onsdag den 2. december 2020

JILL the Ripper og ikke JACK?



Frederick George Abberline (1843-1929) var tilknyttet London Metropolitan Police som chefinspektør. Han blev især kendt for sin rolle i efterforskningen af Jack the Ripper-mordene i 1888. Ligesom mange af sine kolleger havde også han forskellige teorier vedr. Ripperens identitet. En af dem gik ud på, at "han" i virkeligheden var en "hun", hvilket lyder mere skørt, end det er. Selv skaberen af Sherlock Holmes-figuren, Conan Doyle, havde luftet den tanke.
 
Der var mange forskellige mistænkte inde i billedet, men DNA-analyser har peget på en mand med brunt hår og brune øjne, og mange mener nu, at Aaron Kosminski er den mest sandsynlige kandidat til Ripper-titlen. Eftersom der ikke er enighed om resultatet af undersøgelsen, kan der dog sagtens være en helt ukendt, der pludselig dukker op som den ægte Ripper. En australsk videnskabsmand ved navn Ian Findlay har undersøgt materiale fra breve, som Ripperen angiveligt sendte til politiet som en hån, og han hævder, at den delvise DNA-profil, han har været i stand til at stykke sammen, ikke stammer fra en mand, men fra en kvinde. Halløjsa!!! siger jeg bare .... 
 

 
Alle Ripper-ofrene er blevet beskrevet som prostituerede, ikke fordi de var det, men fordi samtiden så kvinder, der færdedes alene på gaden som ludere. Et par af dem var ganske rigtigt prostutuerede, men det gjaldt ikke alle fem. 
 
Flere af de døde kvinder var blevet lemlæstet på en måde, så man mente, at det måtte være en, der var kyndig i anatomi, der stod bag mordene. Dette førte til en teori om, at morderen kunne være en jordemor, men den kvindelige kandidat til titlen som Jill the Ripper, der har fået flest stemmer var den dømte og henrettede morderske Mary Pearcey (1866–1890). Hun var datter af en morder, der blev hængt, og hun havde selv myrdet sin elskers kone og lille datter, fordi hun var jaloux.
 

Hverken fund af konkrete beviser eller øjenvidner udpeger netop Mary Pearcey som den skyldige. Det er udelukkende den viden, man har, om hendes brutale mord på rivalinden og dennes datter, der gør, at hun bliver mistænkt. Man kan sige, at sandheden om hendes skyld/uskyld døde med hende, da hun fulgte i sin fars fodspor og blev hængt den 23. december 1890. 
 
Hvad angår Ian Findlays påstand om en kvindelig Ripper, så er der også i vore dage mennesker, der "morer sig" (hm!!!) med at sende falske tilståelser eller beviser til politiet, og det er da muligt, at det også skete under Ripper-tiden, som datidens mennesker jo levede med i via pressen. Dvs. at jeg vil stille et stort spørgsmålstegn ved værdien af DNA, der er indsamlet fra brevene til politiet, for det behøver ikke at have været Ripperen, der sendte dem.


 
 


 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar