tirsdag den 18. oktober 2022
Gestapos hyæne
Violette
Morris (1893-1944) var mange ting, bl.a. et stort navn inden for flere sportsgrene. Hun var født i Frankrig som en af baron Pierre Jacques Morris's seks døtre. Familien var af arabisk oprindelse, men hun blev sendt til et kloster, hvor man skulle forsøge at få skik på hende. Noget, der ikke lykkedes særlig godt, for selv om hun havde mange sportsligt interesserede beundrere, så stødte hun an, både ved sin livsstil som åbent lesbisk og de nazistiske forbindelser, hun fik. Sidstnævnte kan være startet med Hitlers invitation om at deltage i Olympiaden 1936 i Berlin, men hendes tilknytning til den infame nazistiske bevægelse er dog ret uklar. Var hun, eller var hun ikke overbevist nazist, og arbejdede hun virkelig tæt sammen med tyskerne under Anden Verdenskrig? Og - måske vigtigst af alt - var hun torturbøddel for nazisterne? Teorier og påstande er der masser af, men det kniber nu med beviserne .....
Hun var lige fra begyndelsen en person, der vakte forargelse, og det er muligt, at dette var den egentlige baggrund for hendes dårlige ry: hun levede slet ikke op til de kvindelige idealer og fik f.eks. fjernet begge bryster, fordi hun følte, at de "var i vejen" for hende som sportskvinde. Dog giftede hun sig som 20-årig i noget, der i dag regnes for et pro forma-ægteskab. Da hendes mand deltog i Den Første Verdenskrig, blev hun ambulancefører meget tæt på fronten, for hun var modig. Efter krigen blev de skilt, og hun kastede sig nu med indhu ud i de forskellige sportsgrene, hun i den grad udmærkede sig i.
På et tidspunkt blev Violette banlyst fra at deltage i sportslige begivenheder af "moralske grunde", selv om hun på det tidspunkt havde bevist sit værd som sportskvinde ved bl.a. at vinde to guld- og en sølvmedalje. Nazisternes invitation nogle år efter gav hende næppe oprejsning i Frankrig, og hun blev kendt som "Gestapos hyæne", idet man også tilskrev hende en aktiv rolle som torturbøddel under tyskernes besættelse af Frankrig. Passede det, eller var det bare modvilje imod hende som person og som kvinde? Hvorom alting var, så blev hun dræbt af den franske modstandsbevægelse i 1944. Nogle mener dog stadig, at hun var uskyldig i anklagerne om at være nazist.
lørdag den 15. oktober 2022
Mord, kærlighed og ægteskab
Da den 37-årige Margie Danielsen mødte en flot og charmerende fyr på en bar i Salt Lake City, blev hun glad, for hun var fraskilt og alenemor til tre børn. Hvis hun havde vidst, at charmetrolden Sean Paul Lanier havde været hovedmistænkt i et par slemme mordsager på et par smukke, unge kvinder bare 3-4 måneder tidligere, ville hun nok have betænkt sig på at lukke ham ind i sit og børnenes liv, men det anede hun intet om, da de blev gift forholdsvis kort efter deres første møde i baren.
Margie troede, at hun var stødt på sin specielle Prince Charming og glædede sig over sit held. At han havde været gift syv gange, havde opgivet falsk navn og aldeles ikke var kok, sådan som han havde påstået, faldt hende heller ikke ind, og hvorfor skulle det også det? Hun var glad og så derfor ikke klart med hensyn til sin nye kærlighed, selv om hun dog brød med ham en tid, da hun greb ham i at bryde ind i hendes hjem i deres "dating-periode". De endte dog med at blive gift, for hun var glad for ham og havde på dette tidspunkt også ondt af ham, da hans datter angiveligt var omkommet i en frygtelig ulykke på nogenlunde samme tid. Glæden blev dog forvandlet til store bekymringer ret kort efter brylluppet, for da så hun et TV-program om "America's Most Wanted", hvor hendes nye ægtemand figurerede. Eftersom hun havde set masser af politiserier og også en hel del dokumentarprogrammer om mordefterforskning, besluttede hun sig for at fortsætte forholdet, idet hun brugte sin nære tilknytning til Sean Paul Lanier til at samle beviser imod ham. Det lykkedes hende faktisk, og hendes arbejde førte til, at han blev arresteret og senere dømt for mord, bl.a. på Annette Huddle.
Charmetrolden Sean Paul Lanier var i virkeligheden uhyret Paul Steven Mack, og han fik som fortjent på grund af sin ottende kones ihærdige "politi"-arbejde. Hun fik nu også noget ud af det, for hun udgav forskelligt om ham og deres forhold, bl.a. denne bog:
https://www.news.com.au/lifestyle/real-life/news-life/woman-discovers-husband-is-murderer-weeks-after-marrying/news-story/1d1ae7cb699a8fc84c51866419ca57dc
https://www.dailystar.co.uk/news/world-news/shocked-woman-realises-husband-evil-24716380
Wikipedia
tirsdag den 11. oktober 2022
Fodboldhelten, der ikke kunne spille fodbold
Undervurder aldrig en foretagsom svindler, der har fundet en fidus, og som er helt uden skrupler, når han/hun snyder alt og alle. Carlos Kaiser fra Brazilien satte en standard som svindler, der kan være svær for andre håbefulde kriminelle at overgå: han blev kendt som et fodbold-geni, der fik kontrakt efter kontrakt, uden nogen sinde at "levere varen", nemlig at spille fodbold. På en eller anden måde snoede han sig altid ud af at levere den "vare", han blev betalt for. Den eneste gang, hvor det var lige før, det gik galt for ham, og hvor han kunne være blevet tvunget ud på banen, startede han et slagsmål, så han fik "det røde kort" og derfor kunne/skulle forlade banen.
Carlos Henrique Raposo, men som fik kælenavnet "Kaiser", var født i en fattig familie den 2. april 1963. Det kan ikke nægtes, at han så ret nuttet ud - hvilket kan have hjulpet ham i karrieren??? - men intet gjorde ham til fodboldspiller på andet end papiret samt i hans drømme og storhed og berømmelse. Han kunne simpelthen ikke spille, og hans ry som genial var totalt ufortjent. At det lykkedes ham at få kontrakter med omkring 20 klubber, uden at han så meget som rørte en bold, er ubegribeligt, men jeg mistænker, at det kan hænge sammen med en form for "national stolthed": Carlos var på mystisk vis blevet et navn, og rygtet om hans evner var nok til at sikre ham nye kontrakter gennem rigtig mange år. Hans livsfilosofi gik ud på at "sælge sig selv", og det lykkedes ham til fulde.
En del af hemmeligheden ved hans fortsatte succes bestod i hans specielle netværk af bl.a. journalister. Ingen lod til at tjekke hans påstande om sejre på fodboldbanen, men underbyggede i stedet hans ry. Det lyder som det rene vanvid, men det var det ikke: Carlos var snu, og han havde fundet nøglen til det, han higede efter, dvs. penge og berømmelse.
Nuttebassen Carlos (til venstre)
Jeg gad nok vide, hvor mange andre, der har brugt hans taktik med løgne og gode forbindelser. Umiddelbart virker det, som om den må kunne anvendes inden for mange andre professioner end den lukrative sportsverden ....
https://en.wikipedia.org/wiki/Carlos_Kaiser_(footballer)
fredag den 30. september 2022
A publishing dream turning into a nightmare
I published this children's book with AuthorHouse in 2011. However, recently I learned that they had "cancelled" it a few years later without telling me. The reason for this - in my opinion criminal cancellation - was that AuthorHouse didn't use the "saddle stitch" binding anymore so they wanted me to republish the book for almost £300 in some other kind of binding. That means that this so-called publishing house not only took my money for the first publishing, but also held my book hostage until I paid once more for the same service.
As I hadn't been told of these secret plans of AuthorHouse I was very surprised to hear about this "cancellation" a few years after the publication. That was a stab in the back, so to speak, but also it was extremely inconvenient as I, at the same time as I found out what AuthorHouse had done, was being approached by The American company "The Spotlight Media Productions" about this children's book. To my utter surprise it appeared that they, actually for quite some time, had been working on a plan of turning my book into a movie. I had never thought along those lines, but of course I was flattered. However, I wondered at the proceedings of "The Spotlight Media Productions" as they didn't set out with offering to buy 1) either an option in the book or 2) the movie rights. They never sent me a contract, but expected me to write a movie script, "Hollywood standard". A steep demand which I wasn't happy about, especially because to me it looked like "The Spotlight Media Productions" expected to "buy" me and my book for free .....
Because of this I ended all discussions with "The Spotlight Media Productions", demanding them to cancel all plans of using my book for in any way. Also I filed a complaint at "Complaints":
I know that having a book turned into a movie is what many authors are dreaming of, but even so there are rules for these transactions, and the Production Manager of The Spotlight Media Productions, Charlie McDowell, didn't seem to abide to any of them so I don't regret to bring an end to their plans for my book. Right from the very beginning I wanted an agreement, i.e. a contract, but whenever I mentioned this claim I was met with silence. Not being either naive or inexperienced to me that was a danger signal so I decided to put down my foot, thus cancelling the project."
All in all this is a crazy, and maybe even unique, situation for an author. I KNOW that I ought to take AuthorHouse to court, but I haven't decided about that yet. As to "The Spotlight Media Productions" I'm surprised that they dare risking their image over something like this. Also I wonder if other authors have experienced anything like this with these two companies. If that's the case we should do what we can to stop this exploitation now ....
onsdag den 28. september 2022
Sære skønhedsidealer
Sikke et spild af nogle forrygende øjenvipper: MÆND forventes jo ikke at skulle pryde sig med den slags, der ganske enkelt altid regnes for feminint! Her er de tilmed naturlige og ikke - som i mange tilfælde med kvinder - kunstige.
Den østrig-ungarske kejserinde Sissi var kendt for sin store skønhed, og hun vogtede over sine fysiske fortrin, trænede og gjorde ved for at bevare og/eller videreudvikle den. Faktisk virker hun mere manisk end en nutidig fitness-fanatiker på mig, da hun vejede sig flere gange om dagen samt brugte diverse underlige remedier, der skulle bevare hendes legendariske skønhed. Ikke at jeg ikke forstår hende, for vi ved jo alle, at ikke mindst kvinders skønhed er højt i kurs i vort samfund, men al den smukkeseren kan altså overdrives, for den forhindrer jo, at man bruger tid og kræfter på andre og mere fornuftige ting, der kan forbedre kvinders situation i samfundet.
Sissi havde en flot skikkelse og et kønt ansigt, men noget af det, jeg aldrig har set nævnt i forbindelse med hende, er hendes øjenvipper. Var de lange, mørke og buede? Aner det ikke, men det skulle ikke undre mig, om de var en af de ting, hun knoklede med at få gjort så moderigtige som muligt. Måske hun har smurt dem med vaseline for at få dem til at vokse, for det troede man i sin tid var et af midlerne til at gøre dem rigtig lange. Hvorfor de skulle være lange kan man så tænke over, men det var så absolut en del af det generelle skønhedsideal for kvinder.
Gruden til, at jeg fik øje på øjenvipperne og gjorde mig tanker om dem, var såmænd, at jeg så et Reality-program, hvor meget fyldige og ikke ligefrem klassisk smukke damer af ubestemmelig alder, prydede sig med det, jeg ser som ekstremt lange, kunstige øjenvipper. De virkede faktisk, som om de var i vejen, men sådan så damerne ikke på det. Nej, de viftede med disse kunstige prydgenstande, selv om de tydeligvis var på nippet til at falde af. Sagen er jo den, at øjnene regnes for "sjælens spejl", og at de kan formidle indtryk og følelser, hvad enten de er ægte eller falske. "Dådyr-blikket" er i høj kurs, og jeg tør vædde med, at mange kvinder har øvet sig i det foran spejlet, før de bruger det over for den fyr, de ønsker at gøre indtryk på.
At det virker på mænd, har den berømte filminstruktør D.W. Griffith bevist, da han gav ordre til, at hans hovedrolle-skuespillerinde Seena Owen, skulle have ”øjenvipper lange nok til at røre hendes kinder”, når hun blinkede. Han kendte tydeligvis effekten af vipper, der flagrer og vifter.
Seena Owen iført lange, falske øjenvipper i filmen "Intolerance" fra 1916
Det var dog ikke denne instruktør, der var den første til at vise vippernes funktion, for inden da var der blevet udgivet forskellige bøger om skønhedspleje, hvor dette blev påpeget, og hvor man kunne finde gode råd om pleje og pasning. F.eks. var der en skønhedsfanatiker, der mente, at vipperne ville vokse sig tykkere og længere, hvis de blev behandlet med et afkog af egeblade. Andre gik ind for olier og specielle afvaskninger, der alt sammen beviste, at vipperne var i fokus.
De første falske øjenvipper blev skabt af menneskehår, der blev samlet i noget, man vel kunne kalde en lille "paryk". Denne blev så klæbet på de skønhedshungrende damers øjenlåg, men havde den skavank, at limen kun holdt i et par timer. Senere gik man over til mere drastiske metoder som f.eks. at sy ekstra hår ind i øjenlågene. Der var mange andre vilde metoder i de kunstige øjenvippers barndom, så det er en hel lettelse at kunne sige, at man nu "kun" bruger lim.En anden metode er magneter, der angiveligt låser vipperne fast på lågene, selv om jeg nu ikke forstår, hvordan man kan få vipper til at sidde på hud med den slags.
OK, det virker åbenbart, og alt taget i betragtning, så må det siges at være bedre end fastsyede menneske- eller dyrehår. At øjet er et sart område, er der nemlig tilsyneladende ikke nogen, der interesserer sig for, og det synes jeg faktisk er mærkeligt. Vi ved jo alle, hvor ondt det kan gøre at få noget i øjet, men den risiko ser man åbenbart bort fra ved tanken om den skønhed, man forventer at få ud af alle anstrengelserne.
https://www.bezzia.com/da/el-origen-de-las-pestanas-postizas-y-algunas-curiosidades/
Wikipedia
tirsdag den 20. september 2022
Tro og tåbeligheder
Videnskab og religion ligger unægtelig langt fra hinanden, og jeg skulle ikke blive særlig forbavset, hvis også kristne gejstlige fra f.eks. Middelalderen er kommet med lignende vanvittige udtalelser, f.eks. om jomfrudom. Tro og viden er ofte direkte modsatrettede. De er tydeligvis ikke engang beslægtede, og hvor troen tegner samfundet som det vigtigste knockoutes videnskaben ofte som noget helt irrelevant.
Det vil næppe hue sande muslimer af hankønsarten, da de jo som regel opfatter forskellen mellem mænd og kvinder som enormt stor. At få "gravide hænder" kan umuligt være noget disse mænd ser som ønskværdigt, da det jo udstyrer dem med kvindelige træk - og desuden er upraktisk. Hvad logikken angår, så har jeg set lige så slemme, men anderledes udsagn fra kristne teleevangelister. F.eks. er der et virkelig stygt eksemplar, der slynger om sig med vanvittige og dybt selvafslørende påstande som f.eks. denne:Dvs. at Jesu såkaldte "genkomst" bremses af menighedens manglende donationer, hvilket viser, at denne teleevangelist mangler respekt for den tro, han påstår, han tror på og tilmed udbreder. Det er groft, at han offentligt tilbeder det mammon, som Jesus tog afstand fra. Ikke at det er værre end alt det andet, nogle religiøse eller kirkelige personer tager Jesus til indtægt for, men pinligt er det under alle omstændigheder ....
Da jeg ikke går ind for nogen af disse to religioner, men tværtimod ryster på hovedet af deres forskellige doktriner, kildrer den slags vanvid nok mere min humoristiske sans end min forargelse. Sært nok lader det til, at mange/de fleste af dem, der rent faktisk er troende, heller ikke bliver forarget over disse prælater, der gør alt for at tømme folks lommer, og det undrer mig ret meget.
Både Islam og kristendommen er monoteistiske, dvs. centreret omkring én Gud, Jahve for de kristne og Allah for muslimerne, idet begge disse guddomme er mandlige afspejlinger af de samfund, der skabte dem - og ja, jeg tager for givet, at hverken den ene eller anden guddom skabte mennesket, men at de skabte ham, nemlig i deres eget billede. - Nå, men hvad er så hovedforskellen på disse to på mange måder beslægtede religioner? Jeg vil sige, at Islam er langt mere tros-ærgerrig end kristendommen, for muslimernes hellige skrift, "Koranen", blev angiveligt åbenbaret af et himmelsk sendebud, nemlig englen Gabriel, medens "Biblen" blev sammenstykket som et puslespil af menneskers erindringer. Dvs. at evangelierne ikke er skrevet af øjenvidner, men af folk, der fik fortalt om det, Jesu samtidige oplevede. Mange af disse erindringer er tilmed blevet udvalgt, idet en hel del blev udeladt. Det gælder bl.a. Maria Magdalenes evangelium: "Maria Evangeliet", Gyldendal, 2017 (oversat fra koptisk af Marianne Aagaard Skovmand).
Interessant nok regnes denne Maria Magdalene af nogle troende for Jesu hustru og mor til i hvert fald én datter, som han var far til. Den muslimske profet og Koran-formidler, Muhammed, havde i modsætning til Jesus flere koner, men han blev nu heller ikke regnet for "Guds søn", men for en jordisk, men meget speciel, udvalgt og særdeles ærværdig mand.Hvor "Biblen" altså er et kludetæppe af fortællinger og erindringer, så regner troende muslimer "Koranen" for et direkte Guds-manifest. Den påstås da også, at kun findes i ét eksemplar her på jorden, men der menes nu også at være et i himlen. Desuden kan de troende i vor tid glæde sig over, at den er blevet trykt og udgivet på formentlig alle sprog, sådan at alle kan læse den.
https://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-kristendom/hvorn%C3%A5r-blev-evangelierne-nedskrevet
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/kristendom-og-islam-helt-forskellige-fortaellinger
Wikipedia
søndag den 18. september 2022
Regina Kay Walters
En frisk og smuk, ung pige ved navn Regina Kay Walters, der burde have haft livet foran sig, men som blev myrdet, da hun var bare 13 år, fordi en syg stodder så hende som et stykke "legetøj", han kunne gøre med, hvad han ville.
Den afskyelige forbryders navn var Robert Ben Rhoades, og foruden at være lastbilchauffør var han det, som så mange andre mænd er blevet i disse år, nemlig seriemorder. Sex, magt og kvindemord var det, der drev ham, og det gik bl.a. ud over Regina, sådan som hans fotografier af den skrækslagne, purunge pige viser.
Billederne er taget af morderen få øjeblikke før hendes død, og det er hjerteskærende at se hendes rædsel: hun har udmærket været klar over, hvad Robert Ben Rhoades har haft i sinde. På det tidspunkt havde hun været holdt som fange i hans lastbil i mindst en måned, og man kan kun gætte på, hvad hun havde været ude for i det tidsrum. At hun blev voldtaget, er der dog ingen tvivl om.
Mordet foregik i en gammel, faldefærdig lade, og først da dens ejer fik den revet ned nogle måneder senere, opdagede man Reginas lig. Hendes følgesvend og gode ven, den jævnaldrende Ricky Lee Jones, blev sandsynligvis myrdet med det samme, efter at han og Regina var stødt på Robert Ben Rhoades, da de tomlede den. Kort tid inden da var de løbet bort hjemmefra og havde begivet sig ud på et eventyr, der altså endte meget sørgeligt for dem.
Heldigvis forbandt fotografierne af den skrækslagne Regina hende til morderen, da de var uvurderligt bevismateriale imod ham. Da han blev fanget og endelig dømt i 1994, mente man, at han i virkeligheden havde myrdet omkring 50 unge kvinder, hvilket er utrolig sørgeligt at tænke på.
https://fatimhemraj.medium.com/the-story-of-the-most-terrifying-photograph-51dedca0d299
https://allthatsinteresting.com/regina-kay-walters
Wikipedia