Man skulle tro, denne sande historie i virkeligheden var handlingen i en Stephen King-roman, men nej, en ung kvinde på 23 år, der arbejdede som servitrice på en natklub i HongKong, blev udsat for en lang række uhyrlige rædsler. Den unge dame hed Fan Man-vee, og i 1999 stjal hun angiveligt en tegnebog, vist nok fra en gæst på hendes arbejdsplads. Dette ubekræftede tyveri førte til, at hun blev kidnappet, holdt fanget i en lejlighed og tortureret i en måned, inden hun - før eller efter - dødsfaldet blev halshugget. Derpå blev hendes afhuggede hoved placeret i en Hello Kitty-havfruedukke, idet de smed resten af hendes lig ud. (Nogle mener, at de åd det .....)
Efter en retssag blev de tre mænd, der havde bortført og tortureret Fan Man-vee dømt for manddrab, men ikke mord, da det hoved, der var blevet placeret inde i dukken ikke var nok til at bevise, hvad de havde gjort ved hende. Bevisets stilling var altså et problem, for kunne det ikke tænkes, at hun i virkeligheden var død af en overdosis eller måske ligefrem af naturlige årsager? Et vidne til grusomhederne var den ene af de tre mænds mindreårige kæreste, der ikke blev anklaget for medvirken, fordi hun vidnede i retten. Det var bare ikke nok til at bevise, hvad der var foregået i lejligheden.
Denne sag er ikke bare et eksempel på menneskelig grusomhed, men også på et bizart fænomen: folk har ladet sig inspirere af den til at lave legetøj, der så at sige udlever dens tema, eller film, der er blevet til som en filmisk genopførelse af grusomhederne, bl.a. "There is a Secret in my Soup".
Når man føler, at denne udnyttelse af en tragedie for en ung kvinde er upassende, skyldes det måske til dels, at den ligger for tæt på i tid. Hvis de tre idioter havde udført deres ugerninger for et par hundrede år siden, ville det ikke føles så slemt, men nu er det altså sket for godt tyve år siden, hvilket jo nærmest føles som i går, og det er ubehageligt, for så stiller man sig selv spørgsmålet: er vi virkelig sådan?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar