Mon denne unge mand selv har fundet på dette farverige navn, eller kan det have været en naiv slægtning med humoristisk sans? Det kan også være én, der bare nyder at skabe problemer for en lille nyfødt baby, hvilket ville være tarveligt, men ikke totalt usædvanligt ....
Før i tiden skiftede de fleste kvinder jo navn, når de giftede sig, og det gør mange sikkert stadig. Dvs. at en "serie-gift" kvinde kunne ende med en hel række forskellige efternavne, der afløste hinanden. Måske ikke helt let at holde rede på, så hvorfor udskifte sit døbenavn med et gifte-navn? Man er jo den samme person, og manden skifter jo ikke navn på denne måde. Desuden er disse kvindelige efternavne jo ikke engang udtryk for deres personlighed, da de ikke er selvvalgte. Så ville der være mere logik i et navneskift, der bygger på ægte følelser eller bemærkelsesværdige begivenheder, som man ønsker at give et mindeværdigt navne-symbol.For nu at følge prutte-damens tankegang, så er der jo også den mulighed, at man skifter navn ud fra ens livsstadier. Dvs. adskillige gange i løbet af livet, alt efter hvor gammel man bliver. Hvis man dør som f.eks. 70-årig så er der jo alligevel ikke én eneste celle tilbage af dem, man er født med: man er et helt nyt menneske, hvilket ret beset er en forrygende tanke ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar