Indrømmet, dette er ikke en skytsånd, men det er nok nogenlunde sådan, jeg forventer, at min private skytsånd opfører sig: den sørger for, at holde alt ondt eller ubehageligt væk fra mig, og at det går mig godt. Snubler jeg over et dørtrin eller taber noget, der sviner, så ser jeg det som skytsåndens fejl, selv om det jo altså er mig selv, der er klodset. Hårde bud for en stakkels ånd, der IKKE er nogen julemand, selv om jeg forventer det af ham ....Godt gemt væk bag en eftertænksom dæmon, der ikke ser rar ud. Disse dæmoner har jobbet som det ondes/Satans hjælpere i et kosmisk drama, som også mennesker tager del i. Herren med hatten er tilsyneladende klædt i sort, hvilket indikerer, at han ikke hører til de gode, men tværtimod er forbundet med det onde. Oprindelig blev dæmoner regnet for en mellemting mellem de lavere arter, nemlig menneskene, og de højere, dvs. guderne, og de kunne både være skytsånder og hjælpeånder.
En ånd - eller et spøgelse - er ikke det samme som en skytsånd. Mange fortæller imidlertid, at de "taler med" deres afdøde slægtninge og andre ånder, og at de hjælper dem, bl.a. med spådomme og gode råd. Det er jo pænt af dem, men er næppe godt for individets psykiske udvikling, der jo er afhængig af deres egne tanker, følelser og handlinger.
De, der overhovedet tænker i skytsånds-baner, ser dem nok som ham til venstre, der udkæmper en kamp med det onde i Satans skikkelse. Alt sammen for at beskytte os ofte meget utaknemmelige mennesker. Den forestilling stammer fra 1100-tallet, men lever videre den dag i dag, dog med mange tilføjelser for både det såkaldt onde og det såkaldt gode. Skytsånder møder mange farer og står over for mange problemer, for de består af luftigt materiale og kan hurtigt verfes væk af vrede eller utilfredse "klienter" som f.eks. undertegnede. De har det kort sagt ikke nemt i vor moderne tidsalder, hvor de forveksles med julemanden og ikke har den samme sexede status som Satan og hans disciple ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar