onsdag den 8. juli 2020

"Mande-kvinders" nye legeplads


Rachel McKinnon er den første transkønnede person, der har vundet et verdensmesterskab for kvinder. På billedet står hun i midten, dvs. ved siden af taberne, der - i modsætning til hende - er født som biologiske kvinder. Mænd har som bekendt en lidt anderledes fysik end kvinder, bl.a. mht. muskelmasse, og det viser sig ikke mindst tydeligt, når transkønnede individer konkurrerer med biologisk fødte kvinder inden for sport. Dvs. at vi her har et problem, der ikke bare skal skubbes ind under et tæppe af bortforklaringer og henvisninger til specielle tolerance-regler omkring transkønnede. 

Denne berømte person er jo altså guldmedaljevinderen Bruce Jenner, der for nogle år siden forvandlede sig til Caitlyn Jenner via et ret imponerende kønsskifte. Hun gik fra at være en nydelig herre til at blive en virkelig flot kvinde, men ville det gøre hende mere eller mindre værd som sports-deltager? Jeg mistænker, at alle biologisk fødte kvinder, der ønsker at dyste imod hende, ville tabe, fordi hun er født mand.

Inden for denne sportsgren - dvs. fægtning - er der måske lige vilkår for de to køn, men absolut ikke inden for f.eks. kampsport. Dér må der bare indføres nogle nye, kønsdefinerede regler, inden der sker ulykker.



Gammel vin på nye flasker


Leo Trotsky taler til soldater fra Den Røde Arme

Hvad gør man, når man stilles over for den opgave at erstatte noget, man selv har været med til at nedbryde? Tjah, da Lev Davidovitj Troskij, som vi kender som Leo Trotsky (1879-1940), skulle have Den Røde Hær op at stå, så han tilbage i tiden og lavede en ny hærmodel over den gamle, nemlig den zaristiske, såkaldt Hvide Hær, han havde været med til at bekæmpe. Det eneste, der ændredes, var visse betegnelser, som de nye røde officerer så skulle lære, men det var let nok, for han genbrugte også en hel del af zarens gamle officerkorps, der blev placeret i nøglepositioner. Nok skulle de betegne visse ting anderledes, men det var den samme gamle skuespil, som de før havde deltaget i, så de kendte deres roller ud og ind ....


Der var dog én nytilføjelse, nemlig de spioner, har indsatte i hærenhederne. Deres opgave var at holde øje med soldater og officerer og desuden sprede kommunismens ideer. 


Selv om Trotsky, der var en af lederne fra oktoberrevolutionen, efter bilæggelsen af visse stridigheder blev regnet for Lenins næstkommanderende og dermed hans naturlige arvtager, så var det jo altså Stalin, der vandt denne historiske magtkamp. Efter sin eksklusion fra partiet i 1927 og deportation fra Sovjetunionen to år senere blev han en fredløs flygtning, der endte i Mexico, hvor han bl.a. fandt tid til en affære med maleren Frida Kahlo.


Ramon Mercader på et hospital i Mexico efter attentatet på Trotsky

Den 20. august 1940 blev den tidligere sovjetiske revolutions- og borgerkrigshelt imidlertid angrebet af NKVD-agenten Ramon Mercader med en isøkse i sit hjem i Mexico og døde nogle dage efter.



tirsdag den 7. juli 2020

Nutidens B- og C-kongelige

Prinsesse Elizabeth af Jugoslavien med sin ene  datter, skuespilleren Catherine Oxenberg

Det, jeg vil kalde nutidens "efterslæb" af såkaldt kongelige personer, forbløffer mig. F.eks. har sådan en person som prinsesse Elizabeth af Jugoslavien (født 1936) været serbisk præsidentkandidat, gift med den amerikansk-jødiske manufakturhandler Howard Oxenberg, som hun har to døtre med, og forfatter til fire børnebøger foruden forskelligt andet. Altså en aktiv dame, der via snørklede og snirklede veje er beslægtet med bl.a. dronning Elizabeth II samt det danske kongehus. Ikke nok med det, men hun og hendes mand var tilsyneladende også nære venner af JFK og hans kone, Jackie Kennedy.

Catherine Oxenberg og prinsesse Diana

Sådan en person må forventes at have mange, uformelle forbindelser til magthavere af forskellig art, som hendes to døtre så at sige har arvet. Begge har tilmed opnået noget, jeg vil kalde en form for B- eller C-berømmelse. Den første, Catherine Oxenberg (født 1961), er bedst kendt for sin rolle som Amanda Carrington i 1980'er-sæbeoperaen, "Dynasty", og for at have rodet sig ind i noget med den berygtede Keith Raniere og hans NXIVM-organisation. Det lader til, at ikke bare hun, men også hendes datter, India, var godt indsyltet i Ranieres ulovligheder, så skal man være forbavset over afsløringen af, at Catherine havde denne datter med den dømte narko-smugler William Weitz Shaffer (født 1946)? Næh, for sådan foregår det åbenbart med denne type kongelige, der lever underlige medie-liv, der afslører kongelighedens ikke særlig fastforankrede karakter i vores moderne verden.

Christina Oxenberg og Ghislaine Maxwell

Mange snobber stadig for kongelige, selv om deres reelle magt og betydning er illusorisk. Hvor Catherine i 2011 var opført som den 3936de arving til den engelske trone, så må hendes yngre søster, Christina (født 1962), være endnu længere nede på listen over "de ægte kongelige", dvs. dem, der rent faktisk er tilkyttet et eksisterende kongedømme.
Sjovt (???) nok har denne prinsesse-datter her på det sidste ellers ofte omtalt sig selv som den engelske skandale-prins Andrews kusine, så denne fjerne forbindelse må være en del af hendes selvforståelse, til trods for at hun - i virkelighedens verden - har udgivet syv bøger og er kendt for sine artikler, bl.a. i "Allure", "Huffington Post", "Sunday Times" og andre, der burde være det, hun er stolt af. Den slags siger mere om hende og hendes evner end en fjern forbindelse til nutidens kongelige.
Inden hun blev forfatter arbejdede hun f.eks. på "Studio 54" og - hvilket må siges at være et spring i interesser - og som assistent for historikeren Hugh Montgomery. Hun har også været aktiv i tøjbranchen foruden meget andet, men er stadig én, der nok er mest kendt for at være "Randy Andy's" kusine, nemlig fordi det er sådan hun fremtræder i medierne.

Andrew har det med at dumme sig, og det har han også gjort denne gang, nemlig ved sin forbindelse til Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell, som han ellers gør alt for at nedtone. Medierne er parate til at slagte ham, og det gør Christina Oxenberg en hel del for at hjælpe dem med, bl.a. ved at angribe Ghislaine, som hun har kaldt "ond" ...




Våben og selvforsvar


Der er sikkert mange, der har leget med tanken om at skaffe sig våben, hvis de enten har et farligt erhverv eller bor et sted, hvor der ofte sker voldelige overfald, røverier og den slags. Dvs. at disse mennesker forestiller sig, at våbnet bare er til selvforsvar, og at de kun vil bruge det i alleryderste nødstilfald. Jeg har dog en mistanke om, at våben har en tendens til så at sige "smelte sammen med hånden, der bærer det".
Da jeg som et eksperiment forestille mig selv med en revolver, føltes det i hvert fald, som om jeg pludselig blev udstyret med en "ildsprudende arm". En sådan tingest kan hurtigt tage magten, sådan at den styrer ens handlinger, og det bør selvfølgelig undgås for enhver pris.


Et syn som dette ser vi ikke herhjemme, og det er jeg glad for, da det nærmest virker som en invitation til at bevæbne sig i fuld/påvirket tilstand. Ikke en god kombination og absolut ikke ønskværdig her i vort land. Desuden er der jo altså en våbenlov, der forbyder os og vore medborgere at bære våben. Hvis vi alligevel skulle gøre dette og måske tilmed fik brug for at forsvare os og vore ejendele, så kan dette stride imod bemeldte våbenlov, men helt sikkert er det nu ikke, for som det fremgår af nedenstående link, så kan domstolen også dømme selvforsvar. Faktisk tror jeg ikke, loven er konsekvent på dette punkt, hvilket er noget møg ....




mandag den 6. juli 2020

Verdens dårligste bøddel?


Hvis man lavede en liste over verdens dårligste bødler, så er det ikke utænkeligt, at William Calcraft (1800–1879) kom øverst, selv om han blev sat til at gennemføre ca. 450 henrettelser i England i løbet af de 45 år, han arbejdede inden for faget. Oprindeligt var han lappeskomager, men fik så at sige blod på tanden, da landets tidligere bøddel døde.

Inden da havde han haft en lukrativ tjans med fysisk afstraffelse af ungdomsforbrydere i Newgate Prison, men snart steg han så at sige i graderne og rejste rundt og aflivede folk, selv om han af mange blev set som komplet inkompetent. Denne bedømmelse skyldtes først og fremmest, at han foretrak en kort-rebs-teknik ved hængninger. Noget, der gjorde, at hovedet ikke blev revet af den dømte under henrettelsen, hvilket ville få blodet til at tilsøle dennes tøj, så det blev værdiløst. Calcraft var nemlig meget glad for penge og forsøgte f.eks. at sno sig ud af sine økonomiske forpligtelser over for sin gamle, svagelige mor, da hun havnede på fattiggården.
Hvad de henrettede angik, så kunne han tjene penge på salget af deres tøj, hvis der ikke kom blod på det. Prisen for hans fortjenester gennem tøjsalg var en lang og smertefuld død for den dømte, der jo ikke døde af et hurtigt brud på halsen, men af kvælning.

Det fortælles, at Calcraft bidrog til aflivningen ved at strangulere den dømte med hænderne, presse ham eller hende nedad ved at hive dem i fødderne eller kravle op på skuldrene af dem, hvis der virkelig skulle gang i sagerne. Alt sammen meget dramatisk, men ikke ligefrem humant, for dødsprocessen blev under alle omstændigheder forlænget med flere smertefulde minutter, da den jo altså foregik ved kvælning og ikke ved brud på halsen ...




Ronald Reagan, voldtægtsforbryderen


I et interview i "People Magazine" i 1991 fortalte skuespilleren Selene Walters, at hendes medspiller, skuespiller - senere præsident - Ronald Reagan voldtog hende under et privat besøg. Oplysningen var egentlig en del af Kitty Kellys biografi over Nancy Reagan, der udkom i 1992, men "People Magazine" ville sikre sig, at historien var sand, før bogen kom, så de opsøgte Selene Walters og spurgte ende direkte. Hun bekræftede oplysningerne, men tilføjede, at han ikke var brudt ind hos hende, men at han havde forgrebet sig på hende, efter at hun havde lukket ham ind.


Denne historie er selvfølgelig kontroversiel, fordi den omhandler en af de mest populære præsidenter i USA, men den formodes at være sand.

Desuden: man ved, at filmselskaberne var virkelig gode til at neddysse den slags skandaler, og det skete også i forbindelse med andre skuespillere. En af disse må have været Clark Gable og hans date rape af Loretta Young, der resulterede i en datter, Judy Lewis.


Clark anerkendte iøvrigt aldrig denne datter, som jeg nu mener er som snydt ud af næsen på ham, især efterhånden som hun bliver ældre.








søndag den 5. juli 2020

Skal-Skal Ikke anmelde forbrydere?


Hvilket fængsel er han stukket af fra - eller er det bare en spøg at tage med et offentligt transportmiddel, iført fangedragt? En tosset spøg, hvis nu der er en medpassager, der tager dragten alvorligt og anmelder ham som flugtfange? Noget, jeg nok selv ville gøre ....


Man ser dog på de bortvendte medpassagerer, at de IKKE skal have noget klinket og absolut IKKE ønsker at blive involveret i tilfangetagelsen af en mulig flugtfange. Gad vide, hvor mange der tænkte ligesådan under et af Ted Bundys flugteventyr i 1977, (der kostede flere kvinder livet), og hvad med den ven, der besøgte ham i fængslet, og som fik en udpenslet beskrivelse af hans senere vellykkede flugtplaner? Burde han ikke have ladet et ord falde til fængselspersonalet? Jo, det burde han, for det ville have reddet liv.
Hvis ovenfor viste fyr i toget/bussen virkelig er en flugtfange og ikke bare en excentrisk fyr i sært tøj, så må man håbe, at hans himmelvendte blik viser, at han er en god fyr, ja, måske ligefrem uskyldigt dømt, men gå ud fra det kan man bare ikke.