Et pænt maleri, der måske kunne have været af Vincent Van Gogh, men nej, det er faktisk af en mand, der var meget berømt i sin tid: James Cagney (1899-1986). Han var skuespiller og især kendt for roller som barsk gangster, men han var også maler samt det, man kalder en "gentleman farmer". Jeg har dog altid syntes så godt om ham for hans atypiske Shakespeare-rolle i "En Midsommernats Drøm", hvor han spillede Rumpe. Han kunne det hele, og Orson Welles sagde om ham, at han måske var den største skuespiller foran et kamera. Altså ros fra en mester, men filmselskaberne kaldte ham "den professionelle sige imod-mand", så han har nok ikke været helt nem at arbejde med.
Selv med æselhoved er han let og adræt, men han var jo også oprindelig danser.
En anden højt elsket af hans film er musicalen "Yankee Doodle Dandy" (1942), der indbragte ham en Oscar. I 1999 erklærede "The American Film Institute" ham som nr. 8 af den tids største mandlige stjerner, men jeg mener, at han ligger meget nærmere toppen.
At jeg i sin tid blev begejstret for ham i en Shakespeare-rolle betyder ikke, at jeg synes, han spildte sit talent på gangsterfilm som f.eks. "The Public Enemy" (1931) og "Angels with Dirty Faces". Han kunne det hele, og selv om han ikke var nogen decideret skønhed, så havde han karisma.Male kunne han jo altså også.
Efterhånden trak han sig væk fra filmens verden. Han og hans kone havde købt en afsidesliggende gård samt adopteret et par børn, som han dog senere mistede forbindelsen med.
For ham var lykken det stille landliv, og han elskede, at der ikke var asfalterede veje ved gården, men kun gammeldags grusveje. Eftersom han var vild med sit stille privatliv på denne landlige idyl, beskyttede han den ved at udsprede rygtet om, at han havde hyret en revovlvermand, der skød påtrængende personer, der trængte ind på hans jord. Selv om folk stadig var interesseret i ham og huskede ham for hans film-præstationer gjorde rygtet, at de betænkte sig, før de stillede uindbudte på hans dørtrin.
Han malede og passede sin gård, faktisk så godt, at hans anstrengelser fik Rollins College til at tildele ham en titulær grad. Man forventede måske, at Cagney dukkede op med en eller anden berømt filmskønhed for at modtage den, men nej, han skrev en artikel - eller måske ligefrem en afhandling - om landbrug, som han sendte til fakultetet. Ellers tilbragte han det meste af sin tid med at male.
Noget, han gjorde ganske godt og i hvert fald ikke behøver at skamme sig over, men som sagt, når jeg tænker på ham, så er det som Rumpe med æselhovedet ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar