mandag den 6. juli 2020

Verdens dårligste bøddel?


Hvis man lavede en liste over verdens dårligste bødler, så er det ikke utænkeligt, at William Calcraft (1800–1879) kom øverst, selv om han blev sat til at gennemføre ca. 450 henrettelser i England i løbet af de 45 år, han arbejdede inden for faget. Oprindeligt var han lappeskomager, men fik så at sige blod på tanden, da landets tidligere bøddel døde.

Inden da havde han haft en lukrativ tjans med fysisk afstraffelse af ungdomsforbrydere i Newgate Prison, men snart steg han så at sige i graderne og rejste rundt og aflivede folk, selv om han af mange blev set som komplet inkompetent. Denne bedømmelse skyldtes først og fremmest, at han foretrak en kort-rebs-teknik ved hængninger. Noget, der gjorde, at hovedet ikke blev revet af den dømte under henrettelsen, hvilket ville få blodet til at tilsøle dennes tøj, så det blev værdiløst. Calcraft var nemlig meget glad for penge og forsøgte f.eks. at sno sig ud af sine økonomiske forpligtelser over for sin gamle, svagelige mor, da hun havnede på fattiggården.
Hvad de henrettede angik, så kunne han tjene penge på salget af deres tøj, hvis der ikke kom blod på det. Prisen for hans fortjenester gennem tøjsalg var en lang og smertefuld død for den dømte, der jo ikke døde af et hurtigt brud på halsen, men af kvælning.

Det fortælles, at Calcraft bidrog til aflivningen ved at strangulere den dømte med hænderne, presse ham eller hende nedad ved at hive dem i fødderne eller kravle op på skuldrene af dem, hvis der virkelig skulle gang i sagerne. Alt sammen meget dramatisk, men ikke ligefrem humant, for dødsprocessen blev under alle omstændigheder forlænget med flere smertefulde minutter, da den jo altså foregik ved kvælning og ikke ved brud på halsen ...




Ronald Reagan, voldtægtsforbryderen


I et interview i "People Magazine" i 1991 fortalte skuespilleren Selene Walters, at hendes medspiller, skuespiller - senere præsident - Ronald Reagan voldtog hende under et privat besøg. Oplysningen var egentlig en del af Kitty Kellys biografi over Nancy Reagan, der udkom i 1992, men "People Magazine" ville sikre sig, at historien var sand, før bogen kom, så de opsøgte Selene Walters og spurgte ende direkte. Hun bekræftede oplysningerne, men tilføjede, at han ikke var brudt ind hos hende, men at han havde forgrebet sig på hende, efter at hun havde lukket ham ind.


Denne historie er selvfølgelig kontroversiel, fordi den omhandler en af de mest populære præsidenter i USA, men den formodes at være sand.

Desuden: man ved, at filmselskaberne var virkelig gode til at neddysse den slags skandaler, og det skete også i forbindelse med andre skuespillere. En af disse må have været Clark Gable og hans date rape af Loretta Young, der resulterede i en datter, Judy Lewis.


Clark anerkendte iøvrigt aldrig denne datter, som jeg nu mener er som snydt ud af næsen på ham, især efterhånden som hun bliver ældre.








søndag den 5. juli 2020

Skal-Skal Ikke anmelde forbrydere?


Hvilket fængsel er han stukket af fra - eller er det bare en spøg at tage med et offentligt transportmiddel, iført fangedragt? En tosset spøg, hvis nu der er en medpassager, der tager dragten alvorligt og anmelder ham som flugtfange? Noget, jeg nok selv ville gøre ....


Man ser dog på de bortvendte medpassagerer, at de IKKE skal have noget klinket og absolut IKKE ønsker at blive involveret i tilfangetagelsen af en mulig flugtfange. Gad vide, hvor mange der tænkte ligesådan under et af Ted Bundys flugteventyr i 1977, (der kostede flere kvinder livet), og hvad med den ven, der besøgte ham i fængslet, og som fik en udpenslet beskrivelse af hans senere vellykkede flugtplaner? Burde han ikke have ladet et ord falde til fængselspersonalet? Jo, det burde han, for det ville have reddet liv.
Hvis ovenfor viste fyr i toget/bussen virkelig er en flugtfange og ikke bare en excentrisk fyr i sært tøj, så må man håbe, at hans himmelvendte blik viser, at han er en god fyr, ja, måske ligefrem uskyldigt dømt, men gå ud fra det kan man bare ikke.
 

Da Virginia Woolf poserede som afrikansk prins

Virginia Woolf (1882-1941) var en berømt engelsk forfatter, der bl.a. var med til at gøre Stream of Consciousness berømt. Ud over det var hun også medlem af den såkaldte Bloomsbury Group, der bestod af nogle af Englands på det tidspunkt bedste tænkere, kunstnere og fornemste aristokrater. De fleste af dem havde gået på Cambridge University, hvor fine studerende elskede at spille hinanden og autoriteterne forskellige puds. Kort sagt, de var en flok barnlige pjattehoveder, der elskede skæg og ballade, hvilket for nogles vedkommende fortsatte efter studietiden.
Et af deres mest berømte/berygtede drillerier stammede fra 1910, hvor Virginia blev klædt ud som en abyssinsk prins på besøg, og man narrede det hæderkronede og særdeles seriøse The Royal Navy til at fremvise deres flagskib HMS Dreadnought for den påståede afrikanske delegation, der i dette tilfælde bestod af forklædte englændere. At de kom godt fra det er ret utroligt, for Virginia var faktisk meget feminin i ydre og fremtoning, men det ødelagde åbenbart ikke illusionen om hendes maskuline køn.

Ikke nok med at gruppen snød dem, der havde kommandoen over Englands maritime stolthed, dvs. flåden, men nogle af dem fortsatte deres såkaldte spøg og skæmt med andre indslag eller måske snarere udskejelser.
Personligt synes jeg, det afslører noget meget infantilt, som man ikke venter sig af dem, der også blev set - og betragtede sig selv - ud fra devicen om "herrer vi ere i åndernes  rige" ....


lørdag den 4. juli 2020

Han- og hunkøns-sex - diverse betragtninger

Herrerne i denne vittighed tror åbenbart, at her er der endelig en pige, der tænker ligesom dem selv, for porno fylder godt i mange mænds liv, medens damerne forventes at være knap så interesserede. Sådan behøver det dog ikke at være i vore dage, hvor kvinder ikke længere er nødt til at spille bly violer for ikke at blive deklasseret som umoralske og dermed upassende samfundsborgere. En ting er dog, hvad moralen byder de to køn, for nok er der sket en opblødning på området, men der er stadig nogle ting, der ikke helt fungerer, som man skulle tro, selv med de ændrede samfundsidealer.
At det i rigtig mange tilfælde måske skyldes et personligt valg og ikke bare noget samfundsskabt bør man dog ikke være blind for. Pornografiens kønsroller er nemlig ikke neutrale. Det meste er skabt for mænd, der ser deres små julelege ophøjet til normen, medens kvinden oplever, at hendes kønsfæller reduceres til staffage for mere eller mindre vilde eller ligefrem voldelige mande-drømme.


Ja, kvinden er det basale køn. Med sin livmoder repræsenterer hun biologisk set et mål, medens manden står som et middel til at nå dette mål. Ikke bare bærer hun fosteret og føder barnet, men hun er også udstyret til at ernære det. At det tager så forbistrer lang tid for et barn at vokse op til et fuldgyldigt medlem af vort samfund, der kan forsørge sig selv, har imidlertid kostet kvinden dyrt, for det har langt hen ad vejen bestemt hendes forhold til manden ud fra hans rolle som forsørger. Det var sandelig ikke ene og alene romantiske forventninger, der før i tiden fik hende til at drømme om forlovelse og ægteskab. Nej, for hende repræsenterede manden en forsørgelsesnødvendighed, men også et status-mål, der hævede hende over de af hendes kønsfæller, der ikke havde en mand. Ringen på fingeren blev et stærkt symbol på kvindelig succes og er det vist stadig for mange nogle steder i verden ....

Det er en beklagelig historisk kendsgerning, at både nuværende og tidligere tiders love, religiøse forskrifter, moralpåbud, skikke og sædvaner har begrænset kvindens basale muligheder for selvstændighed. Eftersom hun ikke engang har haft magt over sin egen reproduktion og har kunnet begrænse de gentagne graviditeter, har hun været forbandet nødt til at indgå i kønsforhold, der bygger på alt andet end lige præcis lyst.

Pæne piger forventedes slet ikke at have lyst i visse samfund og visse historiske perioder. I vore dage er billedet dog vendt for manges vedkommende, men så skorter det måske med passende, mandlige legekammerater, for mange mænd er i virkeligheden ikke så vilde med alt for avancerede damer. Det, der er rene ønskedrømme i pornoen, passer ikke altid til hverdagslivet ....


Hvis man ser biologisk på sagen, så kan man argumentere for, at mænd er en art kloakdyr, idet denne betegnelse ellers kun bruges om dyrearter, hvor hunnen ikke føder levende unger, men lægger æg. Når jeg alligevel i visse ophedede diskussioner har brugt navnet for denne artsgruppe om mænd, så skyldes det, at deres køn nu engang mangler det ekstra hul, der karakteriserer kvinder, og som jeg ser som vort adelsmærke.
I modsætning til mænd har kvinder ikke bare ét hul, hvor der udskilles biologiske affaldsstoffer foruden babier, men sådan er det faktisk med mænds penis, der både er til sperm og urin. Når jeg er i mit ondskabsfulde hjørne - hvilket stensikkert sker, når jeg har læst om endnu et mandligt overgreb på kvinder - tænker jeg derfor gerne på dem som kloakdyr og kløpinde. Noget, der selvfølgelig ikke er pænt gjort, for udtrykket er unægtelig nedsættende, men mange mænd virker altså utrolig egoisktiske foruden særdeles uvidende om kvinders biologi. Noget, der ikke bare er irriterende, men også fornærmende, når nu vi forventes at danne par og leve sammen.

I modsætning til mænd har kvinder et organ, der udelukkende er til nydelse, nemlig klitoris, der er et super-organ på ialt 10 cm, hvoraf det meste befinder sig i vævet og derfor ikke er synligt. Det er heller ikke nødvendigt med synlighed for at det skal fungere.

Dette organ, der altså er langt større, end mange forestiller sig, spiller en stor rolle, da det er med til at skaffe kvinden den serie af orgasmer, som hendes krop giver hende mulighed for. Sådan er det som bekendt ikke med manden, der bare skal af med det, der trykker, klemmer eller klør i noget, man kunne kalde ét spjæt. At dette spjæt samtidig er forbundet med mandens selvforståelse og selvværd ud fra gamle, forældede mytologier om mænds såkaldte gudgivne fortrin samt samfundsbestemte rettigheder kan skabe en giftig situation. Noget, vi bl.a. ser i de mange seriemorder-sager med dybt forstyrrede mænd, der tror, de har ret til at gøre det, de gør imod kvinder, de ikke engang altid kender.


Når jeg tænker på de to køns forskellige situationer, så slår det mig, at kvinden desværre stadig kan frarøves sin seksualitet, og at den i det hele taget kan misbruges på uendelig mange måder, ikke mindst af hende selv. Hun kan sælge sin seksualitet og deltage i alle mulige seksuelle handlinger uden i mindste måde at fungere seksuelt, idet hun ikke selv hverken har lyst til sex eller får nydelse ud af det.
Eftersom kvinders eneste karrieremulighed før i tiden har været ægteskab, så har deres køn lært flirtens kunst, og det tror jeg faktisk gælder den dag i dag, men bare med en lidt anden funktion. Således kan en hyggelige, aseksuel flirt lette stemningen mellem to af modsat køn i halvubehagelige sammenhæng, for den går efter faste regler, der gør det hele velkendt og dermed ufarligt for begge parter. Noget, manden vist i særlig grad sætter pris på ...

De flirter, så de farer ikke i struben på hinanden ...

Det betyder meget for kvinder - også i socialt samvær med andre andre kvinder - at kunne gøre indtryk på mænd. Derved bliver flirten en form for samværsform, der måske ikke har noget med sex at gøre, for en flirt er ofte uden mål og med og lever sit eget liv.  
Kvindens seksualdrift er sikkert mindst lige så stærk som mandens, men hun har at gøre med individer, der udadtil gør rigtig meget for at opretholde idealet om mandlig styrke og seksuel kraft, men som i virkeligheden er utrolig sårbare på netop dette punkt.

Dels skal der ikke meget til at pille deres selvtillid ned, dels er de i bogstaveligste forstand nosse-svage. Hvor kvinder - med eller uden orgasmer - har en grænseløs udholdenhed, der tilmed kan være underlagt viljen, så er mænd begrænset af deres fysik. De kan kun indtil et vist punkt, og så falder de sammen,   "udtømte" for kraft og saft. Det ville mange dyr med horn kunne tale med om, for de har måttet lade livet for at skaffe mænd den ingrediens, de har bildt sig selv ind gør dem potente.


Jeg mistænker, at kvinder oprindelig "blev bygget til" cyklisk sex med det antal herrer, der nu var til rådighed, men at monogamiet blev valgt af mænd som en garanti for regelmæssig sex og en seksuel sikkerheds-foranstaltning. Til gengæld blev det accepteret af kvinder som en nødløsning på grund af den lange, lange tid, det tager børn at vokse op og blive selvforsynende.

fredag den 3. juli 2020

Vovser, snavs og rengøring



Ja, det kan jo ikke nægtes, at vovser har krav på klap og kæl. I modsætning til katte, så er de flokdyr og bør have opfyldt deres behov for kontakt. Fordi vi har taget dem til os som en mellemting mellem arbejdshjælp, kammerat og erstatnings-barn, så er vi også forbandet nødt til at tage os af dem og sikre, at de føler sig elskede og værdsatte.
De er unægtelig meget anderledes end os, selv om der også er mange ligheder. Personligt tror jeg, at det, hunde elsker allermest, er at vælte sig i ting, vi finder uhumske.


Den mest overstadige leg, jeg har overværet, var en vovse, der rullede sig i rådden tang + fisk på en strand, der også gav den fri adgang til vandet. Ikke at den ville rengøre sig for alle de dufte, den havde overført til sig selv. Sådan noget underligt noget faldt den vist slet ikke ind, men den nød bare at strække ud og bruge sin krop, som det var naturens hensigt med den.

Ikke ligefrem et lykkeligt ansigt ...

Oven på noget så dejligt kommer vi mennesker så og fjerner alle de lækre dunster. Vi værdsætter ikke hestepærer eller rådne fisk hverken som kosttilskud eller som parfume, og den stakkels hund fatter ikke en brik ...




Den "sande gud"


Ja, så idiotisk er religionsdyrkelse faktisk.

Hele dette mylder af gudeskikkelser ses ikke bare ved romerske eller græske guder, hvoraf der er godt 300 for hvert land, men også ved de nordiske, indiske - ja, listen er uendelig, for det er et universelt system med et hav af farverige gudeskikkelser, der ikke altid giver mening for den udenforstående iagttager.
Det kan godt være, at religiøse forestillinger er et indbygget behov i den menneskelige natur - hvilket kan oversættes til et behov for at skabe guder - men så er de altså også SKABT. Pointen er selvfølgelig, at hvis de er skabt, så findes de nok først og fremmest i vore egne hoveder. 
Det startede med moderguddomme, der forvandledes til mandlige guddomme, hvilket unægtelig er en interessant udvikling, når man tænker på den kvindeundertrykkelse, der fulgte med. Ikke desto mindre et fænomen, der også fortæller os en hel del om et samfunds evne til at omstille sig ....


For mig at se er disse utallige guder og gudinder et udtryk for menneskets måske medfødte trang til at fralægge sig et ansvar. Med guddomme, der styrer alt, og som tilmed holder øje med deres "undersåtter", menneskene, så forbliver vi i en kunstig barndom, hvor der bliver sørget for os, men hvor vi forventes at opføre os på en bestemt måde, for ellers kan vi blive straffet. Ganske som i et ellers kærligt hjem, hvor børn vokser op.
Det er denne ansvarsfri religion, jeg finder hos mange af mine amerikanske venner og følgere på f.eks. Facebook. De lever tilsyneladende  med en fast tro på en "Jesus" eller "Gud", der styrer hvert af deres skridt, og som optræder som deres personlige julemænd med gaver for god opførsel. Det er så naivt, at jeg korser mig, men jeg er kun direkte forarget over den fralæggelse af ansvar og voksenrollen, som det indikerer. Dér er vi som mennesker på gale veje, for vi har altså et ansvar for vore gerninger ....