Sort-hvide konstellationer

Dette billede er fra 1863, og det gør mig gal, at mennesker - og mennesker er det!!! - der udfører hårdt, fysisk arbejde, sådan at deres "ejere" kan leve et behageligt liv uden den slags "nedværdigelser", bliver holdt i fattigdom. Alt det, der er blevet sagt og gjort for at opretholde dette system, ses også i andre undertrykkelsessystemer, og ingen af dem kan forsvares. At det skulle være "finere" at have hvid hud er grotesk, og jeg vil tro, at fremtidens amerikaner, (for dette billede er jo fra USA), vil være lysebrun eller fløde-farvet med et vist præg af et par dråber kaffe. Altså en udseendemæssig forbedring i forhold til vore dages "hvide", der i virkeligheden er lyserøde - i hvert fald så længe de lever. Når de dør, bliver de hvide med et grønligt eller violet skær, medmindre de bliver rigtig sorte .....

Denne pænt klædte, sorte mand, der ligger på knæ med hatten i hånden, ligner bestemt ikke en bølle. Han var tilknyttet "The Tri-State Defender" og var kommet til Syden for at dække integrationen i en lokal skole. Noget, der i den grad virkede provokerende på den hvide befolkning. Derfor overfaldt og mishandlede de ham. Noget, der også provokerede dem var, at han ikke stak af fra dem: han lod sig ikke true eller skræmme ....

Her er det, lederen af det amerikanske Nazi-parti, der har et sammenstød med Dr. Martin Luther King. Den eneste på dette billede, der virkelig har noget at skamme sig over, er Nazi-fyren. Hverken han eller King har valgt deres hudfarve, men han har valgt sine holdninger, og de er ikke bare faldet for historiens dom, men er helt utrolige i et land, der var med til at bekæmpe Grimme Adolf.

George III's dronning, den overmåde populære Charlotte, ses her med et par af deres mange børn. Kan man se, at hun havde afrikanske rødder? Ja, det synes jeg faktisk, men selv om hun blev regnet for "grim" af samtiden, er hun da mindst lige så pæn som andre kongelige, man har set både før og efter. At hun er en af dronning Elizabeth II's formødre, ja, faktisk dronning Victorias farmor er en skæg tanke, men sådan forholder det sig altså.

Denne pæne, ældre og meget buttede dame uden skygge af negroide træk er dronning - og kejserinde - Victoria af England. Hendes bleghed er egentlig ret trist, for lidt farver ville have klædt hende.

Dronning Charlottes rolle i det engelske kongehus demonstrerer imidlertid en sandhed, der bør være eviggyldig for os: det er ikke farven, det kommer an på. Noget, den franske romanforfatter Alexandre Dumas ville kunne skrive under på, for han var også af det, man stadig kalder "blandet oprindelse, hvilket ikke forhindrede ham i at skrive klassiske værker som bl.a. "Greven af Monte Christo" og "De tre musketeer" .... 

 
 

 

Børns nysgerrighed

Ja, hvad er det dog, der er dér oppe under skørtet??? Eftersom det er en overmåde høj dukke (eller måske statue?), er der sandsynligvis ikke noget som helst, men spændende er det jo for de små poder. Især hvis de ved "noget", men alligevel ikke rigtig har forstået kroppens mysterier. 

Eftersom det drejer sig om små fremtidige samfundsborgere, er det ret vigtigt, at de får besked om sex og forholdet mellem kønnene, men hvordan gør man det bedst? Eller sagt på en anden måde: hvordan får man gjort det forståeligt for dem, at legemsdele placeres på en bestemt måde? Før i tiden har mange sikkert hørt "noget" fra kammerater, men ikke fra de voksne, og det er jo ikke særlig smart, for hvad ved børnenes jævnaldrende eller bare lidt ældre venner egentlig? Desuden: det, de ved, beskriver de måske for "frækt", og det er ikke lige det, der er brug for i en sober sex-undervisning. 

I tidens løb er der kommet gode og pædagogiske bøger om emnet, men mange voksne kvier sig måske stadig ved at sætte børnene ind i kønnenes mysterier. Det er et "pinligt" emne for mange - eller var det i hvert fald - men sådan bør det jo ikke være. At det ikke kun drejer sig om kønsorganer, men også om samvær og gensidig respekt gør det hele endnu sværere, for hvordan fortæller man børn, at det er forkert at begå overgreb på kammerater eller dyr, eller at det, man gør, faktisk er et overgreb? Desuden: hvis emnet sex ikke dukker op af sig selv, så skal man altså tage hul på det, og det er faktisk ikke så nemt, hvis man selv er genert og hæmmet. Den holdning er dog også et generations-spørgsmål, og jeg vil tro, at de hæmmede og sex-afvisende ikke længere han ansvaret for børn og børns opdragelse.

Faktisk kan det være nødvendigt med lidt ekstra forberedelse af både barn og voksen samt med en form for normalisering af situationen. Det dér med at afsætte en bestemt tid til "noget vigtigt, som mor/far vil fortælle dig", dramatiserer det hele på en uheldig måde, og det tror jeg ikke er godt.

 

 

Hvem er det nu, Donald Trump er?

 

Det bliver skønt, når Trumps navn ikke dukker op konstant, og han bliver et fjernt minde

Om ganske kort tid skal amerikanerne afgøre, om de vil fortsætte med forretningsmand og TV-realitystar Donald Trump som præsident, eller om de vælger den garvede politiker Joe Biden. Ingen af dem fremstår efter min mening som et super-bud på fremtidens ideelle leder, men Biden har nu adskillige fordele. Bl.a. er han ikke blevet taget i et hav af usandheder eller har begået forskellige juridiske overtrædelser, der kan ende med en fængselsstraf, og han har også en langt større erfaring som politiker. Desuden er gamle Joe altså noget mere tiltalende end den næsten lige som gamle "Pussygrabber-Donald", der ikke engang lægger skjul på sine grænseoverskridende holdninger, bl.a. til kvinder.

Alene hans pralerier. når det gælder kvinder og hans behandling af dem, er nok til at sende én som mig op i loftet af raseri. Ikke bare hans erklærede "Pussy-grabber-holdning", men også hans erotiske fascination af datteren, Ivanka, er uacceptabel på alle leder og kanter. Det er ulækkert, og ikke noget, jeg glemmer, men jeg ville være villig til at deponere min viden om det et hemmeligt sted i baghovedet, hvis den samlede Donald-pakke vejede op imod det. Her kan jeg så sige, at det gør den bestemt ikke, og som menneske fremstår han for mig som det laveste af det lave: en mandschauvenist, der tilmed ikke undser sig for at udnytte alle omkring sig. 

Noget af det, der har forarget mig mest er hans behandlling af mennesker, han har ansat til at udføre visse opgaver. Der er nemlig mange, der i tidens løb har fortalt, at de ikke har fået de aftalte honorarer for et udført arbejde. Manden tænker med tegnebogen, og det burde ikke være muligt i vore dage, men det amerikanske, efterhånden ultra-kapitalistiske samfundssystem lægger ligesom op til det. Noget, der mildt sagt ikke er blevet bedre af, at de før så stærke fagforeninger nu er svage og uden reel magt. Storfinansen opererer med nye og (for de fleste mennesker verden over) uigennemskuelige systemer, der synes at køre på skinner i USA i disse år. Donald Trumps svigersøn, forretningsmanden Jared Kuschner, har således fundet flere forbløffende smuthuller i boligloven, der nu kaldes "The Kuschner Loophole", fordi de gør det muligt for ham at plyndre ganske almindelige lejere og tvinge dem ud af de huse, han ønsker at modernisere og derpå leje ud til meget dyrere huslejer. Dette har fået en kunstner til at lave en parafrase over Oscar Wildes "Dorian Gray's Billede", hvor den unge, flotte Jareds sande jeg spejles som den gamle, dybt kompromitterede og ikke spor lækre Donald ....

Begge har begået handlinger, der i min optik kun kan ses som kriminelle, men ingen af dem bliver straffet, før Donald er ude af Det Hvide Hus. Det er simpelthen en uskrevet, international regel, at dem, der sidder med regeringsmagten ikke straffes. At de kan retsforfølges har man dog set med Richard Nixon og Bill Clinton. Hvad udlandet angår, så har de sædvanlige beskyttelsesforanstaltninger for folk i magtpositioner været sat ud af funktion i f.eks. Malaysia med Najib Razak, Arnoldo Aleman i Nicaragua, Luiz Inazio Lula da Silva i Brasilien og ikke mindst Silvio Berlusconi i Italien. I disse lande er tidligere præsidenter og højt rangerende ministre blevet retsforfulgt og er havnet i fængsel, efter at deres embedsperioder er slut. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ville elske, at også Trump havnede bag tremmer.

Donald Trump undsiger i sin pinlige uvidenhed videnskaben på flere felter, bl.a. mht klima, som han direkte har sat under hensynet til jobs og indtjeningsmuligheder. Som det er nu, rangerer USA på linje med et par udviklingslande, der heller ikke følger påbudene omkring forurening, osv.. Han har det på samme måde med de Covid-19-epidemier, der nu raser verden over. De er dyre og forhindrer, at borgerne tjener penge til de skatteindtægter, som landet selvfølgelig er afhængigt af, så dér har han valgt at bortforklare faren og påstå, at den enten ikke er særlig farlige eller slet ikke eksisterer.

Denne holdning er selvfølgelig yderst bekymrende og får mig til at mistænke, at hans egen sygdom og hurtige helbredelse er et nummer til afdramatisering af denne dræber-virus: "Se selv, jeg kom mig, det er slet ikke farligt, så af sted med dig for at få indtjent nogle skattepenge ..."

Han er tydeligvis en mig først-mand, men for at være ærlig tror jeg, at man finder denne indstilling hos mange/alle mennesker i magtpositioner. Hvad Trumps taktik angår, så må man være glad for, at han ikke er særlig god til at lyve, for han bliver grebet i løgn på løgn, og når det sker, så dolker man altså sig selv i ryggen. At han er en politisk vindbøjtel er interessant, når man tænker på hans position i dag: han registrerede sig som republikaner i 1987, skiftede til "The Reform Party" i 1999 og derefter til "The Democratic Party" i 2001. Otte år senere tilmeldte han sig så "The Republican Party" endnu engang. Det er min opfattelse, at hans politiske holdning tager udgangspunkt i hans opfattelse af, hvad der kan give ham selv mest mht økonomiske fordele. Manden er virkelig en Mammon-tilbeder, foruden at han altså er racist og meget andet grimt.

Nej, sådan foregik det ikke under debatten mellem de to kandidater: den maske, Trump udstyres med i vittighedstegningen, viser dog noget vigtigt, for under debatten hævdede han mere eller mindre, at han i tilfælde af et nederlag agter at modsætte sig skiftet af præsident. Dette kan ligestilles med en forsikring om at ville starte en borgerkrig, hvis han taber. For ham at se er den eneste forklaring på sådan et valgresultat åbenbart, at modparten har snydt. Da han blev bedt om at tage afstand fra en af sine støtter - en voldelig radikalt højreorienteret ekstremistisk organisation ved navn 'Proud Boys' - så afviste han dette og bad dem i stedet om at "stand back and stand by". Kort sagt, en vanvittig situation, der måske hænger sammen med hans vanskeligheder med andre ting, der truer ham fra lovens side: som sagt undgår en siddende præsident mange former for retshåndhævelser, men det gør en forhenværende ikke. Dvs. at så længe han sidder som præsident, er han sikker for både det ene og det andet, der ellers kan sende ham i fængsel ....

 

https://www.bbc.com/news/world-us-canada-37982000

 

https://www.washingtonpost.com/politics/2020/09/18/health-202-trump-keeps-claiming-he-lowered-prescription-drug-prices-that-is-largely-not-true/ 

 

https://theintercept.com/2020/10/07/save-our-seas-bill-plastics-pollution/ 

 

https://www.euronews.com/2020/09/28/ny-times-publishes-trump-tax-returns-reveals-he-paid-just-750-in-2016-2017 

Katolikker, der tænker med stumpen

En kardinal er temmelig højt placeret i det kirkelige hierarki og kan - teoretisk set - ende som pave. Eftersom paven regnes for "Guds stedfortræder" her på jorden, kan det faktisk ikke blive finere i en katolsk kirke-karriere. Denne specielle kardinals fjæs får dog ikke mig til at føle tillid til netop ham, og beretningen om hans ækle gerning og vildt forvrængede religiøse indstilling går fint i spænd med min opfattelse af ham som en arrogant og led karl. Meget tyder dog på, at de katolske gejstlige efterhånden er så langt fra det, de på grund af deres stilling i samfundet burde være en del af, at han næppe er den eneste, der er, som jeg mener, at netop han er. At han blev involveret i en sag, hvor han endte med at blive nødt til at trække sig fra forskellige tillidsposter, kommer ikke bag på mig.

Ja, det har Ricky helt ret i, og det er ikke tilfældigt, at der har været religionskrige rundt omkring, og at tro skaber splid mellem nationer og befolkningsgrupper. Desuden opstår der hele tiden nye tolkninger af de allerede eksisterende religioner, så der er ordentlig gang i religions-møllen.

Da Jesus sagde "lad de små børn komme til mig", så mente han sandelig noget andet end det, kirken ikke præker, men praktiserer gang på gang. Han talte ikke om disse små uskyldige menneskespirer som potentielle sex-ofre, men som sjæle uden synd. Ikke desto mindre har katolske prælater forgrebet sig på børn om og om igen, og når det kommer til retssager, så er det tydeligt, at det er så som så med angeren. Det ser man netop hos en fyr som kardinal Roger Mahoney, der måske ikke selv har begået overgreb, men som har beskyttet de pædofile gejstlige for at bevare kirkens anseelse. Med sine bemærkninger om tilgivelse, der står på hans personlige website, fremstiller han sig selv som det egentlige offer og skyder så ellers skylden på ofrene. Det er dem, der har forsyndet sig imod ham, så han er blevet tvunget ud i en svær situation. Som kristen "tilgiver" han dem dog, selv om det jo ikke er dem, der har voldtaget præsterne:

"In the past several days, I have experienced many examples of being humiliated. In recent days, I have been confronted in various places by very unhappy people. I could understand the depth of their anger and outrage — at me, at the Church, at about injustices that swirl around us. Thanks to God’s special grace, I simply stood there, asking God to bless and forgive them."

Kordreng-figur af Dahl Jensen

https://friendlyatheist.patheos.com/2013/02/17/cardinal-roger-mahony-i-forgive-those-who-are-angry-at-me-for-covering-up-child-rape/ 

 

https://www.nytimes.com/topic/person/roger-m-mahony 

 

 

Benjamin Franklin og skeletter i hemmelige rum

 

Skeletter i skabene? Ja, det er der mange politikere, der har haft og stadig har, men for den store amerikanske statsmand Benjamin Franklin (1706-1790) gælder udtrykket helt bogstaveligt. Han var en af grundlæggerne af det frie Amerika, der havde smidt åget som engelsk koloni af sig, og han blev kaldt "den første amerikaner" på grund af sit utrættelige arbejde for amerikansk uafhængighed. Ud over sin store betydning som politiker og politisk filosof brillerede han bl.a. som skribent og videnskabsmand. Han var virkelig en polyhistor med fingrene i mange forskellige ting, hvor han gjorde sig gældende.

I årene 1757-1775 opholdt han sig i London på adressen 36 Craven Street. To hundrede år efter dette blev der imidlertid fundet adskillige skeletter i et hemmeligt rum i kælderetagen, der nok kunne give anledning til hævede øjenbryn og rynkede pander: havde en af den amerikanske nations fædre en meget mørk hemmelighed, eller hvordan hang det sammen? Eller sagt på en anden måde: var han massemorder???? Retsmedicinere kunne garantere, at skeletterne stammede fra den tid, hvor Franklin havde boet i huet, men var det ham, der havde placeret de afdøde i det hemmelige rum? Man vidste jo, at han tog levende del i mange forskellige ting fra posthuse til briller og elektricitet, så måske han også havde forsøgt sig som massemorder? 

En overvældende tanke for alle Franklins nutidige fans, så der er nok dem, der blev lettet over, at man fandt en anden og mere logisk forklaring, nemlig at ligene havde med hans protege William Henson at gøre. Denne unge mand var svigersøn af Franklins værtinde, Margaret Stevenson, og han var faktisk en glimrende medicinsk forsker, der gjorde forskellige fund omkring blod og blodcirkulation, der er kommet senere videnskabsmænd til gode. 

Som led i sine studier havde han an anatomiskole, og dengang betød det, at man ansatte nogle skumle folk til at røve lig fra kirkegårde og bedemænd, nemlig når man ikke kunne få lig af henrettede forbrydere. 

Problemet var så at få komme af med disse ulovligt indsamlede lig, når man var færdig med undersøgelserne. Noget, der altså glippede for Hewson, der gemte sine stjålne lig i et hemmeligt rum, der først blev opdaget 200 år senere.  

[1] http://Craven Street Bones 

[2] BEN FRANKLIN'S BONES 

 

 

Kunsten at spille "dum"

Man skal være ret smart for at kunne spille dum, og det var Stan Laurel (1890-1965). Denne højt elskede britisk-amerikanske komiker stod første gang på en scene som 9-årig, men fik sin egentlige scenedebut som 16-årig. Begge hans forældre var skuespillere, så teaterlivet faldt ham naturligt. Han fandt sig en niche som klovn og morsom mand med en fantastisk beherskelse af sit udsøgte kropssprog. Noget, der kom ham til gavn, da han indgik i et makkerskab med sin amerikanske kollega Oliver Hardy (1892–1957). I de klassiske Gøg og Gokke-film formåede han at skabe en figur, der signalerede en elskelig dumhed og kluntethed, blandet op med en vis form for naiv snuhed. 

Oliver Hardys figur var også en balancheakt, da han stod for en "elskværdig opblæsthed", ikke helt uskyldig slipseflagren, der stod for liderlighed. Desuden var han en hidsig bølle, dog altid uden at gå totalt over stregen. Samarbejdet mellem disse to så fysisk forskellige personer skabte mange skønne og uovertrufne øjeblikke i filmhistorien, der har skaffet dem en international fan-skare. 

Hvad Stan Laurel angik, så fik han i 1961 en velfortjent Æres-Oscar for sin kreative pionerindsats inden for filmfarcen.

Forøvrigt var han i virkeligheden hverken sky eller genert, for han var gift - eller samboende - fem gange og fik også børn ....

 

Det vanskelige liv - der måske var løgn .....

Frances Elena Farmer (1913–1970) var en talentfuld og overmåde smuk amerikansk film- og teaterskuespillerinde. Selv om hun medvirkede i mere end tyve film, så husker man hende dog først og fremmest for de skrækkelige ting, hun angiveligt kom ud for i sit liv.

F.eks. fortælles det, at hendes mor, som hun faktisk kæmpede med hele livet, fik hende indlagt på et forfærdeligt mentalsygehus, hvor personalet tjente ekstra ved at leje de kvindelige patienter ud til diverse sex-hungrende mænd. På det tidspunkt havde hun medvirket i adskillige film, bl.a. med en af tidens store stjerner, Bing Crosby, men samtidig var hun stærkt præget af druk og forskellige udskejelser, der alt sammen tærede på hende. Hun var syg af depression og havde formentlig også en alvorlig psykose af en eller anden art, men ingen havde dog ventet, at hun skúlle være indlagt i elleve år samt gennemgå forskellige barske "kure" af en tvivlsom karakteer. 

Jessica Langer spillede Frances Farmer i en af filmene om hendes liv

Efter at hun døde af cancer i 1970, udkom der en såkaldt "selv-biografi", "Will There Really Be a Morning" (1972), der fortalte om alt det forfærdelige, hun angiveligt havde været igennem. Eftersom bogen var skrevet af en af hendes personlige venner, der altså optrådte som "ghost-writer", blev den dog hurtigt betvivlet som en ægte redegørelse for hendes liv. Den bliver nu regnet for stort set fiktion, og dens funtion var at indtjene nok til at få bugt med hendes gæld, men i de film, der senere er lavet over Farmers liv, fremstilles alle de sensationelle oplysninger, bogen kommer med, som ægte. Noget, man altså nu må betvivle, selv om det er klart, at hun havde et meget vanskeligt liv, der ikke blev lettere af, at hun var alkoholiker og havde et specielt talent for at blive uvenner med alle mulige omkring sig.