De fleste forbinder nok navnet "Gawain" med den højt elskede tegneserie om Prins Valiant, der blev skabt af Harold R. Foster i 1937. Sjovt nok er den stadig i produktion, men fra 2012 med Mark Schultz som forfatter og Thomas Yates som tegner, og den bringes nu bl.a. i mere end 300 aviser over hele USA. I serien er Prins Valiant den tapre tronarving til et fiktivt land, der minsandten fremstilles som en del af Norge. Det meste af tiden er Valiant dog væk, da han også er en af de tapre riddere, der har plads ved Kong Arthurs runde bord og bl.a. derfor har mange opgaver fjerne steder.
Ridderen, Sir Gawain er prins Valiants gamle læremester og nære ven, som han ofte er på eventyr med. Hvor Prins Valiant altså er en moderne skikkelse, så er Gawain til gengæld temmelig gammel, da de første beretninger om ham stammer fra omkring 1400-tallet. De 800 år preller dog af den tapre ridder, når han optræder i sin moderne version i tegneserien, for dér fremstilles han med en glød, der lader til at gøre ham evig ung. Noget, der også viser sig i hans omgang med damer, for han er en charmør og hjerteknuser, men forbliver på en eller anden måde alligevel ungkarl.
I den oprindelige myte er han en ridder, der ønsker at gøre det godt ved Kong Arthurs hof. Derfor tager han straks imod udfordringen fra en mystisk, kæmpestor ridder i grønt, der besøger hoffet. Denne grønne kæmpe siger, at Gawain kan få lov til at hugge ud efter ham, som han vil, hvis han får lov til at gøre gengæld. Den er Gawain helt med på, og han hugger straks hovedet af kæmpen med et enkelt hug. Det skulle jo under normale omstændigheder afgøre sagen én gang for alle, men nej, den nu hovedløse kæmpe-ridder tager bare sit hoved og smækker det på igen.
Alle er vildt forbløffede, hvad der jo ikke er noget at sige til, men Gawains indgår en ny aftale med Den Grønne Ridder, om at det frie hug, denne nu har ret til at uddele, ikke skal gives dér, men om et år i en skov. (Noget, der måske kan skyldes, at den ædle ridder forventer, at det bliver blodigt, og han vil ikke have, at hans blod skal grise til ....)
De andre riddere forsøger at få Gawain til at blive væk fra den ensidige duel, der jo nu skulle afgøres af et enkelt slag, som han formentlig ikke ville overleve. Nu er der bare det ved det, at Gawain er en meget stolt og tapper ridder, så han holdt fast ved aftalen.
Undervejs til mødestedet kommer han imidlertid til et slot, hvor der bor en anden ridder med sin kone. De indbyder ham til at blive hos dem i de få dage, der er til det aftalte møde med Den Grønne Ridder, og på et tidspunkt får hans vært ham til at medvirke i en form for leg, hvor alt, hvad han får på en dags jagt, skal være Gawains, men alt hvad han får skal være værtens.
Ridderen tager af sted og kommer hjem med en hjort, som han har nedlagt, og som ifølge aftalen tilfalder Gawain. Hvad han ikke ved er, at hans kone har forsøgt at forføre deres gæst, men den pæne og ærbare Gawain afviste den gifte kone og tog bare imod et let kys på den ene kind. Hele dette forløb gentages de efterfølgende to dage, idet antallet af kyssene dog forøges. På den sidste dag giver værtens kone Gawain et grønt strømpebånd, som hun hævder har store magiske kræfter og vil beskytte ham. Modvilligt tager han imod hendes gave, men giver det ikke til sin vært eller fortæller ham om det, da han kommer for at få det, han har modtaget den dag, sådan som de har aftalt. Han får dog de tre kindkys, som hun har givet ham.
Ved mødet med Den Grønne Ridder rykker Gawain instinktivt tilbage, da denne svinger øksen imod ham, hvilket får angriberen til at le ad ham. Gawain, der selvfølgelig ikke vil vise sig som en kujon, tilbyder ham straks endnu et slag, og denne gang bliver han stående, men ridderen nøjes med et slag uden fysisk kontakt, hvilket gør ham vred. Hvad er nu det for noget, skal det være, eller hva'?
Det bliver så til det tredie og afsluttende slag, og denne gang rammer våbnet ham, men ikke dødeligt. Da han går i rette med Den Grønne Ridder for at såre ham, når han undlod det de to første gange, får han det svar, at det var straffen for ikke at have givet det grønne strømpebånd til værten som aftalt. Den betuttede Gawain beder ham om at tage hjælmen af og vise sit ansigt, så han ved, hvem han har kæmpet imod, hvilket ridderen gør. Til sin forbløffelse ser han, at Den Grønne Ridder er hans vært på det slot, hvor han tilbragte flere dage før duellen. Han fortæller, at det hele var en test, som troldmanden Merlin havde sat i scene for at teste hans tapperhed. Straks bliver Gawain meget skamfuld, og da han kommer tilbage til Camelot, fortæller han Kong Arthur det hele og slutter af med at sige, at han ikke fortjener at være med i kredsen af riddere om Det Runde Bord. Det er der dog ingen andre, der giver ham ret i, for som kongen siger: "Denne historie kan vi lære af, og fra og med nu skal vi alle bære et grønt skærf som et symbol på ærlighed."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar