At miste ansigt - og få det igen

 

Anna Coleman Ladd (1878-1939) var en amerikansk billedhugger, hvis kunstneriske evner kom til praktisk gavn, da hun specialiserede sig i at skabe ansigts-proteser. Dem blev der god brug for efter Første Verdenskrig, hvor mange unge soldater blev så frygtelig vansiret, at deres chancer for at finde en plads i samfundet var lig NUL. Nok blev de regnet for krigshelte, men ikke mange havde plads til dem i deres firma - eller privatliv.

En plastikkirurg kunne måske genskabe sådan et ansigt, men dette skete før den tid, hvor det var muligt. Det Anna gjorde var at forme nye dele af det ødelagte ansigt til proteser, der - i hvert fald umiddelbart - kunne tjene som den ægte vare. Denne teknik var en videreførelse af det arbejde, Francis Derwent Wood havde udført med sine "masker" til vansirede soldater. Deres specielle arbejde regnes for er et medicinsk begreb, der har fået navnet anaplastologi.

Hun var gift med lægen Maynard Ladd, hvilket formentlig har været med til at inspirere hende i hendes arbejde med soldaterne. At hun gav dem et nyt liv, er der ingen tvivl om, men parallelt med dette arbejde udførte hun også andre bedrifter. Bl.a. lavede hun flere skulpturer, men skrev også to bøger, "Hieronymus Rides" og "The Candid Adventurer". Desuden har hun efterladt et par ufærdige skuespil, hvoraf det ene handler om en kvindelig billedhugger, der deltager i krigen.