Søstre til en henrettet dronning

Hertuginden af Suffolk, Lady Frances, der var mor til Jane, Catherine og Mary Grey

De lærde diskuterer stadig, om Lady Jane Grey (født i oktober 1537 og henrettet den 12. februar 1554) virkelig var eller ikke var den lovmæssige dronning af England i de sidste ni dage af sit liv. Eftersom hun var barnebarn af Henrik VIII's søster, Mary (1496-1533), hvis kortvarige ægteskab med Louis XII af Frankrig, havde gjort hende til fransk dronning i nogle år, før hun giftede sig hemmeligt med Charles Brandon, hertug af Suffolk, så var Tudor-afstamningen indiskutabel, så den side af sagen var god nok, meeen ..... 

I sit nye, selvvalgte ægteskab, som hendes bror, Henrik VIII, først modsatte sig kraftigt, men senere accepterede, efter at han havde indkasseret diverse bodspenge, fik Mary Tudor fire børn, der nåede voksenalderen. Datteren Frances (1517–1559) blev mor til Lady Jane (1537–1554) og to andre døtre, Lady Catherine (1540–1568) og Lady Mary Grey (1545-1578). Ingen af dem fik et let liv, først og fremmest fordi de som potentielle tronfølgere, var  begrænset i alt, hvad de foretog sig. Desuden var deres forældre kendt som meget strikse, især moderen, der efter sigende var direkte voldelig, ikke mindst over for den ældste datter, Lady Jane Grey. Således gik der rygter om, at hun direkte piskede hende til at acceptere ægteskabet med Lord Guilford Dudley samt udnævnelsen til dronning af England. Ingen af delene lader til at være hendes eget valg, men gennemført blev det.

Lady Jane Grey

Man spørger uvilkårligt sig selv, hvordan denne unge, begavede og efter datidens forhold direkte lærde, unge kvinde pludselig havnede på den engelske trone. Det skete, da hendes fætter, kong Edward VI (1537–1553), der var søn af Henrik VIII og hans tredje dronning, Jane Seymour, døde den 6. juli 1553, og landet manglede en indiskutabel tronarving. Den unge konges efterladte bestemmelser viste nemlig, at han mente, hans to halvsøstre, Mary og Elizabeth, der på et tidspunkt var blevet erklæret "illegitime" af deres fælles far, Henrik VIII, ikke var passende - eller bare berettigede - til titlen som regerende dronning. Begge blev senere dronning, selv om deres legitimitet kunne betvivles, fordi de altså var blevet regnet for "bastarder" af deres far. Henrik VIII havde ellers bestemt, at de skulle følge deres halvbror, hvis han døde uden efterkommere, men Edward VI var altså så meget i tvivl, at han udnævnte Jane Grey til sin efterfølger.

Thomas Seymour

Ret hurtigt efter Henrik VIII's død havde hans enke, Catherine Parr, giftet sig med Thomas Seymour. Han havde på et tidspunkt arbejdet for at få Jane Grey gift med fætteren, Edward VI, hvis stedmor, Catherine Parr, der jo altså nu var hans hustru, hun havde boet hos siden 10-års-alderen. De planer strandede så på den unge konges dårlige helbred og tidlige død samt modstand i Seymour-familien. Trist nok skete der desuden det sørgelige, at Catherine Parr, der virkelig havde været en kærlig støtte for Jane Grey, døde i barselsseng.

Henrik VIII's enke, Catherine Parr

Den ærgerrige Frances Brandon havde gennemført nogle ærgerrige forhandlinger vedr. sine to ældste døtres ægteskaber i 1553, hvor Jane blev påtvunget Lord Guilford Dudley, og Catherine fik Lord Herbert, søn af Lord Pembroke. Janes 9-dages dronningeværdighed efter Edward VI's død i 1553 førte imidlertid til den ene tragedie efter den anden. Både hun, hendes mand og to af hans brødre blev anklaget og henrettet for højforræderi. Det samme skete for Janes far, Henry Brandon, der blev henrettet en uge efter sin datters død, hvorpå hans enke, Janes mor, Frances, overraskede alle ved at gifte sig med Adrian Stokes, "Master of the Horse". Ironisk nok blev hun tilsyneladende fuldt ud tilgivet af den ældste af Henrik VIII's døtre, der nu blev dronning, nemlig Mary I (1516–1558). Ingen hørte derefter Frances så meget som nævne sin henrettede datter, Jane, som hun tilsyneladende havde visket ud af hukommelsen. 

Lady Catherine Grey

Når Jane Grey og hendes forskellige støtter kunne blive henrettet for højforræderi, så er det klart, at hendes to tilbageværende, yngre søstre også var i farezonen, for som børnebørn af Henrik VIII's søster, Mary Tudor, kunne de jo gøre krav på den trone, som hans datter, Mary I (1516–1558) nu havde indtaget. Som dronning huskede hun dog på familiens støtte til hendes forskudte mor, Henrik VIII's første hustru, Catherine af Aragonien, og gav derfor Frances noget af den ejendom tilbage, som familien ellers havde mistet. Dronning Mary og de to tilbageværende Grey-søstre faldt dog ikke i armene på hinanden efter en eller anden tilgivelsesscene, for der skete det, at Janes yngre søster, Catherine, hvis ægteskab med Lord Herbert, var blevet annulleret, brød de bestemmelser, som Henrik VIII havde indført vedr. alle potentielle tronarvingers ægteskaber. Disse gjorde det til noget yderst ulovligt, ja, faktisk højforræderi, bare at nærme sig en sådan person med et ægteskabstilbud, hvilket Catherine må have været fuldt ud bevidst om, da hun stik imod alle regler i 1560 giftede sig hemmeligt med Edward Seymour, der var en nevø af Henrik VIII's tredie kone, moderen til Edward VI, dvs. Jane Seymour. 

Elizabeth I 

Dette skete efter Mary I's død, så det var nu Elizabeth I, der sad på tronen, og hun blev rasende, da en graviditet afslørede sandheden: Jane Greys søster, Catherine, havde brudt loven, der forbød den slags ægteskaber uden kongelig accept. Denne forbrydelse sendte Catherine og hendes elskede, Edward Seymour, i Tower, hvor begge deres sønner blev født som "illegitime", fordi man ikke kunne finde den præst, der angiveligt havde viet deres forældre.Var de gift, eller var de ikke? Det spørgsmål er vist ikke helt opklaret, men elskende var de i hvert fald.

Edward Seymour

At Catherine var dybt forelsket i Edward Seymour og han i hende er der ingen tvivl om, men hendes kærlighed blev hendes undergang. Hun fødte sine såkaldte "bastard"-sønner i fængslet, men blev selv sendt af sted for at bo som fange hos en af dronningens hoffolk. Formentlig har hun været dybt berørt af denne ulykkelige situation, for det fortælles, at hun nærmest sultestrejkede, hvilket var en medvirkende årsag til, at hun døde som 28-årig. 

Catherine Grey med sin ældste søn, Edward Seymour, Lord Beauchamp

Man skulle tro, at den sidste tilbageværende af de tre Grey-søstre, Mary, havde lært af Catherines eksempel, men nej, også hun brød reglerne om ikke at gifte sig uden regentens tilladelse. Hang det sammen med hendes fysiske problemer som handicappet, dværg, pukkelrygget, eller hvad hun nu var? Frierne har jo nok ikke ligefrem stået i kø, for hun blev regnet for - og beskrevet som - enormt grim, ja, hoffets grimmeste kvinde, så måske hun bare var glad for at møde én, der ville giftes med hende? Dengang så man nemlig deformiteter og handicaps som en form for "Guds Dom", der angav den ramtes dårlige egenskaber, hvilket må have været hårdt for Mary socialt set.

Mary Grey

Marys udvalgte var enkemanden stabssergeant Thomas Keys (ca. 1524–inden 5. september 1571), der var dobbelt så gammel som sin brud. Han havde syv børn og var kendt for sin enorme kropslige størrelse, så den lille-bitte Mary og hendes meget store mand må have været et meget specielt par for dem, der mødte dem. Det siges, at han var vild med sin miniature-kone, og de burde have haft en fremtid sammen, men nej, Marys rolle som arveberettiget til den engelske trone ødelagde det hele, for de blev begge sendt i fængsel for at have brudt loven om kongelig anerkendelse af et ægteskab mellem en mulig tronfølger og en udefra, der ikke var blevet accepteret af majestæten - og som tilmed var af borgerlig herkomst. På en vis måde forekommer dette par mig endnu mere romantisk end Lady Catherine og Edward Seymour, og jeg har mindst lige så ondt af Mary Grey som af søsteren.

Thomas Keyes 

Fordi Keyes var borgerlig, blev han sendt i Tower, men til Fleet-fængslet og placeret i en alt for lille celle for en på hans størrelse. Han tilbød at give Mary en annullering af ægteskabet, men den gik ikke, for Biskoppen af London fandt intet, der kunne gøre en sådan annullering acceptabel. Noget, der sikkert skyldtes, at parret havde lært én ting af Catherine Greys eksempel, så de havde sørget for adskillige vidner til vielsen. Gift var de altså, og det fortælles, at Mary sørgede dybt over hans død. Det gjorde det heller ikke bedre, at hun ikke anede, hvor hun skulle tage hen, da hun blev sat fri i 1572, for hun havde meget begrænsede midler og ikke ret mange venner. Hendes mor var også død, og hendes stedfar, Adrian Stokes, havde giftet sig igen, men heldigvis for Mary, kendte hans nye kone hende og kunne lide hende, så hun slog sig ned i stedfaderens hjem. Da hun døde i 1578, var hun i begyndelsen af trediverne, men på det tidspunkt lader det til, at hun var kommet på en mere venskabelig fod med sin kusine, dronning Elizabeth I.

https://www.dewiki.de/Lexikon/Catherine_Grey



https://tudortimes.co.uk/people/katherine-grey-life-story

https://www.hrp.org.uk/tower-of-london/history-and-stories/lady-jane-grey/

https://www.hrp.org.uk/tower-of-london/history-and-stories/lady-jane-grey/

 

https://pastlovespodcast.co.uk/tag/lady-katherine-grey/ 

 

Wikipedia