"? Jo, han gjorde, og det lyder jo godt, men det var det nu alligevel ikke, for med "alle" mente han ikke virkelig "ALLE", men kun dem, der var ligesom ham selv, dvs. først og fremmest hvide. Det er alle som bekendt ikke, og da slet ikke i USA. 

Som en af nationens grundlæggere er han beundret og elsket, men der er en plet på renoméet, der aldrig kan vaskes af. Nok arvede han sine plantager, men med sine ideer om menneskerettigheder burde han afgjort have ændret på forholdene for dem, der drev dem, nemlig de mange negerslaver, han også ejede. Noget, der indebar grusomheder, han burde have reageret imod, men tværtimod selv fortsatte.

Systemet fungerede for ham, idet han simpelthen erklærede sine slaver for en art ikke-mennesker. Denne tolkning forhindrede ham dog ikke i som 44-årig at starte et seksuelt forhold til sin 14-årige slave Sally Hemings, der var på alder med hans hvide døtre. Dette umage par fik seks børn, hvoraf de fire overlevede.


(Billedet er fra en TV-serie)

"De sorte", som han kaldte denne befolkningsgruppe var altså i hans øjne mindreværdige, "såvel fysisk som intellektuelt". Denne Nationens Grundlægger var åbenbart ikke klog nok til at kunne se, at den samfundsskabte mangel på skolekundskaber, osv. ikke gjorde disse mennesker dumme. Eftersom hans plantager blev drevet af slaver via hårdt, fysisk arbejde, kan de heller ikke have været svagere på det felt. For ham var og blev de mindreværdige, hvilket altså ikke forhindrede ham i at have et forhold til sin slave, Sally, selv om det logisk set burde have forekommet ham nedværdigende for ham som hvid mand at gå i seng med en mindreværdig kvinde.

Ikke bare de importerede slaver var mindreværdige i hans øjne, men også landets oprindelige beboere, indianerne. Faktisk lader det til, at han mente, de enten skulle deporteres eller udryddes. Tanken er grotesk, men efter Hitler er der nok ikke så meget inden for det felt, der kan overraske én.
 

Da Jefferson fik børn med sin slave, Sally, skulle man tro, at han ønskede at sikre dem og hende ved at frigive dem, men nej, de var født slaver, og de forblev slaver. Noget, der dog ikke har forhindret disse sorte efterkommere i at udvikle sig til gode og retskafne mennesker. Som gruppe udgør de desuden en imponerende skare.

I virkeligheden er der måske endnu flere, for nogle af børnene giftede sig med sorte og forsvandt måske i anonymitet, sådan at det kun var dem, der foregav at være hvide, der registreredes.


https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/thomas-jeffersons-bibel-udstilles

 

https://www.npr.org/sections/live-updates-protests-for-racial-justice/2020/07/15/891290821/thomas-jefferson-descendant-reflects-on-his-ancestors-complicated-legacy

 

https://www.cbsnews.com/news/thomas-jefferson-sally-hemings-descendants-unite-over-a-troubled-past/ 

 

https://chicago.suntimes.com/2017/8/3/18378364/with-monticello-lawyer-tries-to-come-to-terms-with-thomas-jefferson