tirsdag den 17. maj 2022

Dobbeltmennesker

 

To smukke mennesker, kun bruden ser lidt aparte ud, da hun tilsyneladende er født som en form for "dobbeltmenneske": hun er for evigt forbundet med sin tvilling, der så at sige er smeltet sammen med hende inden fødslen. Noget, der har pirret fantasien hos personer, der i særlig grad fandt det interessant, at hendes fire ben ikke hverken forhindrer hende i at tiltrække en flot fyr eller at få børn med ham. Dvs. at man måtte gå ud fra, at nogle af de børn, hun fik, faktisk var født af hendes ufødte tvillingsøster. Det ene sæt ben med tilhørende underliv - samt altså vagina - blev nemlig af de fleste regnet for en del af denne ikke-fødte søster. 

En sørgelig slutning på romantikken mellem den to- og den firbenede, men nu først og fremmest en stor løgn! Ashley Braistle blev nemlig udstyret med en krop og et liv, hun aldrig har haft, for begge dele var en form for svindel, der var skabt for at sælge aviser af en bestemt type.


Alt sammen noget, der vækker mindelser om et gammelkendt fupnummer i cirkus-regi: tre- eller firbenede personer kunstigt skabt og fremvist for et betalende publikum som sære, men interessante, menneskelige anomalier. 

Der har imidlertid været ægte, tre- og firbenede kvinder med to vaginaer, osv.. Den mest kendte er nok Josephine Myrtle Corbin (1868), der blev berømt som "Den firbenede pige fra Texas". Som 13-årig sluttede hun sig til et cirkus som "freak" under navnet Myrtle Corbin, og her vakte hendes legeme med de to underkroppe, fire ben og to vaginaer furore. Hun var en såkaldt "dipygus", og hendes anomali skyldtes angiveligt ikke en tvilling, men noget, hendes egen krop havde udviklet i fostertilstanden. Opadtil var kroppen perfekt formet og hun fremstilles som køn og ganske charmerende kvinde.

Romantik var der også plads til, og som 19-årig giftede hun sig med James Clinton Bicknell, som hun fik fire normale og fuldt levedygtige børn med. Det overraskede hende imidlertid, at det første foster, (der endte i en for tidlig fødsel), ikke befandt sig i hendes højre livmor, for det var den tilhørende vagina i den side, ægteparret sædvanligvis brugte til sex.

Adskillige "dobbeltmennesker" (siamesiske tvillinger) er blevet skilt ad i tidens løb og har fået hver deres liv, men det er klart, at den slags lægelige mirakler er afhængig af deres deformitet. Dette glade og aktive par, Abby og Brittanny, der blev født den 5. marts 1990, består således af én krop med to hoveder, der hver især styrer en del af kroppen, og de kan selvfølgelig ikke skilles ad. Det lader dog til, at de har fundet en måde at leve sammen, og i 2012 fik de ligefrem et fælles job som lærere.
 

Da Myrtle Corbin døde i 1928, var hendes efterladte nødt til at sikre hendes lig ved at hælde cement i graven. Ellers ville det formentlig være blevet stjålet og muligvis også misbrugt til seksuelle formål. Tanken er ret grotesk, men når det gælder sex, skal man aldrig forsværge muligheder, man ikke selv kunne tænke sig at tage del i. Der er da også mindst én svært handicappet kvinde, der formentlig var en ægte siamesisk tvilling, der fik sig en karriere som prostitueret, ikke på trods af, men på grund af sine voldsomme deformiteter. Det var Blanche Dumas, der blev født på Martinique i 1860. 


Blanche Dumas

"Normalt" er en fransk kurtisane en forrygende skønhed som f.eks. den kvinde, der skildres som den såkaldte "Kameliadame", der var bygget på Alexandre Dumas den Yngres erindringer om Marie Duplessis. Man må da oså sige, at hun ser mægtig "normal" ud, bortset fra at hun var kønnere end de fleste.

Marie Duplessis, den såkaldte "Kameliadame"

Blance Dumas havde andet at byde på en den konventionelle skønhed, alle de andre kurtisaner kunne lokke herrerne med. For det første havde hun tre ben, fire bryster og to vaginaer. Sidstnævnte var nok det, der trak mest, også fordi hun åbenbart havde forstand på at bruge dem. På et tidspunkt ytrede hun ønsket om en affære med en mand ved navn Juan Baptista dos Santos, der var født med to penisser og tre ben, og de sås vist også i en kortvarig periode under en af hans verdensturneer. Pointen var, at hun kunne lide sex, og at begge hendes vaginaer fungerede perfekt. Det er jo fint nok, men jeg savner nu ganske almindelige oplysninger om hendes liv. Blev hun set som så aparte, at den slags ligesom blev borte i al virakken omkring hendes deformiteter og den måde, de blev brugt på? 


https://celebkura.com/blanche-dumas-wikipedia/


https://www.thehumanmarvels.com/blanche-dumas-3-legged-courtesan/

 

https://www.ranker.com/list/conjoined-twins-abby-and-brittany-facts/laura-allan 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar