Nok skriver jeg i "Arbejderen" - der før hed "Land og Folk" - men jeg var nu ikke klar over, at jeg var socialist. Jeg har altid betragtet mig selv som en, der er lidt til venstre for midten, men begivenhederne i USA har gjort noget ved mig: jeg er FANDME gal over det, hr. og fru menigmand kommer ud for. Bl.a. dette: Kongressen fik $174,000 i skatteborgerbetalte lønninger, nød gratis, offentlig, skatteborgerbetalt sundhedspleje, har flere måneders skatteborgerbetalt ferie og vil ende med en god skatteborgerbetalt pension. Minsandten om disse forkælede pampere ikke også står først i køen til at modtage den skatteborgerbetalte Covid-19-vaccine. Og hvad får disse skatteborgere så til gengæld for de penge, de har betalt i skat? De bliver spist af med sølle $600, angiveligt fordi højere beløb ville være "for socialistisk" ....Det er ikke skatteborgeren, der jagter $$$$$, men de, der allerede har dem. En millionær - eller billionær, som de minsandten også har!!! - forventer endnu mere - samt at skatteborgerne holder sig i ro og ikke kræver at få noget for deres penge. Jeg har en stærk mistanke om, at dette system kun kører, fordi så mange amerikanere lever på en drøm om selv en dag at blive millionærer. Eller som Obama angiveligt har sagt om T. Rump, (noget der iøvrigt er blevet tilbagevist af Snopes: en eller anden har sagt det, men ikke Obama):
Desværre tror jeg faktisk, det er sandt: han symboliserer alt/meget af det, de ønsker mest af alt, og det han har er kernen i Den Amerikanske Drøm, der slavebinder folk uden nogen sinde at blive opfyldt og forvandlet til realiteter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar