Helten, der stak af hjemmefra som 14-årig

 

Helten ses her sådan ca. 14 år, før han stak af hjemmefra, fordi han aldeles ikke ville opfylde sin fars plan om at sætte ham i lære som handelsmand. Født i Barmouth i Wales, England blev han døbt Harold Geoffrey Lowe (1882-1944), og han var det fjerde af sine forældres otte børn. Så absolut en rask dreng, der valgte livet som sømand frem for de støvede kontorer, hans far så som en sikker arbejdsplads for sin unge søn. 

Harold startede sin karriere som skibsdreng, men steg ret hurtigt i graderne, og i 1912 blev han udnævnt til "Femte officer" på et splinternyt skib, nemlig "Titanic", som rederiet ventede sig meget af. Dette skibs jomfrurejse var Lowes første transatlantiske sejlads, og han glædede sig sikkert til det, der dog slet ikke blev til det, nogen hverken på land eller til søs havde forestillet sig.

Den 14. april 1912, på det tidspunkt hvor Titanic stødte ind i isbjerget, lå Lowe og sov. Han mærkede ikke sammenstødet, men blev vækket ca. 30 minutter senere. Derfra var det ren heltedåd, inklusiv skud i luften for at jage desperate mænd væk fra redningsbåd nr. 14, der var fuld, og som han havde kommandoen over. Han samlede flere redningsbåde, der blev bundet sammen, så de dannede en flåde, og fordelte så passagerer, medens han selv fik roet nr. 14 tilbage til ulykkesstedet for at samle nogle af de passagerer op, der lå i vandet. Dette foregik dog senere, end det burde være sket, fordi han var bange for, at desperate mennesker ville klynge sig til båden og kæntre den under deres forsøg på at komme op i den. Noget, der ville have kostet endnu flere menneskeliv, og det ønskede han ikke. De fleste, der lå i vandet, var imidlertid allerede fortabt på grund af den kulde, de blev udsat for, og det lykkedes kun Lowe at redde fire, hvoraf en senere døde af sine forfrysninger. 

Lowes indsats var bemærkelsesværdig, da han holdt styr på redningsbådene og desuden - som én ud af ialt to befalingsmænd - forsøgte at vende tilbage, selv om det var farligt, fordi trykket fra det synkende skib kunne trække flere med sig ned i vandet. Senere bebrejdede han dog sig selv, at han havde ventet for længe med at vende tilbage, fordi han følte, han havde kunnet redde flere, hvis han havde taget chancen og var vendt om noget før.

Så snart de reddede ankom til USA, blev Lowe og de andre tre officerer, der overlevede, bragt til forhør i Det Amerikanske Senat. De undrede sig meget over, at dette forhør blev foretaget af ikke-sejlkyndige folk, og Lowe var temmelig uforskammet i sine svar. Han blev bl.a. spurgt, om han vidste, hvad et isbjerg bestod af, hvilket førte til hans udødelige replik: "Is, Sir?" Både før og efter han vendte hjem til Barmouth for at gifte sig med sin udkårne, blev han udråbt til helt af alt og alle. Selv virkede han meget beskeden og kunne ikke lide at tale om det, der var sket. Noget, der kan hænge sammen med hans selvbebrejdelser over ikke at være vendt tilbage til dem, der lå i vandet, noget før. Ingen kan dog sige, at han egentlig havde et valg, for det var tydeligt, at situationen med de desperate druknende kunne have ført til endnu flere omkomne, f.eks. ved at de fik redningsbåde til at vælte i deres forsøg på at borde dem. Som det var nu, blev det "kun" til ialt ca. 1500 ud af 2240 ombordværende.

https://www.mirror.co.uk/news/uk-news/true-story-titanics-hero-officer-

 

https://www.businessinsider.com/titanic-famous-survivors-victims-2018-4?r=US&IR=T