søndag den 5. juli 2020

Skal-Skal Ikke anmelde forbrydere?


Hvilket fængsel er han stukket af fra - eller er det bare en spøg at tage med et offentligt transportmiddel, iført fangedragt? En tosset spøg, hvis nu der er en medpassager, der tager dragten alvorligt og anmelder ham som flugtfange? Noget, jeg nok selv ville gøre ....


Man ser dog på de bortvendte medpassagerer, at de IKKE skal have noget klinket og absolut IKKE ønsker at blive involveret i tilfangetagelsen af en mulig flugtfange. Gad vide, hvor mange der tænkte ligesådan under et af Ted Bundys flugteventyr i 1977, (der kostede flere kvinder livet), og hvad med den ven, der besøgte ham i fængslet, og som fik en udpenslet beskrivelse af hans senere vellykkede flugtplaner? Burde han ikke have ladet et ord falde til fængselspersonalet? Jo, det burde han, for det ville have reddet liv.
Hvis ovenfor viste fyr i toget/bussen virkelig er en flugtfange og ikke bare en excentrisk fyr i sært tøj, så må man håbe, at hans himmelvendte blik viser, at han er en god fyr, ja, måske ligefrem uskyldigt dømt, men gå ud fra det kan man bare ikke.
 

Da Virginia Woolf poserede som afrikansk prins

Virginia Woolf (1882-1941) var en berømt engelsk forfatter, der bl.a. var med til at gøre Stream of Consciousness berømt. Ud over det var hun også medlem af den såkaldte Bloomsbury Group, der bestod af nogle af Englands på det tidspunkt bedste tænkere, kunstnere og fornemste aristokrater. De fleste af dem havde gået på Cambridge University, hvor fine studerende elskede at spille hinanden og autoriteterne forskellige puds. Kort sagt, de var en flok barnlige pjattehoveder, der elskede skæg og ballade, hvilket for nogles vedkommende fortsatte efter studietiden.
Et af deres mest berømte/berygtede drillerier stammede fra 1910, hvor Virginia blev klædt ud som en abyssinsk prins på besøg, og man narrede det hæderkronede og særdeles seriøse The Royal Navy til at fremvise deres flagskib HMS Dreadnought for den påståede afrikanske delegation, der i dette tilfælde bestod af forklædte englændere. At de kom godt fra det er ret utroligt, for Virginia var faktisk meget feminin i ydre og fremtoning, men det ødelagde åbenbart ikke illusionen om hendes maskuline køn.

Ikke nok med at gruppen snød dem, der havde kommandoen over Englands maritime stolthed, dvs. flåden, men nogle af dem fortsatte deres såkaldte spøg og skæmt med andre indslag eller måske snarere udskejelser.
Personligt synes jeg, det afslører noget meget infantilt, som man ikke venter sig af dem, der også blev set - og betragtede sig selv - ud fra devicen om "herrer vi ere i åndernes  rige" ....


lørdag den 4. juli 2020

Han- og hunkøns-sex - diverse betragtninger

Herrerne i denne vittighed tror åbenbart, at her er der endelig en pige, der tænker ligesom dem selv, for porno fylder godt i mange mænds liv, medens damerne forventes at være knap så interesserede. Sådan behøver det dog ikke at være i vore dage, hvor kvinder ikke længere er nødt til at spille bly violer for ikke at blive deklasseret som umoralske og dermed upassende samfundsborgere. En ting er dog, hvad moralen byder de to køn, for nok er der sket en opblødning på området, men der er stadig nogle ting, der ikke helt fungerer, som man skulle tro, selv med de ændrede samfundsidealer.
At det i rigtig mange tilfælde måske skyldes et personligt valg og ikke bare noget samfundsskabt bør man dog ikke være blind for. Pornografiens kønsroller er nemlig ikke neutrale. Det meste er skabt for mænd, der ser deres små julelege ophøjet til normen, medens kvinden oplever, at hendes kønsfæller reduceres til staffage for mere eller mindre vilde eller ligefrem voldelige mande-drømme.


Ja, kvinden er det basale køn. Med sin livmoder repræsenterer hun biologisk set et mål, medens manden står som et middel til at nå dette mål. Ikke bare bærer hun fosteret og føder barnet, men hun er også udstyret til at ernære det. At det tager så forbistrer lang tid for et barn at vokse op til et fuldgyldigt medlem af vort samfund, der kan forsørge sig selv, har imidlertid kostet kvinden dyrt, for det har langt hen ad vejen bestemt hendes forhold til manden ud fra hans rolle som forsørger. Det var sandelig ikke ene og alene romantiske forventninger, der før i tiden fik hende til at drømme om forlovelse og ægteskab. Nej, for hende repræsenterede manden en forsørgelsesnødvendighed, men også et status-mål, der hævede hende over de af hendes kønsfæller, der ikke havde en mand. Ringen på fingeren blev et stærkt symbol på kvindelig succes og er det vist stadig for mange nogle steder i verden ....

Det er en beklagelig historisk kendsgerning, at både nuværende og tidligere tiders love, religiøse forskrifter, moralpåbud, skikke og sædvaner har begrænset kvindens basale muligheder for selvstændighed. Eftersom hun ikke engang har haft magt over sin egen reproduktion og har kunnet begrænse de gentagne graviditeter, har hun været forbandet nødt til at indgå i kønsforhold, der bygger på alt andet end lige præcis lyst.

Pæne piger forventedes slet ikke at have lyst i visse samfund og visse historiske perioder. I vore dage er billedet dog vendt for manges vedkommende, men så skorter det måske med passende, mandlige legekammerater, for mange mænd er i virkeligheden ikke så vilde med alt for avancerede damer. Det, der er rene ønskedrømme i pornoen, passer ikke altid til hverdagslivet ....


Hvis man ser biologisk på sagen, så kan man argumentere for, at mænd er en art kloakdyr, idet denne betegnelse ellers kun bruges om dyrearter, hvor hunnen ikke føder levende unger, men lægger æg. Når jeg alligevel i visse ophedede diskussioner har brugt navnet for denne artsgruppe om mænd, så skyldes det, at deres køn nu engang mangler det ekstra hul, der karakteriserer kvinder, og som jeg ser som vort adelsmærke.
I modsætning til mænd har kvinder ikke bare ét hul, hvor der udskilles biologiske affaldsstoffer foruden babier, men sådan er det faktisk med mænds penis, der både er til sperm og urin. Når jeg er i mit ondskabsfulde hjørne - hvilket stensikkert sker, når jeg har læst om endnu et mandligt overgreb på kvinder - tænker jeg derfor gerne på dem som kloakdyr og kløpinde. Noget, der selvfølgelig ikke er pænt gjort, for udtrykket er unægtelig nedsættende, men mange mænd virker altså utrolig egoisktiske foruden særdeles uvidende om kvinders biologi. Noget, der ikke bare er irriterende, men også fornærmende, når nu vi forventes at danne par og leve sammen.

I modsætning til mænd har kvinder et organ, der udelukkende er til nydelse, nemlig klitoris, der er et super-organ på ialt 10 cm, hvoraf det meste befinder sig i vævet og derfor ikke er synligt. Det er heller ikke nødvendigt med synlighed for at det skal fungere.

Dette organ, der altså er langt større, end mange forestiller sig, spiller en stor rolle, da det er med til at skaffe kvinden den serie af orgasmer, som hendes krop giver hende mulighed for. Sådan er det som bekendt ikke med manden, der bare skal af med det, der trykker, klemmer eller klør i noget, man kunne kalde ét spjæt. At dette spjæt samtidig er forbundet med mandens selvforståelse og selvværd ud fra gamle, forældede mytologier om mænds såkaldte gudgivne fortrin samt samfundsbestemte rettigheder kan skabe en giftig situation. Noget, vi bl.a. ser i de mange seriemorder-sager med dybt forstyrrede mænd, der tror, de har ret til at gøre det, de gør imod kvinder, de ikke engang altid kender.


Når jeg tænker på de to køns forskellige situationer, så slår det mig, at kvinden desværre stadig kan frarøves sin seksualitet, og at den i det hele taget kan misbruges på uendelig mange måder, ikke mindst af hende selv. Hun kan sælge sin seksualitet og deltage i alle mulige seksuelle handlinger uden i mindste måde at fungere seksuelt, idet hun ikke selv hverken har lyst til sex eller får nydelse ud af det.
Eftersom kvinders eneste karrieremulighed før i tiden har været ægteskab, så har deres køn lært flirtens kunst, og det tror jeg faktisk gælder den dag i dag, men bare med en lidt anden funktion. Således kan en hyggelige, aseksuel flirt lette stemningen mellem to af modsat køn i halvubehagelige sammenhæng, for den går efter faste regler, der gør det hele velkendt og dermed ufarligt for begge parter. Noget, manden vist i særlig grad sætter pris på ...

De flirter, så de farer ikke i struben på hinanden ...

Det betyder meget for kvinder - også i socialt samvær med andre andre kvinder - at kunne gøre indtryk på mænd. Derved bliver flirten en form for samværsform, der måske ikke har noget med sex at gøre, for en flirt er ofte uden mål og med og lever sit eget liv.  
Kvindens seksualdrift er sikkert mindst lige så stærk som mandens, men hun har at gøre med individer, der udadtil gør rigtig meget for at opretholde idealet om mandlig styrke og seksuel kraft, men som i virkeligheden er utrolig sårbare på netop dette punkt.

Dels skal der ikke meget til at pille deres selvtillid ned, dels er de i bogstaveligste forstand nosse-svage. Hvor kvinder - med eller uden orgasmer - har en grænseløs udholdenhed, der tilmed kan være underlagt viljen, så er mænd begrænset af deres fysik. De kan kun indtil et vist punkt, og så falder de sammen,   "udtømte" for kraft og saft. Det ville mange dyr med horn kunne tale med om, for de har måttet lade livet for at skaffe mænd den ingrediens, de har bildt sig selv ind gør dem potente.


Jeg mistænker, at kvinder oprindelig "blev bygget til" cyklisk sex med det antal herrer, der nu var til rådighed, men at monogamiet blev valgt af mænd som en garanti for regelmæssig sex og en seksuel sikkerheds-foranstaltning. Til gengæld blev det accepteret af kvinder som en nødløsning på grund af den lange, lange tid, det tager børn at vokse op og blive selvforsynende.

fredag den 3. juli 2020

Vovser, snavs og rengøring



Ja, det kan jo ikke nægtes, at vovser har krav på klap og kæl. I modsætning til katte, så er de flokdyr og bør have opfyldt deres behov for kontakt. Fordi vi har taget dem til os som en mellemting mellem arbejdshjælp, kammerat og erstatnings-barn, så er vi også forbandet nødt til at tage os af dem og sikre, at de føler sig elskede og værdsatte.
De er unægtelig meget anderledes end os, selv om der også er mange ligheder. Personligt tror jeg, at det, hunde elsker allermest, er at vælte sig i ting, vi finder uhumske.


Den mest overstadige leg, jeg har overværet, var en vovse, der rullede sig i rådden tang + fisk på en strand, der også gav den fri adgang til vandet. Ikke at den ville rengøre sig for alle de dufte, den havde overført til sig selv. Sådan noget underligt noget faldt den vist slet ikke ind, men den nød bare at strække ud og bruge sin krop, som det var naturens hensigt med den.

Ikke ligefrem et lykkeligt ansigt ...

Oven på noget så dejligt kommer vi mennesker så og fjerner alle de lækre dunster. Vi værdsætter ikke hestepærer eller rådne fisk hverken som kosttilskud eller som parfume, og den stakkels hund fatter ikke en brik ...




Den "sande gud"


Ja, så idiotisk er religionsdyrkelse faktisk.

Hele dette mylder af gudeskikkelser ses ikke bare ved romerske eller græske guder, hvoraf der er godt 300 for hvert land, men også ved de nordiske, indiske - ja, listen er uendelig, for det er et universelt system med et hav af farverige gudeskikkelser, der ikke altid giver mening for den udenforstående iagttager.
Det kan godt være, at religiøse forestillinger er et indbygget behov i den menneskelige natur - hvilket kan oversættes til et behov for at skabe guder - men så er de altså også SKABT. Pointen er selvfølgelig, at hvis de er skabt, så findes de nok først og fremmest i vore egne hoveder. 
Det startede med moderguddomme, der forvandledes til mandlige guddomme, hvilket unægtelig er en interessant udvikling, når man tænker på den kvindeundertrykkelse, der fulgte med. Ikke desto mindre et fænomen, der også fortæller os en hel del om et samfunds evne til at omstille sig ....


For mig at se er disse utallige guder og gudinder et udtryk for menneskets måske medfødte trang til at fralægge sig et ansvar. Med guddomme, der styrer alt, og som tilmed holder øje med deres "undersåtter", menneskene, så forbliver vi i en kunstig barndom, hvor der bliver sørget for os, men hvor vi forventes at opføre os på en bestemt måde, for ellers kan vi blive straffet. Ganske som i et ellers kærligt hjem, hvor børn vokser op.
Det er denne ansvarsfri religion, jeg finder hos mange af mine amerikanske venner og følgere på f.eks. Facebook. De lever tilsyneladende  med en fast tro på en "Jesus" eller "Gud", der styrer hvert af deres skridt, og som optræder som deres personlige julemænd med gaver for god opførsel. Det er så naivt, at jeg korser mig, men jeg er kun direkte forarget over den fralæggelse af ansvar og voksenrollen, som det indikerer. Dér er vi som mennesker på gale veje, for vi har altså et ansvar for vore gerninger ....


Den morderiske præst


Hans B. Schmidt (1881–1916) was a tysk romersk-katolsk præst, der som den første og eneste af sin stand blev dømt og henrettet for mord i USA.
Både hans mors og fars side af familien var kendt for mentale problemer af forskellig art, og flere af dem opførte sig meget bizart. Hvad Hans angik, så viste hans fascination af blod og død sig tidligt, bl.a. ved at han ligefrem besøgte slagterier for at overvære død og lemlæstelse af slagtedyr. Han blev også tidligt kendt for at være bisexuel og meget promiskuøs, hvilket jo ellers brød med den dybe religiøsitet, som han påstod at besidde. Bl.a. hævdede han, at det var selveste St. Elizabeth, der havde ordineret ham som præst, og han hørte jævnligt stemmer, der bød ham at gøre dette eller hint "i Guds navn".


Alle hans forskellige udsvævelser blev dog for meget for hans menighed, der indgav en klage over ham, hvorefter han besluttede sig for at emigrere til USA. Her fortsatte han sit levned og fik bl.a. en  affære med en østrig-ungarsk emigrant, Anna Aumüller, som han påstod, at Gud havde bedt ham om at "elske". Han udfærdigede tilmed en falsk vielsesattest og hævdede desuden at han ville forlade præsteembedet for hende. Samtidig med denne affære havde han imidlertid et forhold til en tandlæge ved navn Ernest Muret.

Politimanden, dern efterforskede sagen sammen med Ernest Muret.

På et tidspunkt fortalte Anna ham, at hun var gravid, hvilket åbenbart ikke huede ham, da han - angiveligt på Guds bud - myrdede og voldtog hende samt drak hendes blod, da hun lå døende. Derpå parterede han hendes lig og smed de forskellige kropsdele ud fra en færge på East River. En handling, der tilsyneladende ikke berørte ham, for han forrettede forskellige kirkelige handlinger lige efter at være kommet hjem fra denne uhyggelige færgetur.
Da man begyndte at finde stumper af Annas lig, indledte politiet en intens morderjagt, og den resulterede i, at Hans Schmidt blev afsløret og fængslet. Efter en retssag, der mere var en enorm mediebegivenhed, og hvor han forsøgte at redde sig ved at spille sindssyg, blev han dømt til døden i den elektriske stol.
Samtidig med efterforskningen af mordet på Anna mistænkte man, at han havde begået mange andre mord, bl.a. på en 9-årig pige, som en anden mand ellers var blevet dømt og fængslet for, men det er aldrig blevet bevist.

Gado, Mark: "Killer Priest: The Crimes, Trials, and Execution of Father Hans Schmidt". Westport, CT: Greenwood, 2006


torsdag den 2. juli 2020

Fiktion contra virkelighed


Hver sin yndlings-James Bond, og jeg har altså lige fra første øjeblik været ret vild med Sean Connery, som jeg anser for at være særdeles sexet. At han som skotte kan have svært ved at illudere som engelsk gentleman, da sproget afslører ham, og han desuden har det med at mumle, kan jeg ikke tage mig af: han er og bliver dejlig, formentlig også fordi denne udgave af super-agenten tydeligvis er det, nogle kalder en "slem dreng", for den slags fyre har altså kvinde-tække. De andre skuespillere, der har spillet James, siger mig til gengæld ikke noget, og jeg har faktisk ikke rede på, hvem der er hvad ....
Så vidt jeg husker, er dette billede fra "Goldfinger", hvor vor tapre helt bl.a. er oppe imod en ækel fyr, der spilles af den store tyske karakterskuespiller Gert Fröbe, der illuderer glimrende som skurken Goldfinger. For det første ligner han en rigtig "pølsetysker", og de er jo pr. definition slemme, og for det andet skriger alt ved ham "ækel, sadist, grim karl".


Hvad laver den tyske skurk med vor helt, Bond? Jo, han truer med ikke bare at kastrere ham med en laserstråle, men også skære ham midt over!!!!! Da James jo er kendt som en stor-forbruger af flotte damer, er netop den legemsdel, der sigtes på, formentlig hans kæreste eje, og tabet af den ville være særdeles sørgeligt for ham og slet ikke i tråd med hans image .... 
Efter en lille snak med en anti-Bond-filmelsker, der finder hovedpersonen Bond direkte latterlig, har jeg dog fået noget at tænke på. Jeg må således indrømme, at der er visse ting, jeg i min begejstring for Mr. Connerys sex-appeal helt har lukket øjnene for, nemlig sandsynligheden for, at figuren Bond fungerer som en sand repræsentant for agent-branchens ægte medlemmer. F.eks. skal han jo illudere som en hemmelig agent, men har den uvane bestandig at udbasonere sit navn til alle, han møder. En ægte agent ville have så travlt med at holde sig skjult, at han enten ville skaffe sig et falsk navn eller helt holde mund med den slags oplysninger.
Og hvad med hans dame-forbrug? Er det ikke påfaldende, og vil det ikke vække opmærksomhed i de kredse, han angiveligt er oppe imod? Jo, helt sikkert, så hvis film-figuren James Bond pludselig skulle til at agere en ægte agent, så blev han afsløret og formentlig også dræbt i en ruf ....