Kejserinde Suiko (554–628) var datter af kejser Kinmei og halvsøster til kejser Yomei, idet de havde fælles mor. På et eller andet tidspunkt blev hun sin anden halvbror, kejser Bidatsus, konkubine for derefter at blive hans officielle hustru, da hans første kone døde. Da det skete, skiftede hendes titel til Okisai, hvilket betyder "kejserens hustru". De fik ialt syv børn og havde formentlig et godt ægteskab.
Kejser BidatsuDa Bidatsu blev syg og døde, blev Suikos anden halvbror, Yomei kejser, men kun i et par år, idet der udbrød forskellige magtkampe mellem de mægtige klaner Soga og Mononobe. Faktisk erobrede Hatsusebe fra Sogaklanen tronen og blev kejser, men det løste ikke problemet med de voldsomme stridigheder, så man greb til en utraditionel løsning: kejserdatteren og kejserenken Suiko blev valgt som Japans første kvindelige regent i 593 og heskede i 35 år indtil sin død i 628. Dermed blev hun den 33te japanske kejser og den første af indtil videre ialt otte kvindelige kejsere i Japan.
Eftersom træerne nu engang ikke gror ind i himlen, så havde hun mere eller mindre officielle rådgivere eller medregenter, nemlig prins Shotoku og Soga no Umako, men besad selv betydelig magt. Hun bedømmes da også stadig som en fortrinlig herskerinde, der forstod at sno sig i datidens Japan og f.eks. ikke lod sig pådutte sine medregenters ønsker og ideer. Alene det, at hun overlevede og regerede så længe viser betydelige evner som regent.
Under hendes styre blev buddhismen den officielle religion i Japan. Suiko bekendte sig selv til buddhismen og havde aflagt ed som buddhistisk nonne kort før, hun blev kejserinde.http://asuka-japan-heritage.jp/global/en/suiko/life/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar