fredag den 20. august 2021

Fadermorderen

 

Dette smerteplagede ansigt på en mand, der tilsyneladende er død midt i et skrig, chokerede virkelig antropologerne, da de fandt mumien. Dengang blev den døde kategoriseret som "Ukendt Mand E", men nu regnes han for at være identificeret - via DNA - som Ramses III's søn, Pentawer (1173 f. Kr.-1155 f. Kr.). Han er også blevet kaldt Pentawere og Pentaweret, og han er kendt for at have fået sin far myrdet, så han selv kunne overtage tronen. Man ved, at planen oprindelig stammede fra hans mor, Teje - eller egentlig Tiye - der var en af Ramses III's hustruer. Hun var et prominent medlem af haremmet, der indeholdt mange andre kvinder og deres børn, men førstehustruen var Isis Ta-Hemjert.  

Muligvis Teje

Teje fik flere børn med faraoen og havde altså bl.a. født denne søn, der som prins var arveberettiget til tronen. Den ægyptiske arvefølge er imidlertid stadig ret uklar, og selv om det måske var det ideelle, at faraoens ældste søn med førstehustruen automatisk arvede tronen, så var det ikke altid det, der skete. Måske det var denne kendsgerning, der gav Teje ideen til et kup. De sammensvorne fik dog ikke noget ud af deres overfald og mord på Ramses III, for de blev alle henrettet som forrædere, inklusiv Teje og hendes søn, Pentawer. Hvad Isi Ta-Hemdjert angår, så har man længe ment, at to af hendes sønner arvede den ledige trone og blev henholdsvis Ramses IV og Ramses VI, men nu er der skeptikere, der betvivler dette. De er af den opfattelse, at en af Tejes jævnaldrende, men "menige" medhustruer ved navn Tiyti i virkeligheden er deres mor. Hvordan det end forholder sig med slægtskabet, så regner de fleste deres myrdede far, Ramses III, for at være den sidste decideret store farao. 

Detalje fra Ramses III's sarkofag

Det er tydeligt, når man ser Ramses III's mumie, at der må være sket noget, der forsøges camoufleret, for halsområdet er dækket til. Diverse undersøgelser, scanninger, etc. har vist, at han fik halsen skåret over, men at han også blev forgiftet. Man har desuden fundet ud af, at der må have været flere angribere end bare én.

Ramses III's mumie (1195-1165 f. Kr.)

Sammenlignet med Pentaweres "skrigende mumie" ser den myrdede farao dog fredfyldt ud. Desuden er han blevet præserveret efter alle kunstens regler, sådan som det nu engang foregik i det gamle Ægypten, hvilket ikke er tilfældet med hans forræderiske søn. Han er bare blevet placeret sammen med andre kongelige, fordi han jo trods alt var en prins, men uden at hans lig er blevet udsat for den omfattende bearbejdelse, der var almindeligt for fornemme folk og i hvert fald altid faraoner og deres efterkommere. At han som prins ikke skulle have plads blandt sine kongelige slægtninge er åbenbart ikke faldet nogen ind, men den manglende behandling af hans lig viser, at man ikke undte ham et evigt liv ....

Her ser man et relief af Ramses III og en af hans sønner, men ikke Pentawere

Pentaweres mor, var altså en af de fornemme, men dog "menige" koner, ved navn Teje (Tiye). På det tidspunkt, da hun fødte sin søn, var der også en anden "menig" kone, Tiyti, der fik en dreng. Intrigerne har sikkert blomstret sådan et sted som ved dette hof, for det gør de jo som regel ved denne type historiske samlingssteder. At få sin søn forkastet som farao, idet der vælges en anden, må have været skrækkeligt for den ambitiøse Teje. Hun fik i hvert fald gang i det, der kendes som "harems-sammensværgelsen".


Nogenlunde samtidig med denne intrige indtraf der noget andet af historisk betydning, nemlig verdens første strejke. Faraoen manglede beklageligvis penge og kunne ikke betale sine arbejdere det, han havde lovet dem, så de nedlagde arbejdet. Den stakkels Ramses III var også plaget på andre måder, da hans hjerte var svækket, og han  havde åndedrætsbesvær. Der var dog ingen medlidenhed med den hårdt plagede farao, der jo altså blev myrdet af sin søn, Pentawere. Resultatet af dette mord var en barsk retssag, hvor prinsen formentlig fik mulighed for at slippe for en grusom henrettelse ved at blive brændt på bål, hvis han i stedet tog livet af sig. Noget, han formentlig gjorde, men der er dog dem, der mistænker, at han ikke var død, da han blev lagt i kisten, og at han følgelig blev begravet levende. Denne antagelse bygger man bl.a. på hans udseende med den "skrigende mund" ....

torsdag den 19. august 2021

Loke og hans børn

Den nordiske mytologi er virkelig imponerende i sin udbygning med spændende skurke, helte, guder, eventyrlige figurer, osv., osv.. En af de mest populære skikkelse dækker faktisk det hele på én gang, nemlig jætten Loke. Han er afgjort en skurk, men ikke som f.eks. Satan, der er helt igennem ond. Næh, Loke har flere strenge at spille på, for engang imellem optræder han også som en helt ved f.eks. at redde en af guderne - der kaldes aserne - fra en fare. Eventyrlig er han altid, og hans personlighed har fået en renæssance i vore dage, da han også er blevet en populær TV-skikkelse. Det er der også andre af de gamle nordiske guder som f.eks. krigsguden Thor, der er blevet, men Loke er nu speciel, for hvor de fleste af de andre bruger muskelkraft, så bruger han først og fremmest hovedet. Måske det er derfor, jeg har en lille svaghed for ham ....


Dette er ikke engang den første gang, Loke bliver TV-helt i en populær serie. Hans frække og listige figur har appeal for nutidsmennesker, så han er nok kommet for at blive som "helte-skurk". Det er i hvert fald tredie gang, han slår sine folder på TV-skærmen. Når man ser billeder af ham i Tom Hiddlestons skikkelse, så svarer han vældig godt til vore dages opfattelse af hans mytologiske image: det spidse i denne skuepillers ansigtstræk, det snu og listige, der kommer frem i hans tydelige intelligens, formidles efter sigende - og jeg har faktisk ikke set serien! - også fint i hans spillestil. Da serien fik premiere den 9. juni 2021, blev den da også godt modtaget med ros til skuespillere og andre, der havde gjort den  mulig, så dens fremtid synes at være sikret.

Dette billede passer fint med mine personlige forestillinger om Loke, men ældre billeder viser ham som en mindre ræveagtigt spids og tydeligt lusket figur. Jeg tror dog, at den mere moderne ræveagtige udgave er kommet for at blive. Den er som skabt til vore dages ideer om list og snuhed.

Sådan kan han altså også se ud, og ifølge myterne er der i virkeligheden ingen ende på de skikkelser, han kan antage, når han er i gang med en eller anden skurkestreg. F.eks. kan han forvandle sig til kvinde eller en hoppe, og det var under sådan en forvandling, han parrede sig med hingsten Svadilfari og derpå fødte den otte-benede hest Sleipner, der rides af Odin og somme tider også af andre som f.eks. Lokes datter, Hel.  

Loke og hingsten Svadilfari (1909) af Dorothy Hardy
 
Grunden til denne særprægede forvandling til en hoppe var den, at Loke ville lokke Svadilfare væk fra arbejdet med at rejse en uigennemtrængelig mur rundt om gudernes bolig, Asgård. Hvis det lykkedes den jætte, der stod for arbejdet, at gennemføre det inden for en bestemt tid, så skulle han belønnes med kærlighedsgudinden Freja samt solen og månen. Det ville være en katastrofe, hvis jætten løb af med noget så dyrebart, så guderne pressede Loke til at finde en løsning, og det gjorde han så ved at lokke den fyrige Svadilfare væk fra arbejdet. 


Odin og den otte-benede Slejpner (detalje fra runesten)
 
En anden gang fik han formentlig forhindret, at den gode og højt elskede Balder, som hans list havde fået dræbt, blev sat fri af Dødsriget. Man mener i hvert fald, at den gamle, sure jættekvinde, Tøk, der nægtede at være med til at græde Balder ud af Dødsriget, var den forklædte Loke. Da en af Odins sønner, guden Hermod, som han havde sendt for at få befriet Balder fra Dødsriget, talte med dettes dronning, Lokes datter, Hel, gav hun ham ellers det løfte, at hvis "alting i verden græder for ham, så skal han med tilbage til aserne, men hvis nogen taler imod dette eller ikke græder for ham, så skal han blive her". Det lød jo godt, men den formentlig Tøk-forvandlede Loke nægtede at sørge over den døde gud, så Balder blev hos Hel.
 
Hermod i Dødsriget for at befri Balder, der ses øverst til højre
 
Mange af gudernes anstrengelser går med at bekæmpe jætterne, så det er unægtelig noget sært, at Loke, der som søn af jætterne Farbaute og Laufey er jætte, kan slå sig ned midt imellem dem, men det skyldes, at han og Odin har indgået et noget forhastet fostbroderskab.
 

Lokes stamtavle som søn af jætterne Farbaute og Laufey
 
Ikke nok med at Loke bor i Asgård sammen med aserne, men han er også gift med en af gudinderne. Hendes navn er Sigyn, og man må sige, at hun kommer ud for lidt af hvert, der i høj grad ligner hustruvold. Af rent og skært drilleri klipper Loke således på et tidspunkt hendes lange, smukke hår af, men hun er stadig vild med ham.
 
Sigyns kærlighed viser sig bl.a. i den måde, hun hjælper ham, da aserne holder ham fanget, efter at han har forårsaget guden Balders død gennem sin lumskerier. Loke sidder nemlig lænket under en slange, der drypper ætsende og meget smertefuld gift ned på ham. Den trofaste Sigyn holder imidlertid en skål i vejret, så giften kun rammer ham, når hun er nødt til at vende sig væk for at tømme den. Når det sker, skælver han så voldsomt, at hele jorden ryster.

Sammen med denne gode og kærlige hustru har Loke sønnerne Vale og Narfe, der ikke ligner ham i karakter, men snarere deres søde mor. Det er altså tydeligt, at Sigyn er meget glad for sin mand, selv om han hverken er særlig kærlig eller bare trofast. Med jættekvinden Angerbode har han således avlet tre væsener, der regnes for uhyrer, men som har stor indflydelse i den gamle nordiske gude-verden. Det drejer sig om Hel, Fenrisulven og Midgårdsormen, der alle besad egenskaber, der bekymrede deres far, Loke, så meget, at han bad et par guder om at hente dem til ham i Asgård, så han kunne aflive dem for at beskytte verden imod dem. 


Loke kastede Midgårdsormen ud i havet, så den kunne drukne, men den voksede sig i stedet enormt stor. Til sidst bliver den stor nok til at kunne omslutte hele jorden og bide sig selv i halen. Datteren, Hel, blev sendt til det kolde Niflheim, dvs. dødsriget for dem, der dør af ælde eller sygdomme. Her blev hun dronning og hersker altså over de døde, der ikke kommer i Valhal, fordi de "led strådøden". Noget, der absolut ikke er så fint som at omkomme i kamp.

Det tredie af Lokes børn med Angerbode er helt speciel ved at være den, der dræber Odin og sluger ham under den proces, der fører til verdens undergang, det såkaldte Ragnarok. 

Thor møder Midgårdsormen, og Odin kæmper med Fenrisulven (Billede: Johannes Gehrts)
 
Fenrisulven voksede op i Asgård, men er blevet holdt lænket, da den voksede sig større og mere og mere glubsk. Noget, der ikke var helt let, da den sprængte alle de lænker, guderne brugte for at styre den. Heldigvis fik de dog de mystiske og ikke specielt venligsindede dværge til at smede den magiske kæde, Gleipner. Den var lavet af fiskenes ånde, fuglenes spyt, bjørnenes sener, bjergenes rødder, kattepoters larm og kvinders skæg, hvilket alt sammen gjorde den enormt stærk. Da guderne ville prøve den på Fenrisulven, forlangte den, at guden Tyr lagde sin venstre hånd i munden på den som en art gidsel, og da kæden holdt, bed den hånden af ham.
 
Tyr med Fenrisulven - her er det dog ikke den venstre, men den højre hånd, den bider af ham
 
Efter at have slugt Odin dør Fenrisulven dog, da hans søn, guden Vidar, kaster hans spyd i gabet på den. Under Ragnarok kommer Loke fri af sine lænker og anfører en hær af jætter imod aserne. Hans banemand bliver guden Heimdal, der optræder som en art vagtmand i Asgård. Når der er fare på færde, blæser han i sit horn og advarer guderne.
 
At netop han bliver den, der dræber Loke, er interessant, for selv om han er født af intet mindre en ni (9!!!) mødre, så er han på en vis måde lidt farveløs. I øvrigt dør han også selv, da han får taget livet af Loke, og dermed bliver han den sidste af guderne, der dræbes i Ragnarok.
 
I mine øjne er Loke altså ikke en ond person på samme måde som Satan. Jeg ser ham mere som en art drilleånd, der har det med at gå over gevind. Det er formentlig ikke korrekt, for han laver unægtelig mange ulykker, men som mytologisk figur har han en vis appeal, der sikkert vil forøges i vores tid. Vi kan lide de lidt frække og snu, der klarer sig igennem ved list. Noget, der så siger noget om os, men også om en religiøs udvikling: de guder, mennesker har tilbedt op igennem historien er ikke fastlåste personligheder, men tager farve af den tid, hvor de gør sig gældende, enten gennem tro eller som underholdning .....
 

https://www.roennebech.dk/mytologi/my_lex.html 


https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/loke-10-myter-om-den-nordiske-gud

 

Wikipedia


onsdag den 18. august 2021

Den ikke særlig søde "Candy Man"

Der er så mange vanvittige seriemordere i USA, at det kan være svært at følge med. Når det gælder elektrikeren Dean Corll (1939-1973), så er han måske nok berømt, men ikke på samme måde som flere af de andre. Hans "kollega" udi valget af mordofre, John Wayne Gacy, er langt mere kendt, selv om Corll myrdede næsten lige så mange drenge og unge mænd som ham - og af præcis de samme årsager.

Hans først kendte offer af mindst ialt 28 var Jeffrey Konen på 18 år, der blev myrdet i 1970. Alt for ung til at dø - og så for sådan noget, som han ikke selv var tiltrukket af. Som altid med disse ofre: MEGET, MEGET SØRGELIGT. Havde han lagt op til en "flirt" med Corll? Næh, det er der vist ikke noget, der tyder på, men hans blotte eksistens var nok til at trigge Corlls drifter og sætte mareridtet i gang. I dette tilfælde har Corll formentlig tilbudt den unge mand et lift hjem til hans forældre, men ved mange andre mord brugte han sin families slik-fabrik som lokkemiddel. Fordi han ofte tilbød børnene slik, blev han kaldt "Candy Man", men ind imellem også "Rottefængeren".

Noget af det mærkeligste - og ekstra uhyggelige - ved Corlls forbrydelser er, at han havde et par hjælpere, der var jævnaldrende med og ofte venner med hans ofre, nemlig Elmer Wayne Henley og David Owen Brooks. Man spørger sig selv om, hvordan to ganske unge og såkaldt normale fyre kunne lade sig suge ind i alle disse rædsler. Den ene af dem, nemlig den på det tidspunkt 12-årige Brooks, havde fundet Corll i færd med at voldtage to drenge, som han havde bundet til sin specielle torturbænk, og han lod sig bestikke med bl.a. en bil til ikke at melde ham. Senere blev han så selv forført til at deltage i nogle af hans seksuelle udskejelser, men også mht at skaffe nye seksuelle emner, som han blev betalt $200 for pr. styk. Var det uskyld/uvidenhed, der gjorde, at han hjalp voldtægtsmanden, sadisten og morderen Corll, eller var han allerede så fordærvet, da de mødtes, at det faldt ham helt naturligt? OK, Corll gav ham penge, hvis han bad om det, men det forklarer det nu ikke fuldstændig, når nu han var så ung. Og hvad med hans ven, Elmer Wayne Henley, der sluttede sig til dem nogen tid senere?

Elmer Wayne Henley og Dean Corll 

Alt tyder på, at Henley oprindelig skulle have været endnu et offer for Corlls lyster, men at han på et tidspunkt besluttede sig for at bruge ham som hjælper i stedet for. Da han sluttede sig til duoen Corll og Brooks, havde de lige myrdet et par endnu ikke identificerede, unge mænd, der ellers var blevet holdt i live i fangenskab i omkring fire dage. Vidste Henley det? Var han ligeglad, når bare han selv slap med livet i behold? Hvorom alting er, så lod han sig i hvert fald hyre for samme løn som Brooks: $200 pr. fangst. 

 

Et lille udsnit af Corlls mange ofre

Når det gjaldt teknikken med at fange de unge mænd, så demonstrerede han allerede ved sin første høst, at han forstod tricket med at bruge håndjern, hvor han lod som om han var fanget, for derpå selv at løse dem op med en skjult nøgle. (Det samme kneb brugte John Wayne Gacy i øvrigt.) Politiet ved endnu ikke, hvem dette første offer var, men det kan være nedenstående, skrækslagne unge mand, som ingen har kunnet identificere, men som formentlig var et af Corll-ofrene.

Triumviratet Corll, Henley og Brooks arbejdede sammen i næsten tre år, men den 8. august 1973 gik det galt. Måneden før havde Brooks giftet sig med en pige, som han havde gjort gravid, hvilket næppe kan have været noget, Corll bifaldt. Under alle omstændigheder arbejdede han nu alene sammen med Henley, der faktisk gjorde god fyldest som hjælper. Da han gik imod ham, fordi han følte sig selv og et par venner truet på livet, var det dog slut med samarbejdet. 

Corll var blevet rasende, da den på dette tidspunkt 17-årige Henley havde bragt både en ung fyr, Kerley, og en ung pige med sig. Han skældte ud og sagde, at han "havde ødelagt det hele ved at tage en pige med". Da Henley vågnede op, efter at Corll havde givet ham og hans to kammerater forskellige stoffer, fandt han sig selv iført håndjern, medens Kerley lå nøgen og bundet. Så snart Corll så, at han var kommet til sig selv, begyndte han at true ham og de andre, idet han sagde, at han ville dræbe dem alle tre, når han havde haft lidt "sjov" med Kerley. Den ligeledes bundne pige spurgte flere gange den lænkede Henley, om "det var alvor", og da han svarede "ja", sagde hun: "Hvad har du i sinde at gøre ved situationen?" På en eller anden måde lykkedes det Henley at få den rasende Corll beroliget ved at love at hjælpe ham med torturen, hvis han tog håndjernene af ham. Det var så meningen, at han skulle voldtage pigen, men det glippede, hvad enten forsøget var ærligt ment eller ej, og så snart han så sit snit til det, greb han Corlls revolver og skød ham med ordene "Du er gået for vidt, Dean!" Noget, man bestemt må give ham ret i ....

Dean Corll, liggende på gulvet nøgen og død efter at være blevet skudt af Henley

De dræbende skud førte til opdagelsen af Corlls mange mord på drenge og unge mænd, der nu fik navnet "The Houston Mass Murders". I begyndelsen ville politiet dog ikke tro på, at forbrydelserne var så omfattende, som de var, for ingen havde mistænkt noget. Da en ung ansat i slik-imperiet havde klaget til Corlls mor, fordi hendes søn "tog på ham", var det ham, der blev fyret for bagvaskelse. At Corll selv havde nævnt for flere, at han vist var homoseksuel, blev åbenbart ikke taget alvorligt, og at han havde de morderiske tilbøjeligheder, han viste senere, forekom hans omgivelser helt usandsynligt, for "sådan var han ikke".

Henley køres væk i politibilen efter skyderiet

Senere blev det afgjort, at Henleys skud, der havde dræbt Corll, måtte regnes for selvforsvar, så han blev ikke anklaget for dette drab. Til gengæld endte han med en dom på 594 års fængsel for medvirken til ialt seks mord. En ny retssag nogle år efter førte til samme resultat. Hvad Brooks angik, så fik han en dom på livstid, og hans forsøg på at opnå en anden retssag blev afvist. Han døde i 2020 af Covid-19, men efterlader sig vist nok en nu voksen datter. 
 
 
 


 
 
 
 


 
 

Wikipedia

 

tirsdag den 17. august 2021

Hæslige forsøg med mennesker


Hvis denne skønne, unge dame var blevet født i Nazi-Tyskland, ville hun automatisk være blevet udset til udslettelse, da hun er det, man kalder "evnesvag". Den slags personer var uønskede i det land, der selv mente, at deres befolkning repræsenterede det ypperligste inden for menneskeden som race betragtet. At der overhovedet ikke findes en "germansk race", men kun en "germansk sprogstamme" forstod man enten ikke eller tog ikke i betragtning. 

Måske disse specielle mennesker med Down's Syndrome ville være blevet brugt i menneskeforsøg, før de blev myrdet som ikke-værdige borgere i Tyskland. Det kommer ikke bag på os, for vi ved, hvad der skete i kz-lejre, og vi kender bl.a. Josef Mengeles forsøg og mord på såkaldte "undermennesker". Hvad vi ikke forventer er, at den slags også er forekommet i pæne, civiliserede lande som f.eks. Sverige. Og hvad med sådan noget som f.eks. det danske "Forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler", der blev Fremsat den 26. februar 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)? Her åbnes der op for muligheden af at anvende umyndige personer, hvis bare deres voksne værge giver en skriftlig tilladelse. Det lyder ikke rart, og det virker også, som om det er noget, der kan være sket før - uden skriftlige tilladelser. 

Selvfølgelig er det et dilemma, for hvis medicin ikke testes, så kan det unægtelig gå galt. Spørgsmålet er dog, HVEM der skal lægge krop til, og hvor meget man kan byde forsøgs-personer mht. smerter, ubehag og eventuelle følger. Desuden ved man jo godt, at hvis mennesker ikke stiller op, så går det højst sandsynligt ud over dyrene. Altså en dum situation for både medicinalindustrien og eventuelle patienter. Jeg kan ikke se nogen let vej ud af denne situation, men én ting er essentiel for mig: der skal være et samtykke direkte fra testpersonen, hvilket selvfølgelig udelukker børn, dyr og f.eks. mentalt udfordrede personer. Det er ganske enkelt moralsk forkert at involvere ikke-bevidste individer i den slags.

At der er personer, der stiller sig til rådighed som forsøgspersoner, må man respektere - i hvert fald hvis de ikke er blevet presset til det, sådan som det skete i kz-lejrene. Fangerne vidste, at de kunne leve længere, hvis de meldte sig til forsøg, så det gjorde en del af dem, måske uden et egentligt pres fra lægernes side.

Men som sagt, én ting var nazisterne, noget andet pæne, civiliserede lande som f.eks. Sverige. Jeg blev i hvert fald både forarget og vildt forbløffet, da jeg læste om de svenske caries-forsøg på evnesvage i 1940'erne. Det ville jeg aldrig have troet kunne ske, men det gjorde det.  

Det med samtykket sprang man vist over, inden man gik i gang med at stopfodre mentalt handicappede patienter med slik. Inden da havde de fleste af dem haft gode tænder uden huller, men efter de årelange forsøg havde de angiveligt alle "rådne" tænder. I 1920'erne og 1930'erne havde tandlæger diskuteret, hvorfor så mange havde ødelagte tænder og skulle have gebis. Var det noget arveligt? Noget, de spiste? Spørgsmålet var selvfølgelig vigtigt, men forsøget på en afklaring var og blev uacceptabel.

Mundhygiejnen var ofte ikke-eksisterende mange steder i Europa, men det syntes ikke at forklare selve problemets kerne. Den anklagende finger havnede imidlertid på de søde sager, og så fik man den ide, at de, der havde Down's Syndrom, passende kunne gøre gavn som forsøgspersoner. At disse mennesker var let tilgængelige på "Vipeholm Mental Institution" uden for Lund har været for fristende for eksperimenterende læger og tandlæger. Patienterne hér bestilte ikke andet end at "løbe omkring", og de fleste af dem havde under alle omstændigheder ikke en lang levealder, så de blev udset til diverse forsøg.

Indtil 1942 var Hugo Fröderberg den eneste læge på stedet, og han opdelte patienterne i fire grupper med nogle kategoriseret som "lavere end dyr". Foragten for patienterne var altså tydelig ud fra den måde, Fröderberg beskrev dem. Disse mentalt handicappede udmærkede sig dog på én måde: deres tænder var langt bedre end gennemsnits-svenskerens. Sådan forblev det jo altså ikke, og til slut blev spot føjet til skade, for alle fik store tandsmerter, som man ikke gjorde noget ved for de "allerlavest" rangerende patienter. Dvs. at man brugte disse mentalt handicappede mennesker, som det passede dem, der udførte de forskellige eksperimenter, og så efterlod man dem med uforklarlige smerter og ubehag uden nogen form for hjælp. Magen til svineri skal man altså lede efter, for disse mennesker var uskyldige ofre for noget, der ikke engang var deres problem, da de jo netop havde haft gode tænder, da eksperimentet startede.

Én ting er Nazi-Tyskland og de svinestreger, man begik deér, men noget andet er pæne, civiliserede landes mangel på medmenneskelighed. At man behandlede den intelligensmæssigt højest rangerende gruppe gør det hele endnu værre, for sådan en forskel ud fra intelligens viser efter min mening en total mangel på empati. De ikke så intelligente patienter har levet i et uforståeligt helvede, som de ikke har haft en jordisk chance for at forholde sig til på anden måde end med konstante lidelser. 


https://edition.cnn.com/2019/10/30/health/swedish-cavity-experiment-wellness/index.html

 

https://sverigesradio.se/avsnitt/vipeholmsanstalten-del-2-kariesexperimentet-och-barnen-p1-dokumentar 


https://sverigesradio.se/artikel/sveriges-hemliga-koncentrationslager-under-kriget

 

https://folkedrab.dk/artikler/sterilisation-og-eutanasi 


https://www.berlingske.dk/videnskab/nazisternes-bidrag-til-sundheden-0

 

https://prezi.com/ixuuo-8t1b6d/nazisternes-menneskeforsg/ 


https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201512L00142


https://www.dr.dk/drtv/serie/menneskeforsoeg_6389  

 

mandag den 16. august 2021

Når forsikringer fører til mord

Hvor gammel er denne lille, yndige pige, og er hun, hvad hun ligner, eller tager vi fejl, fordi vi kender visse tendenser i Den Viktorianske Tidsalder? Sagt på en anden måde: er hun død, eller sidder hun bare lidt stift, fordi det højtidelige øjeblik med en fotograf, der tager hendes billede, overvælder hende? Og - også ret vigtigt i nogle historiske sammenhæng - er hun fyldt tre år??? Hvis hun er død samt fyldt tre år, så kan hun være en økonomisk gevinst for sin familie, hvis de vel at mærke har tegnet en livsforsikring på hende - for slet ikke at tale om flere forsikringer, sådan som nogle gjorde for at skaffe sig en god sjat penge. At det kostede børn livet, var der afgjort dem, der tog det let med, for hvad blev disse små ikke forskånet for i et barsk samfund, hvor mange blev udsat for frygtelige forhold? Så var det bedre at "komme op til Gud" ....

Selv om barnet kan være centrum for en intrige, nemlig et grusomt bedrageri, der kan koste det livet, så er det jo uskyldigt og har ikke haft nogen anelser om de planer, som dets forældre eller andre med myndighed over det har brygget sammen for at få kroner i kassen. Samfundet som sådant må dog have lugtet lunten, for i 1850 indførte man i England en lovfæstet begrænsning i, hvem der kan tegne livsforsikringer for hvem og for hvor meget. Dengang kostede en almindelig begravelse omkring £2, men nogle "begravelsesforeninger" udbetalte fire, hvilket havde givet nogle særdeles skrupelløse og meget kreative individer lidt for gode ideer. De tegnede således flere livsforsikringer for børn, der så hurtigt efter døde af ikke-naturlige årsager. Derfor indførte man en lovbestemmelse om, at ingen børn under 10 år kunne forsikres for mere end tre pund. Noget, der forventedes at holde deres uformuende forældre fra mordplanerne på deres små forsvarsløse poder.

Nok kunne nogle af børnene indtjene en slat penge via børnearbejde, men hver og en af dem skulle jo have tøj og mad samt logi, og det kostede alt sammen, så der var nogle barske og hårdhjertede, men først og fremmest fattige "underklasse"-personer, der simpelthen sluttede sig sammen i "dødsklubber", såkaldt "Friendly Societies". Formålet var at hjælpe de fattige med udgifterne til begravelsen af børn eller andre familiemedlemmer via ugentlige indbetalinger til et fond, sådan at der var penge den dag, hvor der blev brug for dem. Fristelsen var dog ofte for stor, idet nogle medlemmer så disse fonde som en guldgrube. Man skulle bare have et lig, der så kunne omsættes til penge .....

Smidt på gaden? Nå, men så har man da heldigvis et par "overflødige" børn at tage af, så der kunne komme penge til huse ....

Systemet demonstreres på glimrende vis gennem Liverpool-søstrene Margaret Higgins og Catherine Flanagan, der styrede et syndikat af morder-kvinder. Der var mindst ni kvinder, der arbejdede sammen, men det var nu kun disse to, der blev afsløret og henrettet for omfattende livsforsikringsbedragerier, der kostede mindst ti mennesker livet. En af disse myrdede stakler var Margaret Higgins' ægtemand, Thomas Higgins. De to havde kun været gift i knapt et år, før han blev myrdet med arsenik. Da man opdagede dette, fik man gravet andre afdøde op, som søstrene havde haft noget med at gøre, og så rullede lavinen: de blev afsløret, retsforfulgt, dømt og henrettet .... 

Deres metode var enkel, men snedig, for som regel var der ingen, der mistænkte noget, når de brugte deres yndlingsgift: arsenik. Dette dødelige stof fandtes i mange dagligdags forekomster som f.eks. tapet, skønhedsmidler, medicin, osv.. Hvad Thomas Higgins angik, så var hans liv forsikret i fem forskellige selskaber og kunne indbringe £108 og 4 shillings, hvilket var en formue for mennesker fra datidens arbejderklasse. Når kvinderne havde valgt en person, der helst skulle forvandles til en kilde til indkomst, så tegnede de en livsforsikring - også ofte uden at informere den forsikrede om dette - og så fik alle, der havde bidraget til at betale præmien for denne måske intetanende person deres del af kagen, når vedkommende døde. Nogle af de dræbte var f.eks. enlige logerende, men andre kunne være familiemedlemmer, de ikke lige havde gavn af på anden måde ....

Børnedødeligheden var høj og ikke kun blandt fattige mennesker. At de små somme tider blev "hjulpet på vej" chokerede imidlertid det viktorianske samfund, selv om jeg er ret overbevist om, at folk i mange tilfælde må have vidst det. Formodentlig er det opkomsten af de snedige dødsfald, der kan give en økonomisk fordel via livsforsikringer, der har forarget folk mest. Langsomt er det dæmret for dem, at denne type forsikringer er et tveægget sværd, for de kan direkte føre til mord eller mordplaner. Noget, man i øvrigt ser en hel del af i vore dages Amerika, hvor flere mordsager har været tæt forbundet med omfattende svindlerier med livsforsikringer ......

Teoretisk set ville det også være muligt i Danmark - og er måske også sket uden at være blevet opdaget. Dvs. at også her kan mange dødsfald skyldes lidt vel snedige familiemedlemmer, koner, kærester eller søskende ....


 

http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/handel-handvaerk-og-industri-pa-fano/handel/309-forsikring-pa-fano?tmpl=component&page= 


https://www.theguardian.com/business/2002/sep/19/research.artsandhumanities


https://historienet.dk/kriminalitet/britiske-husmoedre-var-iskolde-arsenik-mordere 

 

https://wendyhopkins.co.uk/a-victorian-attitude-to-dying/ 

 

https://eh.net/book_reviews/regulated-lives-life-insurance-and-british-society-1800-1914/ 

 

Wikipedia


søndag den 15. august 2021

Barnemord som hævn

 

Fem små guldklumper, der alle endte i sorte affaldssække, fordi deres far, Timothy Ray Jones Jr., myrdede dem. Under retssagen forsøgte han at forklare årsagen til denne vanvittige handling, men selv om det var den ene søns ønske om at "komme hjem", nemlig væk fra ham og hjem til børnenes mor, der startede mord-orgiet på alle fem børn, så var der hverken hoved eller hale i det, han sagde - dvs. for andre mennesker. For ham selv har det hele sikkert hængt godt sammen ..... 

Mordene var det sidste punktum i en lang, sørgelig familiehistorie med druk, vold, incest og vanvid. Det er helt tydeligt, at Timothy ikke havde haft en lykkelig barndom, men den slags kan nu ikke forklare det, han gjorde den 29. august 2014, hvor han myrdede sine fem børn. Selvfølgelig var det svært for ham, at hans mor blev indlagt som skizzofren - og stadig er det - og at han ofte følte, at han havde arvet hendes sygdom, men heller ikke det kan berettige hans handling. Desuden modbeviste rettens læger hans mulige skizzofreni-diagnose, selv om han dog havde mèn efter en mindre hjerneskade i forbindelse med en ulykke. Da han blev gennemtestet af flere læger, herskede der imidlertid en vis uenighed om hans mentale tilstand. Havde han begået mordene i raseri - sådan som han selv påstod - eller handlede han ud fra en nøje tilrettelagt plan? Meget tyder på, at det var planlagt på forhånd, men bevist uden for enhver tvivl blev det dog ikke.

Allerede som barn viste Timothy sin begavelse som matematik-geni. Han kunne løse tekniske og matematiske problemer, voksne gav op overfor. På grund af hans specielle talent syntes hans fremtid lys, selv om han havde rodet sig ind i forskellige kriminelle forhold som teenager, bl.a. check-bedragerier. Som voksen havde han imidlertid fået en god stilling med en løn på $80,000 hos det internationale computerfirma Intel. Hans kristne tro burde også have holdt ham på rette vej og i hvert fald ikke have støttet hans beslutning om at myrde alle sine fem børn. Noget, der foregik som en række enkeltstående mord, hvoraf nogle blev bevidnet af de myrdedes søskende, inden det blev deres tur til at blive kvalt af faderen. Således var det angiveligt datteren Merahs uheldige tilstedeværelse, da han "kom til" at dræbe sin næstældste søn, Nathan, fordi han ville hjem til sin mor i stedet for at blive hos sin far, der gjorde, at han også dræbte hende. Derfra gik det hele slag i slag, indtil han havde myrdet alle fem børn og puttet dem i de plastiksække, de blev fundet i. 

En udløsende faktor var sandsynligvis hans kone, Amber, der havde fundet sammen med en meget yngre nabo, efter at hun var blevet undertrykt gennem mange år i ægteskabet med Timothy. Denne utroskab gik imod alle hans forestillinger om ægteskab, der byggede på nogle gammeltestamentlige teorier om "kvinders stilling" som underdanige fødemaskiner. Noget, Amber altså havde reageret imod ved at forlade ham, men først efter at have fået fem børn.

Som barn og stor knægt havde Timothy været voldsomt skinsyg på enhver, der tog hans fars opmærksomhed. Hans jalousi gjaldt stort set alle, som han følte, at hans far holdt mere af eller var mere interesseret i end ham. Eftersom det angiveligt var 1) Ambers utroskab, 2) skilsmissen fra Amber og 3) Nathans ønske om at forlade sin far for at tage hjem til sin mor, der førte til mordene, så lyder det egentlig ikke så usandsynligt, at hele tragedien blev udløst af en allerede eksisterende sorg over at føle sig forladt som barn. At hans mor havde nægtet at give ham mad, "fordi hun ikke ville have en fed baby", havde måske også skabt et traume, men ud fra alle oplysninger var det faderens "svigt" ved at få kærester og ikke ene og alene koncentrere sig om sin søn, der havde været det værste for ham. Alt omkring "svigt" og forladthed ramte ham meget hårdt, men selv om man kan se et mønster, så synes jeg stadig ikke, det forklarer hans handlemåde.

Timothy fik en dødsdom, men der kan gå mange år, før den bliver eksekveret. Måske det aldrig sker, selv om jeg  nu tvivler på, at han får held med sine appeller. Dertil er hans forbrydelse for alvorlig. Når det er sagt, så skal man tænke på andre fædre, der har dræbt deres børn for at hævne sig på en kone, der ikke lever op til deres vilde forestillinger om kvindelig underdanighed. I det hele taget synes mord at være blevet langt mere almindeligt som facit på frustrerede mænds mere eller mindre besynderlige ideer om kønnenes stilling i det moderne samfund. Disse horrible barnemord er bestemt ikke Ambers skyld, om så hun var aldrig så utro, men hun har en vis medskyld i og med at hun lod sig presse ind i en samværsform, der bare ikke bør accepteres af nogen. Hun skulle være gået langt før, og hun skulle straks have modsat sig Timothys ideer om kvindens stilling.

Amber efter at være kollapset i retten