lørdag den 5. december 2020

Løgne


Første gang jeg mødte denne påstand på internettet, blev jeg vildt forarget + temmelig bekymret: kunne det være sandt, og var der så alligevel noget om T. Rumps beskyldninger om valgsvindel??? Tanken var overvældende og ikke spor rar, så jeg søgte på påstanden, bl.a. på Snopes, som jeg som regel bruger, når der er noget, hvor sandhedsværdien skal efterprøves. Desværre lader det til, at Snopes var så overbebyrdet med andre sager, at de ikke kunne gøre noget ved mit spørgsmål. Derfor forsøgte jeg mig med andre websites, hvor man kan få noget checket. Bl.a. dette:

https://www.politifact.com/factchecks/2019/nov/11/viral-image/no-evidence-449000-noncitizens-were-registered-vot/?fbclid=IwAR0oD0V5PLINaWCvS8CrehkQyCfSRyJxWf2jf8Whex-c142W51dEoFvCTIw

Altså en af de mange løgne, som Republikanerne - belært af Mr. Løgn himself: T. Rump! - har excelleret i, og som alt for mange desværre stadig tror på.   

Op igennem historien har løgne spillet en stor rolle i opbyggelsen af magt - eller nedrivningen af visse personers status, der har udgjort grundlaget for deres magt. En af dem, der kom ud for det, var dronning Marie-Antoinette, hvis påståede incest med sin mindreårige søn var det argument, der fældede hende, og som førte til hendes henrettelse.

Hun var ødsel, formentlig uden selv at vide det, for den kongelige, der svømmer i penge, er ikke blevet oplært til at tænke over, hvor de kommer fra. De er der bare, og det ses som denne persons ret at få dem udleveret til frit brug. Jeg ser hende som et uskyldigt offer for "forbrydelser", man påduttede hende. Altså: løgn!

Det samme gælder denne velkendte enelske dronning, Henrik VIII's anden kone, Anne Boleyn, der bl.a. blev anklaget for at have haft en incestuøst forhold til sin bror. En latterlig anklage, der i den grad mangler beviser.
 

 

Ja, Goebbels var løgnens mester, og han har desværre været læremester for senere tiders folkeforførere. Hans taktik virker nemlig .... 

Noget, der også virker, er fremstillingen af den historiske figur som heroisk, stærk og tapper. Dette er f.eks. Nero, og han var ifølge alle datidens vidner i virkeligheden lad, flæsket, grusom og depraveret. Løgn? Ja, noget af det, men ikke alt. Det samme gælder senere tiders påstande om grusomhederne i det romerske Colosseum. Her lod grusomme, ugudelige hedninge-kejsere angiveligt kristne mennesker sønderrive af vilde dyr. Gu' gjorde de ej, selv om brugen af henrettelsesmetoden damnatio ad bestias blev brugt i The Flavian Amphitheatre, der så vidt jeg har forstået, er noget andet. Rygterne om de vilde orgier, de gamle romere fordrev tiden med, er heller ikke rigtige. Disse beskyldninger var led i en kristen smædekampagne, som man har troet på som "sandheden", fordi det var det, man havde behov for efter den kristne indoktrinering.  

 

Hopkins, Keith (2011). The Colosseum. Profile Books,ISBN: 978-1846684708

 

 



 

 

 

 

 

 

 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar