Alma Schindler (1879-1964) var meget smuk, og det er klart, at mændene flokkedes om hende. Ud over skønhed havde hun også forskellige talenter, da hun gjorde sig bemærket inden for både kunst, musik og litteratur. Hendes far var landskabsmaleren Emil Jakob Schindler, og hendes mor, Anna Sofie, havde en kortvarig karriere som operasangerinde. Da Emil Jakob døde i 1892, giftede Anna Sofie sig med maleren Carl Moll. Begge Almas barndomsjem har været gennemsyret af kunstneriske interesser, hvilket for Almas vedkommende gav sig udtryk i hendes forsøg inden for musik. Som 9-årig begyndte hun således at komponere på egen hånd.
Den yndige, unge Alma
Som 22-årig mødte Alma den 19 år ældre operadirektør, komponist og dirigent Gustav Mahler (1860–1911), der blev vildt forelsket i hende. Deres forhold var imidlertid fra begyndelsen af noget sært, set med nutidige øjne, for Mahler havde skriftligt betinget sig, at hun opgav sine musikalske aspirationer for i stedet at hellige sig ham og hans musik. Noget, Alma åbenbart gik med til, selv om hun på det tidspunkt havde fuldført omkring 100 kompositioner, hvoraf mange senere er blevet kendt og beundret.
Gustav Mahler
Kort efter brylluppet blev deres første datter født. Hun døde dog blot et par år senere, men deres anden datter, Anna Justine, voksede op og blev en kendt billedhugger.
Alma og Gustav Mahler
Ægteskabet havde forskellige problemer, hvoraf nogle skyldtes Almas trang til at flirte med eb del af de mange mænd, der stadig gav hende en masse opmærksomhed. Da Mahler døde i 1911, havde hun allerede et stykke tid haft et forhold til den to år yngre arkitekt Walter Gropius, der blev hendes anden mand, efter at han dog i første omgang havde trukket sig, fordi han fandt ud af, at hun - samtidig med deres affære - havde været i seng med sin mand, Gustav Mahler.
Oskar Kokoschka
Den forførende Mahler-enke gjorde også et stort indtryk på maleren Oskar Kokoschka, ja, så stort, at han, da affæren ophørt i 1914, fik fremstillet en "Alma-dukke", der nok først og fremmest skulle erstatte hende i sengen. Hans bestilling var særdeles detaljeret, og det var tydeligt, at han gik meget op i udformningen af denne "kunstige Alma", hvilket siger en del om dens funktion. Resultatet er dog temmelig klumpet, og nogle har antydet, at den kvindelige kunstner, der frembragte den, nemlig Hermine Moos, kan have valgt at sabotere Kokoschkas ide.
Den siddende Alma-dukke
"Yesterday I sent a life-size drawing of my beloved and I ask you to copy
this most carefully and to transform it into reality. Pay special
attention to the dimensions of the head and neck, to the ribcage, the
rump and the limbs. And take to heart the contours of body, e.g., the
line of the neck to the back, the curve of the belly. Please permit my
sense of touch to take pleasure in those places where layers of fat or
muscle suddenly give way to a sinewy covering of skin. For the first
layer (inside) please use fine, curly horsehair; you must buy an old
sofa or something similar; have the horsehair disinfected. Then, over
that, a layer of pouches stuffed with down, cottonwool for the seat and
breasts. The point of all this for me is an experience which I must be
able to embrace!"
Alma-dukken i liggende tilstand
Jeg vil nok sige, at dette er noget af et overgreb på den kvinde, der ikke længere ønskede at fortsætte et forhold til den forelskede - eller nok snarere besatte? - Kokoschka, også fordi Alma oven på deres affære genoptog forbindelsen med Gropius, som hun giftede sig med i 1915. Året efter fødte hun sin tredie datter, Manon (1916-1935). Det må have været sært både for Alma og for hendes døtre samt senere ægtemænd og elskere at vide, at Kokoschka havde fået fremstillet den heldigvis ikke alt for vellignende dukke af hende. Hendes mange amorøse eventyr fortsatte dog, og i 1920 lod hun sig skille fra Gropius for i stedet at indlede et forhold til forfatteren Franz Werfel (1890-1945), som hun blev gift med ni år senere.
Franz Werfel - vild med Alma!!!
Både Gustav Mahler og mange andre kendte musikere tilegnede deres værker til Alma. Der er sikkert mange af dem, der har håbet på at kunne vække hendes kærlighed, og man må sige, at det så sandelig også lykkedes for adskillige af dem. Hendes affærer blev senere besunget af den ironiske og mere eller mindre giftige Tom Lehrer:
https://www.theparisreview.org/blog/2015/02/17/my-fair-lady/
https://www.berlingske.dk/kultur/antisemitten-der-elskede-joeder
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar