Hun ligner det, hun var, nemlig en mild og god kvinde, fuld af principper, men med en fast vilje, der ofrede sig, hvor hun fandt det nødvendigt. Hendes navn var Edith Cavell (1865–1915), og hun var en engelsk sygeplejerske, der arbejdede i Belgien under Første Verdenskrig.
Hun blev et ikon for britisk tapperhed og almen menneskelighed, efter at hun blev henrettet af den tyske invasionshær i Belgien. Ikke nok med det, men hun er lige ved at have opnået helgenstatus i et land uden helgener: England har sat hende et minde i "Calendar of Saints", for den 12. oktober, der var dagen for hendes henrettelse i 1915.
Foruden at der altså er opsat flere statuer til minde om hende ....
Selvfølgelig - havde jeg nær sagt! - er hendes minde også blevet æret med et frimærke, og hun er i det hele taget en person, der har bevaret den fortryllelse, der ombølger hende og hendes liv for eftertiden. Dette viser sig også ved, at en gade i London er navngivet efter hende, hvilket unægtelig er mægtig ærefuldt og ikke noget, hvem som helst kommer ud for.
Ediths interesse for sygepleje gik helt tilbage til 1895, hvor hendes far var alvorligt syg, og hun passede ham. Familien Cavells samlede interesse for syge og deres pleje viste sig dog også ved, at begge hendes yngre søstre blev sygeplejersker.
Her må man så huske på, at sygepleje ikke var et høj-statusjob, og at lønnen var derefter. Noget, der åbenbert ikke afskrækkede Cavell-døtrene, og Edith tog ligefrem arbejde på et overbelagt hospital for fattige, St. Pancras Infirmary i East End. Senere blev hun bl.a. ansat ved The Shoreditch Infirmary, der nu er kendt som St. Leonard's Hospital, hvor hun især gjorde meget for gravide kvinder. F.eks. oprettede hun et fire års kursus i "barselspleje".
Hendes fortsatte virke med sygepleje-skoler blev udvidet med den epokegørende "L'Ecole Belge d'Infirmieres Diplomees". Da krigen brød ud i 1914, var Edith hjemme på besøg his sin mor, men besluttede sig straks for at tage tilbage til det okkuperede Belgien. Her fulgte hun sine principper om medmenneskelighed og plejede bl.a. sårede soldater af alle nationalitet. I august 1915 blev hun imidlertid arresteret af tyskerne på en anklage om forræderi, og et parmåneder efter blev hun henrettet som spion.
Englænderne benægtede alle anklager imod Edith, sikkert også fordi de havde brug for hende som et symbol på et uskyldigt offer for tysk brutalitet. Hendes navn og marty-status skulle få unge, engelske mænd til at melde sig som frivillige, hvilket unægtelig giver hele historien et ironisk perspektiv.
Senere har man iøvrigt fundet forskellige indicier på, at "den er god nok": hun ikke bare plejede sårede briter, skjulte dem, men hjalp dem også til at flygte - foruden at hun altså formidlede oplysninger til tyskernes planer, etc. til sine landsmænd.
Hun var 49 år gammel, da hun døde, men ser efter min mening ældre og mere slidt ud, end den alder lægger op til. Var hun træt af livet, for hun gjorde ikke rigtig noget for at redde sig selv?
Under henrettelsen nægtede hun at bære bind for øjnene, og det fortælles, at hun besvimede foran henrettelsespeletonen, og at en tysk officer derefter gik hen og skød hende i hovedet. Mange af disse detaljer er først kommet frem senere, for England havde brug for PR-billedet af den tapre humanist, der tilmed var kvinde, der trodsede de ækle og grusomme tyskere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar