onsdag den 9. december 2020

Henrik VIII's døde babyer

 

Han var faktisk flot som ung, men efterhånden som han blev ældre forsvandt det gode udseende. På billedet hér ligner han - efter min mening! - en erigeret penis med hat, hvilket gør dette kontrafej til en ganske vellykket fremstilling af kongen med de mange forskudte og henrettede koner: sådan var han  jo. Det har altid frydet mig, at en dansker sagde fra over for ham, idet vores kong Christian II's yngste datter, Christine (1521-1590), afviste hans frieri med ordene: "Ja, hvis jeg havde haft to hoveder, ...." 

Christine, dansk prinsesse

På det tidspunkt havde denne skrækkelige Henrik fået halshugget to af sine seks koner, hvilket måske ikke ville være sket, hvis de havde kunnet give ham de sønner, han i den grad higede efter. Hans seks ægteskaber indbragte ham kun én søn samt to døtre, nemlig Edward VI, Mary I og Elizabeth I. Dvs. i virkeligheden var der dog mange flere kongelige babyer, men Henriks børn havde en kedelig tendens til at dø som nyfødte eller i hvert fald i en meget tidlig alder. Noget, mange har forklaret som tegn på mødrenes forståelige stress som ægtefælle til denne skøre rad.


Alle disse baby-dødsfald er der dog en biologisk forklaring på, der i hvert fald er helt ny for mig, da jeg aldrig har hørt eller set noget om den før. Anerkendt er den dog, så stakkels Henriks langt mere stakkels koner får en form for oprejsning, der kunne have reddet deres liv, hvis det var blevet kendt i deres levetid.
 

Denne kraftstruttende monark, der tydeligvis var meget stolt af sin fysik, havde en biologisk svaghed, der kaldes Kell-faktoren. Den lå i hans blod, og først nu ved man, hvordan man tager højde for den ved nutidige graviditeter. Gad vide, om denne medfødte skavank også kan forklare Mary I's mystiske graviditeter, der også blev forklaret med "hysteri" eller andet psykisk. Måske var hun virkelig gravid, i hvert fald første gang ....
 

Henrik var positiv over for Kell-blodgruppen på den måde, at hans blod havde anti-Kell-genet. Sådan en mand kan få et sundt Kell-positivt barn uden de store problemer, men de antistoffer, som dette barns mor producerer under denne første graviditet bliver i hendes krop og angriber det næste foster.
På en vis måde er der vel tale om en forurening af kvindens biologi, der stammer fra den mand, hun får børn med. De overleverede beretninger om alle disse Henrik-koners graviditeter er barsk læsning, for de var ikke bare virkelig hårdt ramt, men levede også sammen med en egocentrisk monark, der ikke tålte noget som helst, der beklikkede hans mandighed. Han var tilmed stolt af sine "natlige pollutioner" og så dem som bevis på, at han var en rigtig mand.


 https://www.thebump.com/a/kell-factor

 

https://genetics.thetech.org/ask-a-geneticist/henry-viii-kell-blood-type

 

https://www.ssi.dk/engelskvoksne1 


Catrina Banks Whitley & Kyra Kramer, “A New Explanation for the Reproductive Woes and Midlife Decline of Henry VIII,” The Historical Journal, 53, (4), December 2010, pp. 827-88.
A NEW EXPLANATION FOR THE REPRODUCTIVE WOES AND MIDLIFE DECLINE OF HENRY VIII


Ingen kommentarer:

Send en kommentar