En anelse kvabset, men tydeligvis en mand, der ønsker at fremstå som en højtstående person med kors, bånd og stjerner. Dog synes jeg, at man kan spore en anelse bekymring i de lidt skråt hævede øjenbryn, og det er der faktisk også grund til, for dette er såmænd "julebarnet" Gregor MacGregor (født den 24. december 1786 og død den 4. december 1845), der blev rig på en ny type forbrydelse via sit salg af aktier i et ikke-eksisterende, selvopfundet land, som han kaldte Poyais. Han tilhørte en velhavende skotsk familie og blev i en ung alder optaget i den engelske hær som med en officers-bestalling, som hans far havde købt til ham. Som soldat i Napoleonskrigene fik han et vist ry, ikke bare i Europa, men også i Sydamerika, hvilket førte til kælenavnet “Hannibal of Modern Carthage”. Med sådan et kælenavn kan han ikke have hørt til de blide, og det burde måske i sig selv have været en advarsel til de stakler, der lod sig besnære af hans dristige svindelnummer.
Da han giftede sig med Simon Bolívar’s kusine, den smukke Josepha, har det sikkert forekommet ham at være en fjer i hatten, men den politiske udvikling i Sydamerika gjorde, at han og hans hustru måtte flygte for livet. Hans tid som succesfuld soldat var ovre med en ærefuld titel som sydamerikansk general, så han måtte finde på noget andet, der kunne give ære og hæder samt ikke mindst brød på bordet. I 1820 fandt han mere eller mindre tilfældigt et fattigt og udtæret landområde i nærheden af vore dages Honduras, der bl.a. var beboet af efterkommere af skibbrudne, afrikanske slaver. Eftersom de ikke havde MacGregor beredvillighed til snyd og bedrag, lod de sig snøre til at "sælge" det for rom og smykker.
Ifølge MacGregor var der ingen ende på de goder, man ville få i Poyais, der ifølge der angiveligt også havde et velfungerende samfundssystem med banker, parlament - og så ham som regent! Naturen og klimaet var uforligneligt dejligt, efter hvad han sagde, hvilket var den sorteste løgn. Alt omkring dette svindelnummer lykkedes for ham, da folk var ivrige efter at høre om dette skønne fantasi-land. Det gjaldt også The London Stock Exchange, hvilket må siges at være noget af en bedrift, der beviser hans uforlignelige evner som bedrager.
Efter at have åbnet mange kontorer rundt omkring tilbød MacGregor de håbefulde emigrant-aspiranter land til favorable priser. Især lader det til, at han gik efter skotske købere, hvilket man kan undre sig over, for betød det, at han havde et horn i siden på sine landsmænd? Faktisk lidt mystisk .... Nå, men i 1822 begyndte MacGregor at sælge rejser til sit selvopfundne "sydamerikanske paradis", og salget gik strygende. Hundredvis af ivrige og håbefulde emigranter tog af sted til det, der viste sig at blive deres død på grund af de usunde klimaforhold. Folk fik alle mulige sygdomme som f.eks. malaria, og inden der kom hjælp udefra, omkom de fleste. Der var dog omkring 50 tilbage, og de fleste af dem rejste tilbage til England, rasende og med frygtelige beskrivelser af det, de havde været ude for i det ikke-eksisterende land, som MacGregor havde narret dem til at investere i.
Efterhånden som den engelske presse fik fat på historien, kom der selvfølgelig mere og mere frem om det ikke-eksisterende Poyais og dets selvudnævnte hersker, MacGregor. Mærkeligt nok var der flere af de udnyttede og bedragne eks-emigranter, der forsvarede ham, men han undgik ikke en retssag i 1826, nemlig i Frankrig, hvor han minsandten også havde forsøgt sig med lignende bedragerier. Hverken dér eller i England fik man dog has på bedrageren, og i 1838 tog han til Venezuela, hvor han blev modtaget som en helt. Ved sin død som 58-årig i 1845 blev han begravet med fuld honnør i Caracas Katedral.
https://allthatsinteresting.com/gregor-macgregor
To learn more about MacGregor’s story, including the story of the Poyais settlers when they returned, further details about his early military service, and how MacGregor eventually still somehow got away with it all, read the full story here:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar