Grave og deres beskyttelse

Tre personer, der graver midt om natten i skæret fra en medbragt lygte, hvad kan de dog have gang i? De er tydeligvis ikke ude i et lovligt ærinde, for så foregik grave-arbejdet jo nok i dagslys, så hvad laver de? 

Tjah, der kan være mange grunde til, at man graver i jorden. En af dem er, at man ønsker at skaffe friske lig til medicinstuderende - eller til seksuelle formål - så hvis dette grave-arbejde foregår på en kirkegård, så kan man mistænke noget i den stil. For bare et par århundreder siden var det noget, folk frygtede at blive offer for. Når man var død, så ville man helst blive i den grav, man - eller ens familie - havde købt og betalt for. Man ville aldeles ikke dissekeres af en medicinstuderende eller blive forvandlet til sex-legetøj. (Det sidste er man nok mere bange for i dag end dengang, for vi kender til en Ed Gein eller Anatoly Moskvin og flere andre med lignende lyster).

Man opfandt alle mulige himstregimser for at beskytte ligene. Nogle af disse opfindelser tjente også til at beskytte de levende imod de døde, som man mistænkte for at være vampyrer. Gravrøvere kunne stjæle ligene, og ligene kunne også selv være farlige, fordi nogle af dem angiveligt kunne forlade deres grave ved egen kraft. 

Kirkegårdsgeværer var rettet imod de slyngler, der stjal lig til skumle projekter. Der var forskellige typer, hvoraf nogle var udstyret med halsbånd, der blev sat på den afdøde. Når røverne rørte ved ham/hende, skød geværerne.

Sådan et fint udstyr var selvfølgelig kun noget for rige mennesker. Fattige havde ikke disse muligheder for at beskytte sig selv eller deres kære efter døden. Det er også tydeligt, at der er forskel på, hvor avanceret - og dermed hvor dyrt - udstyret var.

Noget er så udspekuleret, at det ikke er nemt at se, HVORDAN det virkede. Det gælder f.eks. "kiste-torpedoen". 

Desuden var der jo det med "skindøde", der blev begravet levende. Netop det var manges skræk og rædsel samt baggrunden for mange forskellige opfindelser, for disse personer skulle selvfølgelig beskyttes på en ganske speciel måde, så de kunne blive reddet, inden de virkelig omkom.

Det, man mente var et lig, blev udstyret med klokker, snoretræk til noget, der lavede støj og dermed kunne bevise for omgivelserne, at der var sket en fejl, og at han/hun slet ikke var død. Der var mange af den slags opfindelser, og "sikkerheds-kisten" var bare en af dem.

Livet som lig var fuldt af farer fra både den ene og den anden kant. Noget, der selvfølgelig hang sammen med det levede livs mange farer. Man var ikke sluppet for dem, bare fordi man var død. Det gælder faktisk stadig, for også i vore dage er der gravrøvere, for det meste dog af en anden art.

Berømtheder kan aldrig vide sig sikre, om så de ligger gemt i en grav. F.eks. blev Charlie Chaplin kidnappet som lig.

 

https://99percentinvisible.org/article/grave-guns-coffin-torpedoes-vintage-defenses-aimed-foil-grave-robbers/

 

https://www.berlingske.dk/internationalt/virtuel-obduktion-opdagede-5.500-aar-gammelt-mord 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"La Pistolera"

 

Mange fandt Sharon Kinnes mand, James Kinne, en heldig kartoffel, at han havde sådan en køn og charmerende kone. Heldet var dog i virkeligheden ret begrænset, for den 19. marts 1960 fandt man James død med en kugle i hovedet. Stakkels James var ifølge sin kone, Sharon, blevet skudt ved et uheld af deres fælles datter, den 2-årige Danna. Hun havde tit fået lov til at lege med sin fars våben, men denne gang var det altså gået galt - ifølge Sharon. Politiet troede ikke på Sharon, men kunne ikke bevise, at hun løj, eller at hun havde været direkte indblandet i dødsfaldet. 

Kort tid efter fandt Sharon og en af hendes elskere en kvinde ved navn Patricia Jones skudt. Det var noget af et sammentræf, for det viste sig, at den døde kvinde var gift med en anden af hendes elskere, der imidlertid lige havde brudt med hende. Ikke nok med det, men hun var også sidst set på vej ind i Sharons bil, idet hun "havde inviteret hende på en køretur". Dette førte til, at der blev rejst tiltale imod Sharon i 1961 for mordet på Patricia, men hun blev frifundet. Året efter fik hun imidlertid en livstidsdom for mord på sin mand, James Kinne. Dommen blev dog omstødt på grund af procesfejl. Dette skete også anden gang, hun blev anklaget for mordet på James, og tredie gang - dvs. i 1964 - kunne juryen ikke blive enig.  

Inden den fjerde retssag tog Sharon til Mexico, hvor hun minsandten også blev rodet ind i et meget mistænkeligt dødsfald, denne gang på den mexikansk-fødte amerikanske statsborger Francisco Parades Ordonez. Hun hævdede ihærdigt, at det drejede sig om selvforsvar, da hun ville forsvare sig imod Ordonez, da han overfaldt hende for at voldtage hende. En noget sær påstand, da han var skudt i ryggen.

Mexikanerne troede hende da heller ikke, og sagen blev endnu mere interessant, da det viste sig, at Ordonez var blevet skudt med det samme våben, der havde dræbt James. Sært nok havde hun iøvrigt en masse våben med i bagagen, hvilket gav hende tilnavnet "La Pistolera" i Mexico. Atter engang blev hun idømt en fængselsstraf, men i første omgang kun i ti år. Senere blev straffen forlænget med tre år.

 

Da Sharon nu engang er Sharon - også kaldt "verdens heldigste" - så undslap hun imidlertid det mexikanske fængsel under en biografforestilling for de indsatte. Hun er faktisk aldrig blevet fundet siden sin flugt, og jagten på hende er sådan set stadig i gang, hvilket gør den til den længst varende, uafsluttede morder-jagt i USA ....

 

https://discover.hubpages.com/politics/Sharon-Elizabeth-Kinne 

 

Wikipedia

Manden, der vandt Anden Verdenskrig

 

Dette er Anden Verdenskrigs allervigtigste mand, og så bliver han ikke engang genkendt af folk, der interesserer sig for historie!!! Det er en skam, for nok er han dækket af et hav af velfortjente medaljer, men den popularitet, der gør generaler som George S. Patton, Bernard Montgomery og Dwight Eisenhower letgenkendelige den dag idag, har han ikke fået med sig siden afslutningen på den krig, Hitler gudskelov ikke vandt. 

Det siges, at han lignede sin mor, der var en stærk, men fattig bondekone. Hvis ligheden går længere end til det ydre, så må hun have været en kløgtig kvinde, for sønnen forstod virkelig at bruge de små grå, han var udstyret med fra naturens side. Hans navn?Han hed Georgy Konstantinovich Zhukov (1896-1974) og var en højt rangerende militærmand, hvis strategier førte til en af de helt afgørende sejre over Hitler, nemlig ved slaget om Stalingrad (1942-43). Denne sejr blev et uomtvisteligt budskab om og bevis på, at Hitlers krigsmaskine ikke var ustoppelig, og den betød tillige et vendepunkt for Østfronten.

 

At Hitler begik en taktisk fejl ved at angribe Stalingrad hjalp selvfølgelig til. I stedet for at sigte på de oliefelter i Kaukasus, der var afgørende for det ressourcefattige Tyskland, kunne han ikke nære sig, men måtte bare foretage et angreb, som han regnede for let at gennemføre og vinde, bl.a. fordi han begik den fejl at regne russerne for en art undermennesker. At Stalingrad stort set ikke havde nogen strategisk, men kun symbolsk værdi for ham, fordi byen var opkaldt efter hans ærkefjende, Stalin, som han iøvrigt tidligere havde snydt med en falsk ikke-angrebspagt, overså han vist i kampens hede. Hvorom alting er, så vandt Zhukov, hvilket burde have skaffet ham en strålende karriere efter krigen, men ikke gjorde det. 

Det med at han var "Stalins general" er selvfølgelig rigtig nok, men den paranoide russiske diktator var ikke vild med folk, der overstrålede ham, så kort efter krigens afslutning blev krigshelten Zhukov degraderet. Hans rolle blev underspillet, og han fik ikke umiddelbart den plads i russisk historie, han havde fortjent. Efter Stalins død i 1953, støttede Zhukov hans efterfølger, Nikita Krushchov, og han blev udnævnt til forsvarsminister og fik en høj placering inden for partiet to år efter dødsfaldet. Dette ligner en form for genoprejsning, men det holdt blot i to år, for i 1957 mistede han sin position, som han tilmed aldrig genvandt inden sin død i 1974.

Ingen kan dog fratage ham hans eftermæle som manden, der reddede verden fra Hitler ved at besejre hans tropper i Stalingrad. Om han bliver husket af menigmand samt folk, der er interesseret i historie, er dog en anden ting ....

https://historyofyesterday.com/why-germany-lost-the-battle-for-stalingrad-583e16c76c1a

 

Wikipedia

Gnisten, der IKKE tændte bålet - endnu .....

 

Her ser vi Joshua Brown, der udfører sin borgerpligt som vidne i en retssag imod en hvid, kvindelig politibetjent ved navn Amber Guyger. Som det ses er han en rask og rørig, ung mand, så det er en alarmerende kendsgerning, at han bare 10 dage senere blev dræbt af et skud i ryggen og det ene ben. Faktisk meget mystisk og særdeles mistænkeligt.

Denne retssag, hvor Joshua altså var vidne, kunne nemt have udviklet sig til et kæmpe opgør mellem sort og hvid i det racistiske USA, men det skete heldigvis ikke. Til gengæld ligger der nu et morderisk efterspil og ulmer, parat til at blive antændt af den samme gnist, der kunne have udløst voldsomme kampe mellem farvede og ikke-farvede. Foreløbig er sagen dog blevet kørt hen på en forklaring, der ikke direkte har noget med retssagen at gøre: Joshua Brown påstås nemlig at være blevet skudt under en narkohandel. Om det er sandt, finder vi måske aldrig ud af, ligesom vi aldrig kan være sikker på, at der skete, hvad der hævdes i den oprindelige anklage imod Amber Guyger.

Sagen er mere end skør, den er ikke særlig troværdig og bliver dermed dybt ubehagelig. Dens oprindelige udgangspunkt var ellers en hyggelig hjemmeaften den 6. september 2018 for den unge afro-amerikanske mønsterborger, Bothwell Browne. Han var kristen, et familiemenneske, studerede og arbejdede samtidig i PricewaterhouseCoopers (PwC). En fyr som alle - ikke mindst menigheden i den kirke, som han og hans familie frekventerede - virkelig kunne lide. Ingen havde noget ondt at sige om ham, for han var høfligheden og venligheden selv.

OK, Bothwell Jean var en stor fyr, men lignede absolut ikke det uhyre, som Amber mente at se, da hun trådte ind i hans lejlighed. At hun i den grad fejltolkede ham skyldtes, at hun ikke var, hvor hun troede, at hun var, nemlig hjemme hos sig selv. Hun var ikke, sådan som hun angiveligt mente, hjemme i sin egen lejlighed på tredje sal, men i Bothwells på fjerde. De to lejligheders indretning var bestemt ikke ens, og det virker mere end sært, at hun kunne forveksle dem på den måde, men det påstod hun altså, at hun gjorde. Desværre medførte denne forveksling, at hun, der jo var politibejent, skød, hvad hun troede var en indbrudstyv eller potentiel  voldtægtsforbryder, men som i virkeligheden var lejlighedens legitime lejer, nemlig Bothwell Jean. Ikke han, men hun var det forkerte sted, og det fik altså fatale følger for ham .....

Denne mærkelige og dybest set uforklarlige begivenhed bar ved til det ulmende bål, og rigtig mange verden over ønskede at støtte Bothwells familie moralsk og på anden måde. Alt tydede nemlig på, at politiet havde linet op til en total frifindelse af den hvide politibetjent, Amber Guyger. Eller sagt på en anden måde: man udskød en anholdelse i flere dage, hvilket tydede på, at man slet ikke ønskede at starte en sag imod hende. Farvede verden over rasede, medens Bothwells familie tydeligvis var splittet, for hans meget religiøse lillebror tilgav Amber offentligt, da hun endelig blev idømt 10 års fængsel den 1. october 1, 2019. Dette var en besk pille for mange i Jean-familien, men også for de støtte-grupper, der var opstået rundt omkring, for de mente ikke, at Amber havde givet en god forklaring på det, hun forsøgte at fremstille som et beklageligt uheld.

Denne sag forekommer mig så betændt, at jeg frygter, vi vil komme til at høre mere om den og dens udløbere i årene fremover. Det er meget uheldigt, at udredningen ikke bragte total klarhed over, hvad der skete i Bothwell Jeans lejlighed, da Amber Guyere ifølge sine egen oplysninger tog fejl af den og sin egen bolig. Skulle hun få held med sin appelsag, så kan det være det, der antænder lunten .....

 

https://www.nbcdfw.com/news/local/date-set-for-amber-guyger-appeals-hearing-for-botham-jean-killing/2566457/ 

 

https://www.washingtonpost.com/nation/2019/12/09/he-testified-against-amber-guyger-was-shot-days-later-three-men-are-charged-with-murder/ 

Hængt - og halshugget

 

Tom Ketchum

Når man taler om berømte røvere i Det Vilde Vesten, så tænker man ikke uvilkårligt på klumrehovedet Tom Ketchum og hans bror, Sam. Næh, dem de fleste ser for sig, er formentlig Butch Cassidy og The Sundance Kid fra George Roy Hills film fra 1969. De blev spillet af de to labre, amerikanske skuespillere Paul Newman og Robert Redford i en meget romantiseret udgave af livet i "Det vilde Vesten".

Selv om Tom Ketchum ikke spiller hovedrollen hverken i livet eller filmen, så har han imidlertid sine egne mindeværdige legender. Ser man på billeder af ham, så ser han ikke mere skør ud end så mange andre, der måtte kæmpe sig gennem tilværelsen, og som var hårdt presset socialt. Mange af dem virker helt desperate, og det forstår man godt. Livet var hårdt for disse mennesker, og nogle valgte så at slå ind på forbryderbanen. For Tom startede det med et røveri og mord i en butik, der slet ikke gav ham, hvad han havde forventet. Sådan gik det tit for ham og hans bror, Sam, for de havde viljen, men manglede nok evnerne.

Tom Ketchum med tilnavnet "Black Jack" var bestemt en ganske flot fyr. Han ligner egentlig ikke det, han var: en røver og bandit, der skræmte sine samtidige ved sine kriminelle handlinger, der bl.a. omfattede mord.  

Sikke et fint, velplejet overskæg, han havde. Håret sidder også pænt, og man kan slet ikke se, at han havde en mærkelig vane med at slå sig selv i hovedet, når han tingene gik galt for ham og hans røver-kompagnoner. Allerede fra starten af sin "karriere" dummede han sig ofte, bl.a. ved at høre forkert eller måske selv forestille sig muligheder, der bare ikke var der. Hans dømmekraft var ikke god, og det sved til ham, da han og hans bror tre gange røvede det samme tog, "The Twin Flyer", fordi han havde hørt, at det transporterede lønninger. Det gav kun lidt i forhold til, hvad brødrene havde ventet, men det betød, at der kom mere fokus på dem og de andre i banden.

Fjerde gang gik det galt. Tom blev arresteret og dømt til døden. Noget, der ikke var overraskende, men han havde nu en forbløffende holdning til sin egen død. Gennem sit celle-vindue kunne han se ud på den galge, der var ved at blive bygget, men syntes, at den var upraktisk, for tilskuerne ville efter hans mening ikke kunne følge med i henrettelsen. Han råbte sin kritik af byggeriet ud gennem vinduet, idet han tilføjede, at han skam var uskyldig. Noget, der mildt sagt ikke var rigtigt, men det var måske også bare en spøg fra hans side.

Det fortælles, at han nærmest styrtede hen til galgen og tilmed hjalp bødlen med at placere løkken om sin hals. Man tvivler på, at han ville gøre det, hvis han havde vidst, at hans henrettelse den 26. april 1901 ikke kom til at gå efter bogen. Det viste sig nemlig, at rebet var for langt, og da Tom havde taget en hel del på under sit fængselsophold, og bødlen desuden ikke havde megen erfaring med den slags, så endte det med, at hans hoved blev revet af under hængningen. Hans sidste ord var: "I'll be in hell before you start breakfast, boys! Let her rip!" Det gjorde de så, men med et noget makabert resultat, som de måske forsøgte at skjule ved at få hans hoved syet på igen, inden liget blev fremvist. Jeg tror dog, at dette billede af den døde Tom og dem, der stod for henrettelsen, er det, der blev brugt som et meget populært postkort ....

https://www.legendsofamerica.com/we-blackjackketchum/

 

Wikipedia

 

Dronninge-datteren

Louise Marie-Thérèse, der er kendt som "Neger-nonnen fra Moret" (1664-1732), satte gang i fantasien hos sine samtidige. Var hun en illegitim datter af Ludvig XIV's dronning, Maria Therese af Spanien, sådan som det blev hævdet gang på gang af folk med adgang til hoffet?

Den fornemme spanske prinsesse Maria Theresa (1638-1683) var blevet gift med Ludvig i en politisk studehandel, og ægteskabet var ikke ombølget af de kærlige følelser, han lod regne over sine talrige elskerinder. Selv om hoffet ofte ignorerede dronningen for i stedet at fedte for den af kongens elskerinder, der for tiden var hans favorit, respekterede han hende dog og var faktisk trofast imod hende de første år af deres ægteskab. Hendes liv blev ikke ligefrem gjort lettere af, at fem af deres seks børn døde, inden de blev voksne. Da hun i 1664 fødte en lille pige, der fik navnet Marie-Anne, studsede mange over hendes mørke hud, især fordi dronningen havde en afrikansk tjener, der var dværg og måske/måske ikke var etiopisk prins. Den nyfødte var meget svagelig og blev sendt væk, fordi man tog for givet, at hun ville dø - og måske også på grund af hendes mørke, ikke-royale hudfarve???

Nogle år efter opstod der imidlertid rygter om en sort nonne, som dem, der huskede Marie-Annes fødsel, mente kunne være dronningens mørklødede datter. At hun ikke var død, var selvfølgelig en overraskelse for alle og (måske) også for dronningen. Diverse personer fra dengang har fortalt, at nonnen selv mente at være af kongelig byrd, uden at det dog forandrede noget for hende. Gåden lever den dag i dag, og kun en DNA-undersøgelse vil formentlig kunne afklare sandheden: var den sorte nonne datter af Frankrigs dronning??? Hvis hun var, skyldes det så dette illegitime forhold, at den sorte mand, man mistænkte for at være hendes biologiske far, blev fundet myrdet???

Noget mystisk foregik der i hvert fald, for kong Ludvig XIV tildelte hende en livsvarig pension, og det var åbenbart ikke noget nonner normalt fik. Hendes egen holdning var imidlertid sådan, at det kan tænkes, at hun selv mente, at hun var kongens - og ikke dronningens - illegitime datter .... 

 

https://www.factinate.com/editorial/black-nun-moret-frances-royal-secret/ 

 

Wikipedia

Testikler og transplantationer

 

Dr. Leo Stanley (født i 1886) var læge ved San Quentin Prison i Californien. Han blev meget berømt/berygtet for nogle testikel-eksperimenter, han foretog på fangerne. Efter hans opfattelse hang nogle mænds tendens til at begå forbrydelser sammen med lave testosteron-værdier. Hvis det blev tvunget i vejret via en transplantation, ville disse slemme tendenser efter hans mening forsvinde af sig selv. Fidusen ved et fængselsjob for en læge med den slags ideer var, at her var der let adgang til henrettede unge, raske mænds testikler, der f.eks. kunne transplanteres til dem, der manglede det, de havde, men mistede med døden. 

Jeg har set forskellige tal på, hvor mange, der blev udsat for dr. Stanleys eksperimenter, enten med testikel-transplantationer fra henrettede eller indsprøjtninger med bearbejdede og flydende dyre-testikler. Det svinger fra 600 til 10.000, så hvad det end er, var det en betydelig mængde, der blev forvandlet til menneskelige forsøgsdyr. Lægens "bevis" på, at hans operationer var en succes, bestod efter sigende i udsagnet fra en fange, der fortalte, at han følte sig "mere energisk" .....

Fyren i midten er Leo Stanley

 

 San Quentin-lægen Leo Stanley med sin første kone, Romaine Stanley, ca. 1915

Eftersom Leo Stanley opnåede stor berømmelse som kirurg, henvendte forskellige testikel-trængende personer sig for at få operationen. I 1919 hvor morderen Antone Lepara stod for at skulle henrettes, modtog hans kone såleldes et tilbud fra en anonym forretningsmand, der ønskede at købe den dødsdømtes testikler til en transplantation. Han var villig til at betale $10,000 for de snart overflødige legemsdele - hvilket vil sige næsten $150,000 i dagens valuta - og fru Lepara havde to døtre, hun skulle forsørge efter sin mands snarlige død, men hun afslog dog tilbudet, som hun følte var "blodpenge". Det ærgrede den rige forretningsmand, da en transplantation nemt ville kunne finde sted efter henrettelsen, da Leo Stanley jo arbejdede i det fængsel, hvor den dømte sad. At Leo Stanley uden videre brugte den henrettede hr. Leparas testikler efter hans død, siger næsten sig selv.

https://www.sfgate.com/sfhistory/article/leo-stanley-gland-rejuvenation-surgery-14298920.php

https://historyofyesterday.com/the-medical-experiments-that-had-animal-genitals-transplanted-to-humans-dc535e3665ae