Reddet af en kvindes begær

 

Er denne hvide, bebrillede bønnestage virkelig så super-laber og dejlig, at man ville gå imod sit folks nedarvede skik og sædvane og ikke hugge hovedet af ham, men i stedet forlange at blive gift med ham??? Tjah, en kvindes lynforelskelse - samt denne spaniers held - frelste ham fra at ende som skrumpehoved og i stedet blive høvding for The Jibaros. Dermed blev han den første hvide indtrænger i dette specielle, peruvianske junglesamfund, der ikke endte som skrumpehoved. Det vigtigste var dog, at han faldt i høvding-datterens smag, for da hun - højst uventet - valgte ham som ægtefælle, frelste hun hans liv. Man regner iøvrigt med, at den kammerat, han var sammen med under deres indtrængen i junglen, led den sædvanlige skæbne for hvide mennesker: af med knoppen!!!

Sådan kunne det altså være gået Alfonso Grãna (1878-1934), hvis ikke høvding-datteren havde forelsket sig i ham. Det var nu også heldigt, at hun havde en overbærende far, der åbenbart elskede hende højt nok til at ville opfylde hendes ønsker. Alfonso fik dog ikke bare en idianer-prinsesse, men også høvding-titlen, der af nogen sidestilles med titlen som konge, som han arvede efter sin svigerfar. Ganske godt gjort af en søn af en fattig, spansk skrædder, og som havde arbejdet i gummi-branchen, indtil markedet brød sammen i 1922. Altså ikke den fødte prins, men åbenbart med "noget", der tændte indianer-prinsessen, og som også gjorde, at stammen kom til at respektere ham. 

Da han ankom til dette fjerne rige, kunne han knap nok læse og skrive, men lærte sig det selv gennem selv-studier. Han lærte stammen at udvinde salt, der var en værdifuld handelsvare i junglen. Ud over det arbejdede han for fred mellem de forskellige krigeriske stammer.

Venner og familie i hans oprindelige hjemland troede, at han var forsvundet - formentlig død - i junglen, så det var en stor overraskelse for alle, da han pludselig dukkede op sammen med nogle folk fra stammen i en nærliggende by, hvor der boede en del spaniere. Formålet med hans besøg var at besøge en af hans spanske venner fra før i tiden, Cesáreo Mosquera, der havde en boghandel i byen. Denne ven er så at sige hans vidne på hans liv som indianerhøvding, idet han skrev hans beretninger om hans oplevelser ned. Disse dokumenter er nu de vigtigste beviser på det, der skete med ham og det samfund, der havde "adopteret" ham.

Når Alfonso besøgte sin ven, Cesáreo, så inviterede han sine indianske følgesvende på køreture i dennes bil samt præsenterede dem for vestlige produkter som f.eks. is-vafler. Det vigtigste var dog nok at tage dem med et helbredsproblem til lægen. Man får i hvert fald indtryk af, at han tog sin opgave som indianer-høvding alvorligt og gjorde, hvad han kunne for stammefolkene. I 1933 spillede han dog også en rolle som vejviser for de amerikanske oljefolk fra Standard Oil of Ohio and Standard California, der ønskede at gennemsøge junglen. De måtte forhandle med ham og overholde aftalerne med ham.

Året efter opstod der en ulykkelig situation, hvor han endte med at blive dekoreret for sin indsats. Det drejede sig om tre fly, der forulykkede i Amazonas. En af piloterne døde, men han fik ham balsameret og derpå bragt gennem junglen til hans familie. Pludselig regnede det ned over ham med æresbevisninger, men der er en vis ironi i, at den peruvianske regering nu anerkendte ham som konge over det folk, hvis regent han på det tidspunkt havde været i over 10 år. De gav ham også en officiel tilladelse til at udvinde den salt, han havde udvundet i årevis. Det virker latterligt, men er faktisk ret underligt, for hvad har den peruvianske regering at gøre med stammefolkets udnævnelse af en høvding? 

Den dag i dag har Alfonso efterkommere i junglen, og dette barn er formentlig et af dem. Et af hans børnebørn, Kefren Granã, er leder af "The Federation of Wampis Communities of the Santiago River", der har opsyn med områdets naturlige reserver.