Ikke-menneskelige familiemedlemmer

En skøn, lille vaps, men formentlig en støjplage, så snart man vender ryggen til. Det er der dog en naturlig forklaring på: den er en baby og er blevet taget fra sin mor og sine søskende for at blive ført af sted af en fremmed mand til et lige så fremmed sted, hvor der ikke er andre af dens slags. Sådan noget er ikke rart for et lille hunde-barn, men den nye ejer er sød, for han har (foreløbig) siddet vagt over den og dens søvn i to nætter. Den slags kan man være nødt til for at trøste et væsen, der jo er en lille baby, der er mere eller mindre vildfaren i denne nye, underlige verden.

Teoretisk set kan man blive ven med alle mulige dyr, også dem, man ikke deler bolig med. Pingvinen ser i hvert fald ikke ud til at have noget imod pigen, der forsøger at få kontakt med den, og hun er tydeligvis meget fascineret af den.Kæledyrs-materiale? Næppe, for de færreste har de naturomgivelser, hvor sådan et dyr trives bedst. Det har man heller ikke, hvis man anskaffer sig en tiger, en krokodille eller et andet normalt vildt og fritlevende dyr. Man ser dog eksempler på, at netop disse ikke-kæledyrsegnede dyr fascinerer visse mennesker, hvilket kan give anledning til mange tragedier for både dyret og dets ejere. Ergo: ikke noget med løver, tigre, leoparder, etc..

Børn føler ofte en stærk samhørighed med en kat eller hund. Forveksler de dem med legetøj? Det sker sikkert, men ikke altid, og den slags holdes i ave af årvågne forældre. Hvis et barn får et godt og egnet kæledyr, så er jeg overbevist om, at det kan få en opdragende virkning på dem. Man hører gang på gang om seriemordere, der begyndte som dyremishandlere og dyremordere, hvilket på en bagvendt måde beviser for mig, at mennesker påvirkes af samværet med dyr. I dette tilfælde på en uhyggelig måde, men påvirket bliver de altså, og hvem ved, det kan der måske arbejdes med, når forældre eller andre voksne ved det .....

En sjov vittigheder, der fortæller noget interessant om dyrs og menneskers forhold, selv om det jo altså er en tænkt situation: afdøde er totalt upåvirket af konens/kærestens nye liv efter hans død, men da hun nævner noget om hans hund, så bliver det for meget. Det grønne spøgelse ser ikke ud til at føle sig højt hævet over at hjemsøge og plage den, der har overgivet hans højt elskede hund, Spots, til Dyreværnet. Dér er grænsen nået - og overskredet ....