fredag den 4. december 2020

Hvad i alverden???!!!!!!

Absolut kun noget, mænd kan gøre - samt finde på??!!!!! Ingen kvinde ved sine fulde fem ville kunne få tanken, at det var SÅDAN man betjente et panel af denne type. Ikke desto mindre betvivler jeg aldeles ikke, at visse mænd kan få den ide at anvende deres kæreste eje på denne måde, samt at de og deres kønsfæller ville finde det både morsomt og "sejt". Nogle ville sikkert også distribuere selfies, der forevigede begivenheden, og være mægtig stolte af, at netop deres "ekstra ben" blev spredt over internettet med "heltestatus" ....

Jeg er ikke forarget, men "bare" irriteret, for det virker på mig som en art "tisse territoriet af", ligesom nogle dyr gør, og da det findes noget nær overalt, er det ret groft over for det køn, der ikke gør noget lignende. På mange måder er det vel stadig "A man's world", meeen ....


                            To små "rejer". der bliver målt, er ikke det samme som én stor haj .... 

Damer kan selvfølgelig også måle og sammenligne attributter, men de er af mere synlig art. Der skal ikke knappes op eller lynes ned for at se, om de runder de rigtige steder. En af disse attribut-målinger er foreviget i noget, der vist må kaldes et klassisk billede af Sophia Loren, der kigger på Jayne Mansfield, som mange har moret sig over, bl.a. mig:

Nå ja, også damer har deres magt- og statuskampe, der i høj grad er knyttet til udseende og sex-appeal. Noget, der vel siger sig selv .... Ligesom med det famøse hankøns-vedhæng tjener den kvindelige barm som både status-symbol og det modsatte, alt efter dens form og "vigør". Hvor de struttende attributter ses som misundelsesværdige, så - ganske som med mand-lemmet - ses de ikke længere så spændstige dame-forhøjninger som noget, der gør deres ejerinde latterlige:

Noget, der gælder både damer og herrer: Strit - eller bliv latterliggjort! Faktisk temmelig grove løjer, for kun kunstprodukter formår at bekæmpe tyngdelovens hærgen for begges vedkommende. Når det gælder barmen, så er det udseendet, det drejer sig om, selv om den jo har en funktion som fødekilde for den næste generation. Mht penissen så har den faktisk også et udseende, der spiller ind, og her kommer jeg til at tænke på Jeffrey Epstein, der var kendt for sin æg-formede dingenot. Det vigtigste for denne legemsdel er dog ikke synet, men gørelsen, hvilket giver anledning til uendelig mange krumspring, kunstgreb og bortforklaringer.

Og sådan et instrument troede Freud, at kvinder misundte mændene????? HA! siger jeg bare, for magen til ævl skal man da lede efter. Når organet foreviges og billederne distribueres mange steder, så er det som om, fallos-kulten har fået en renæssance. Penissen som symbol er åbenbart blevet genopdaget og har fået nye tilhængere. Er det OK??? Tjah, det tænkende (kvinde-)køn finder det vist nærmest latterligt og barnligt, men jeg er nu ikke så sikker på, at det er den korrekte vurdering af noget, der opleves af det maskuline køn som "sejt".

Det, jeg studser over, er at genstanden også ses som et våben, der ligefrem kan indgå i visse forbryderes trusler. Således er der eksempler på kriminellse fyre, der kan finde på at sige sådan noget som f.eks. "Hvis ikke du gør sådan og sådan, voldtager jeg din søster, kone, mor eller datter ...." Kvinder kunne vende truslen om og f.eks. sige: "Pas på, jeg har en meget skarp saks ...." De kunne også lyve og påstå, at myten om "vagina dentata" skam er rigtig nok, men det gør de ikke, ligesom de ikke systematisk går efter at ramme vodltægtsmænd dér, hvor de er mest sårbare. En penis, der udsættes for et fast pres - eller et godt håndkantslag - nedad, bliver nemlig pludselig meget mere fredelig. At det også vil kvæste ejermanden for tid og evighed er så en anden sag ....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar