For mig, der er godt sur over at have været forfulgt af uheld i temmelig lang tid, er historien om Sharon Kinne (født den 30. november 1939) ekstra morsom og ironisk. Hun var ellers en dame, der ikke stod for morskab, men snarere for dødelig alvor for i hvert fald tre myrdede mennesker. Umiddelbart virkede hun som prototypen på en amerikansk kvinde med det, man dengang forstod ved feminin succes. Pæn at se på, tidligt gift, fordi hun løj sig gravid, så hendes første mand, James Kinne, følte sig forpligtet til at gifte sig med hende. Senere blev fik de imidlertid en lille datter, sådan at Sharon udlevede datidens amerikanske drøm for kvinder, nemlig som som husmor og mor. Mystisk nok påstod den dengang purunge Sharon inden brylluppet med Kinne, at hun var enke, men sådan var det altid med hende: hun løj, for det hun var ekspert i løgne og havde altid held med sine løgnehistorier. Alt flaskede sig for hende gang på gang, så løgnen enten ikke blev efterforsket eller i hvert fald ikke afsløret som det, den var, nemlig det, man kunne kalde en "fabrikeret sandhed".
Ingen kunne umiddelbart se på Sharon, at hun aldeles ikke passede ind i skabelonen for den gængse model over "pæne piger". Sharon var og blev en lurifaks og ikke spor "skabelon-agtig", og jeg må indrømme, at jeg godt kan lide hende, selv om hun opførte sig forfærdeligt og var totalt skrupelløs. Formentlig passer betegnelsen "psykopat" perfekt på hende, men der er nu noget dejligt over kvinder, der ikke lader sig tryne af hverken mænd, politi eller skæbnen. Hvor kvinder alt for ofte er de selvskrevne, forsvarsløse ofre, så var Sharon i høj grad det modsatte ....
I 1960 blev Sharons mand, James Kinne, fundet skudt i hovedet med hans egen pistol. Sharon hævdede, at det var parrets 2-årige datter, der ved et uheld var kommet til at skyde sin far, "for hun legede tit med hans våben". Politiet kæmpede en brav kamp for at modbevise denne påstand, men det lykkedes dem ikke, bl.a. fordi retsmedicineren var faldet for Sharons "pæn-pige"-image, sådan at han ikke havde sikret de beviser der skulle til. Han havde således ikke foretaget tests for krudtslam på hverken Sharons og hendes datters hænder, vist nok fordi han ikke "nænnede" at udsætte den nydelige mor og yndige datter for sådan noget griseri. Kort sagt: heldet var med Sharon ....
Et par måneder efter James Kinnes død fandt den omkringflagrende Sharon sammen med den elsker, hun selvfølgelig havde, liget af en kvinde, Patricia Jones. Politiet opdagede, at den myrdede kvinde havde været gift med en anden af Sharons elskere, hvilket naturligt nok førte til, at mistroen imod hende voksede. Denne elsker havde nemlig forsøgt at bryde med hende kort før mordet på hans kone, men hun ville ikke give slip. Kunne Sharon have valgt at myrde elskerens kone, så han blev fri og kunne gifte sig med hende? Mistanken voksede, da nan fandt indicier på, at mordet ikke var en voldtægts og mord-affære, som ligets placering ellers antydede, men snarere en camoufleret henrettelse. Som i tilfældet med James Kinnes død blev udredningen dog forkludret, fordi Patricia var blevet balsameret og begravet inden en obduktion.
I 1962 blev hun ellers kendt skyldig i mordet på James Kinne, men dommen blev kendt ugyldig på grund af ubegribelige retstekniske mangler. Sharon klarede altså frisag den ene gang efter den anden, selv om hendes skyld faktisk synes at være blevet bevist. Til hendes held blev flere beviser dog ødelagt af politiet og andre, der spillede en rolle i efterforskningen.
Efter tre retssager i forbindelse med James Kinnes død rejste hun i 1964 til Mexico med sin daværende kæreste/mand, dvs. inden den fjerde retssag kom op at stå. Hvis denne mand havde drømt om et hyggeligt og roligt hjemmeliv med den livlige "pæne pige", så blev han slemt skuffet, for Sharon gjorde sig straks umulig ved at skyde en mand, hun havde mødt på en bar. At hun fulgte med ham hen på hans hotelværelse "misforstod" han angiveligt, da hun jo altså var en "pæn dame", der udelukkende var kommet for at se nogle billeder, han ville vise hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar