lørdag den 19. december 2020

Barnebrud

 

Ældre mand med purung pige. At de er far og datter gør det endnu mere ubehageligt for de fleste af os at se på, for hverken aldersforskellen eller familieforholdet er acceptabelt for sex-konstellationer i vores kultur. Hvad det familiære angår, så er det ikke bare tys-tys, men fy!!! Alderen studser vi over, men vi sender ikke politiet ud for at flå parret fra hinanden, medmindre vi ved, at de er far og datter eller søster og bror, etc..

Den blussende brud med kæledyr, der så at sige symboliserer, hvad det hele drejer sig om

Bill Wyman (52 år) med sin meget yngre brud, ex-popsanger, forfatter og model Mandy Smith (18 år) ved brylluppet i 1989. Hun er yndig, og han er forelsket, men de fleste af os vil ikke se dette som det ideelle par på grund af aldersforskellen. De blev da også skilt to år senere, hvorefter hun giftede sig med en fodspiller og senere fik en søn med en fotomodel. Tilskuere af forskellig art undrer sig nok mindre over Wyman-ægteskabet, end at hun, der er troende katolik, nu er blevet tilknyttet et religiøst magasin, vist nok som redaktør.

Eftersom vi har oplevet mange mærkelige pardannelser i årenes løb, står vi tilbage med et kulturchok i forbindelse med de muslimske indvandrere i vort land. På baggrund af Epstein-sagerne og lignende sex-skandaler, der har afdækket et omfattende misbrug og undertrykkelse af purunge kvinder, reagerede de fleste af os nok umiddelbart med et BRAVO, da daværende udlændingeminister Inger Støjberg fjernede indvandrede barnebrude fra deres ældre ægtefæller. Man ser skrækkelige scenerier for sit indre blik og tænker straks på en vis profet, der glad og fro, uden kvababbelser af nogen art, nød det ægteskabelige samliv med sin 8-årige brud, Aisha. Det er skræmmebilledet for ikke-muslimer, og vi gribes af medlidenhed, når vi (endnu engang) læser om bryllupsnatten, der koster en alt for ung, muslimsk brud liv eller helbred.


Aisha lader til at have klaret sig, og hun forstod angiveligt at spille sine kort, så hun ikke blev totalt undertrykt i ægteskabet med profeten. Tankegangen bag systemet er os dog meget imod, for nok er kvinder stadig undertrykt på mange områder i den vestlige verden, men der er dog grænser, også for ideologien, der gør dette muligt.

 

 "Property" my ass!!!!!!!!

Nå, men Inger Støjberg skilte altså visse par ad ud fra den betragtning, at disse barnebrude sikkert levede i et tvangsægteskab med en ældre, undertrykkende og pædofil mand. Her står vi så over for et ideologisk problem, for selv om jeg bestemt vil mene, at både sociale og biologiske forhold gør den slags ægteskaber uheldige - og ikke bare i vores del af verden - så er de åbenbart i dette tilfælde indgået et sted, hvor de er almindelige og tilmed anerkendte som uproblematiske. Når nogle af de unge brude protesterer kraftigt imod at blive "befriet" fra deres ægtemænd, så er der sikkert dem, der mener, at de  er hjernevaskede og/eller utaknemmelige. Vi tog for givet, at de alle måtte ønske at komme væk fra deres (sikkert påtvungne) ældre ægtemænd, men - hvis disse kvinders ord står til troende - sådan forholdt det sig ikke, og nogle sørgede angiveligt over ikke at måtte blive hos deres mænd. Så står man dér og ser noget, man opfattede som en redningsaktion, forvandlet til et overgreb. Meget, meget trist og sikkert et problem, der vil dukke op den ene gang efter den anden, så længe der kommer indvandrere fra muslimske kulturer.

Hver gang vi oplever disse for os yderst anstødelige, fremmede ægteskaber, bør vi måske sende en tanke til Charlie og Eunice. For dem lykkedes det åbenbart, selv om tvivlen melder sig automatisk, for hvordan var det hjemmeliv, hvor de altså producerede syv børn? Også adskillige af vore muslimske indvandrer-ægtepar, der blev tvangs-skilt af Inger Støjberg, havde børn og levede tilsyneladende godt sammen. For mig at se, må første bud i sådanne tilfælde derfor være: behandl ikke alle par ens, men spørg hver enkelt og giv bæredygtige, alternative tilbud, så de ved, de har et valg. Ikke noget med milde klap på hovedet og "Ih, hvor skrækkeligt", hvis der rent faktisk er brug for noget helt andet .....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar