Da jeg så dette billede, kunne jeg ikke lade være med at more mig over den formentlig strandede person, der forsøger at vifte påtrængende (?) hjælpere væk. Andre i den situation sender flaskepost ud for at tiltrække sig opmærksomhed, så de kan blive reddet fra den øde ø, de er strandet på, men ikke denne person. Næh nej, han/hun - og det ligner lige så meget en kvinde som en mand - foretrækker sit eget selskab og vil meget have sig frabedt at blive ført tilbage til civilisationen.
I dette tilfælde er der nok tale om besvarelsen af en flaskepost, der ikke bliver som ventet, for hvem har dog brug for sådan en regning? Vedkommende havde sikkert foretrukket et redningsmandskab eller en masse gode forsyninger. Man kan grine ad ham, som han sidder dér og får øje på flaskeposten, men det skyldes nok udelukkende, at man ikke tager hans situation alvorligt.
Der er sandelig mange måder at forlige sig med ensomheden. Denne er ret velkendt i andre sammenhæng, hvor dukker af forskellig art, mekaniske hjælpemidler, etc. træder i en partners sted. Også det kan man grine ad, men det er jo altså alvor for nogen ....
Når jeg ser sådan et derangeret menneske, så bliver jeg nysgerrig. Hvad er der dog sket i hendes liv, hvad var hendes drømme i barndom og ungdom - og hvorfor gik det, som det gjorde? Er hun psykisk syg, hjemløs, eller hvad? Det kunne man måske finde ud af, hvis man satte sig ved siden af hende og indledte en samtale, men belært af erfaringen er det nu noget, jeg ville betænke mig meget på. Denne dame befinder sig vist på en usynlig, øde ø og vil gøre meget for at vifte uønskede personer væk. Hvis man bare er nysgerrig, så har man nu også fortjent at blive viftet bort, hvad enten denne persons tilværelse er selvvalgt eller ej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar