Stalingrad blev et vendepunkt af de helt store for Hitler og hans slæng. Det, der skulle have været en kæmpe-sejr, blev i stedet et enormt nederlag, hvor generalfeltmarskal Friedrich Wilhelm Ernst Paulus (1890-1957) blev taget til fange af russerne i 1943.
Den 31. januar 1943, nær Stalingrad: tilfangetagne tyske generaler inden mødet med N. Shumilov. Paulus ses til højre.
Hans karriere havde været forbilledlig, og Hitler stolede på ham, men efter tilfangetagelsen sluttede han sig til den anti-nazistiske "Nationalkomitee Freies Deutschland" og vendte sig således imod nazi-regimet. Opportunisme, siden han nu var krigsfange hos dem, han var blevet sendt ud for at bekæmpe? Kommunistisk hjernevask? I hvert fald en påfaldende udvikling, og hans oplysninger under Nürnberg-processen fik afgørende betydning for top-folk som f.eks. Wilhelm Keitel, Alfred Jodl og Hermann Göring, der alle blev dødsdømt. Kun Göring snød bødlen ved selv at tage sig af dage, men død er nu engang død ....
Paulus deltog - ligesom Hitler - i Første Verdenskrig, og han blev i den tyske hær efter krigens afslutning. For mig at se, må han have været en karriere-soldat, dvs. med militær dygtighed, men uden noget rigtig personligt engagement. Altså det, man kalder en politisk "vejrhane", for hvis tyskerne havde sejret, ville han næppe have tilsluttet sig russerne og have fortsat sit liv i en kommunistisk styret stat. Har jeg ret? Måske/Måske ikke, men hans historie er af mange forskellige grunde særdeles interessant .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar