lørdag den 26. december 2020

Når man slavebinder den elskede .....

De fleste, der kender noget til USA's 3de præsident, Thomas Jefferson (1743-1826), opfatter ham sikkert som en guttermand. Var han måske ikke med til at skrive Uafhængighedserklæringen, og stod han måske ikke for udsagn som f.eks. "at alle mennesker er skabt lige ... og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke"? Jo, han gjorde, og det lyder jo godt, men det var det nu alligevel ikke, for med "alle" mente han ikke virkelig "ALLE", men kun dem, der var ligesom ham selv, dvs. først og fremmest hvide. Det er alle som bekendt ikke, og da slet ikke i USA. 

Som en af nationens grundlæggere er han beundret og elsket, men der er en plet på renoméet, der aldrig kan vaskes af. Nok arvede han sine plantager, men med sine ideer om menneskerettigheder burde han afgjort have ændret på forholdene for dem, der drev dem, nemlig de mange negerslaver, han også ejede. Noget, der indebar grusomheder, han burde have reageret imod, men tværtimod selv fortsatte.

Systemet fungerede for ham, idet han simpelthen erklærede sine slaver for en art ikke-mennesker. Denne tolkning forhindrede ham dog ikke i som 44-årig at starte et seksuelt forhold til sin 14-årige slave Sally Hemings, der var på alder med hans hvide døtre. Dette umage par fik seks børn, hvoraf de fire overlevede.


(Billedet er fra en TV-serie)

"De sorte", som han kaldte denne befolkningsgruppe var altså i hans øjne mindreværdige, "såvel fysisk som intellektuelt". Denne Nationens Grundlægger var åbenbart ikke klog nok til at kunne se, at den samfundsskabte mangel på skolekundskaber, osv. ikke gjorde disse mennesker dumme. Eftersom hans plantager blev drevet af slaver via hårdt, fysisk arbejde, kan de heller ikke have været svagere på det felt. For ham var og blev de mindreværdige, hvilket altså ikke forhindrede ham i at have et forhold til sin slave, Sally, selv om det logisk set burde have forekommet ham nedværdigende for ham som hvid mand at gå i seng med en mindreværdig kvinde.

Ikke bare de importerede slaver var mindreværdige i hans øjne, men også landets oprindelige beboere, indianerne. Faktisk lader det til, at han mente, de enten skulle deporteres eller udryddes. Tanken er grotesk, men efter Hitler er der nok ikke så meget inden for det felt, der kan overraske én.
 

Da Jefferson fik børn med sin slave, Sally, skulle man tro, at han ønskede at sikre dem og hende ved at frigive dem, men nej, de var født slaver, og de forblev slaver. Noget, der dog ikke har forhindret disse sorte efterkommere i at udvikle sig til gode og retskafne mennesker. Som gruppe udgør de desuden en imponerende skare.

I virkeligheden er der måske endnu flere, for nogle af børnene giftede sig med sorte og forsvandt måske i anonymitet, sådan at det kun var dem, der foregav at være hvide, der registreredes.


https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/thomas-jeffersons-bibel-udstilles

 

https://www.npr.org/sections/live-updates-protests-for-racial-justice/2020/07/15/891290821/thomas-jefferson-descendant-reflects-on-his-ancestors-complicated-legacy

 

https://www.cbsnews.com/news/thomas-jefferson-sally-hemings-descendants-unite-over-a-troubled-past/ 

 

https://chicago.suntimes.com/2017/8/3/18378364/with-monticello-lawyer-tries-to-come-to-terms-with-thomas-jefferson 

 

Helten, der stak af hjemmefra som 14-årig

 

Helten ses her sådan ca. 14 år, før han stak af hjemmefra, fordi han aldeles ikke ville opfylde sin fars plan om at sætte ham i lære som handelsmand. Født i Barmouth i Wales, England blev han døbt Harold Geoffrey Lowe (1882-1944), og han var det fjerde af sine forældres otte børn. Så absolut en rask dreng, der valgte livet som sømand frem for de støvede kontorer, hans far så som en sikker arbejdsplads for sin unge søn. 

Harold startede sin karriere som skibsdreng, men steg ret hurtigt i graderne, og i 1912 blev han udnævnt til "Femte officer" på et splinternyt skib, nemlig "Titanic", som rederiet ventede sig meget af. Dette skibs jomfrurejse var Lowes første transatlantiske sejlads, og han glædede sig sikkert til det, der dog slet ikke blev til det, nogen hverken på land eller til søs havde forestillet sig.


Den 14. april 1912, på det tidspunkt hvor Titanic stødte ind i isbjerget, lå Lowe og sov. Han mærkede ikke sammenstødet, men blev vækket ca. 30 minutter senere. Derfra var det ren heltedåd, inklusiv skud i luften for at jage desperate mænd væk fra redningsbåd nr. 14, der var fuld, og som han havde kommandoen over. Han samlede flere redningsbåde, der blev bundet sammen, så de dannede en flåde, og fordelte så passagerer, medens han selv fik roet nr. 14 tilbage til ulykkesstedet for at samle nogle af de passagerer op, der lå i vandet. Dette foregik dog senere, end det burde være sket, fordi han var bange for, at desperate mennesker ville klynge sig til båden og kæntre den under deres forsøg på at komme op i den. Noget, der ville have kostet endnu flere menneskeliv, og det ønskede han ikke. De fleste, der lå i vandet, var imidlertid allerede fortabt på grund af den kulde, de blev udsat for, og det lykkedes kun Lowe at redde fire, hvoraf en senere døde af sine forfrysninger. 

Lowes indsats var bemærkelsesværdig, da han holdt styr på redningsbådene og desuden - som én ud af ialt to befalingsmænd - forsøgte at vende tilbage, selv om det var farligt, fordi trykket fra det synkende skib kunne trække flere med sig ned i vandet. Senere bebrejdede han dog sig selv, at han havde ventet for længe med at vende tilbage, fordi han følte, han havde kunnet redde flere, hvis han havde taget chancen og var vendt om noget før.

Så snart de reddede ankom til USA, blev Lowe og de andre tre officerer, der overlevede, bragt til forhør i Det Amerikanske Senat. De undrede sig meget over, at dette forhør blev foretaget af ikke-sejlkyndige folk, og Lowe var temmelig uforskammet i sine svar. Han blev bl.a. spurgt, om han vidste, hvad et isbjerg bestod af, hvilket førte til hans udødelige replik: "Is, Sir?" Både før og efter han vendte hjem til Barmouth for at gifte sig med sin udkårne, blev han udråbt til helt af alt og alle. Selv virkede han meget beskeden og kunne ikke lide at tale om det, der var sket. Noget, der kan hænge sammen med hans selvbebrejdelser over ikke at være vendt tilbage til dem, der lå i vandet, noget før. Ingen kan dog sige, at han egentlig havde et valg, for det var tydeligt, at situationen med de desperate druknende kunne have ført til endnu flere omkomne, f.eks. ved at de fik redningsbåde til at vælte i deres forsøg på at borde dem. Som det var nu, blev det "kun" til ialt ca. 1500 ud af 2240 ombordværende.


https://www.mirror.co.uk/news/uk-news/true-story-titanics-hero-officer-

 

https://www.businessinsider.com/titanic-famous-survivors-victims-2018-4?r=US&IR=T 

 


fredag den 25. december 2020

Varsel eller hallucination?

 

Første gang, nogen påstod at have set det amerikanske, overnaturlige (?) væsen, der kaldes "The Mothman" - dvs. "Mølmanden" - var i 1966, hvor fire meget unge, men tilsyneladende troværdige teenagere kørte gennem en mørk skov. Pludselig dukkede væsenet op og skræmte dem ved at nidstirre dem med et par lysende, røde øjne. De unge vidner blev afhørt hver for sig, men sagde nogenlunde det samme, så politiet kunne ikke bare afvise dem som fantaster eller løgnere. Desuden var der det med de andre vidner, der meldte sig: FLERE og FLERE fortalte om møder med et stort, rødøjet væsen, der lignede en mellemting mellem et menneske og en fugl samt med et vingefang på omkring tre meter. Væsenet var meget uhyggeligt og derfor skræmmende, men det havde ikke ligefrem angrebet nogen, så man kunne ikke sige, at det var direkte farligt, kun at det forskrækkede folk. 

Beskrivelserne var temmelig ens, så hvis det var et bedrag, var det sandelig godt organiseret, og det var der ikke rigtig nogen, der troede på. Tvivlere kom dog med alternative tolkninger, der spændte fra "store rovfugle" til "hejrer" og derved udelukkede alle overnaturlige forklaringer. 

Andre mente, at der var tale om en budbringer af himmelsk - eller djævelsk!!! - art, for en af de gange, hvor det var blevet set og tilmed fotograferet, var lige inden Silver Bridge-broen styrtede sammen i 1967, hvorved mange blev dræbt. Var det noget, Mølmanden gjorde, eller var han bare et forvarsel om det, der skete??? Teorierne blomstrede og gør det såmænd stadig den dag i dag, selv om der var en pause i fremkomsterne efter katastrofen med broen. 

Lige inden bro-ulykken var der rigtig mange, der så Mølmanden. Så blev det færre og færre, men det viser sig dog, at han er blevet set andre steder, nemlig inden det store jordskælv i Mexico City i 1985 og i forbindelse med Tjernobyl-tragedien året efter. Er han kommet for at blive? Det vil tiden vise ....

 

https://wchstv.com/news/local/man-photographs-creature-that-resembles-legendary-mothman-of-point-pleasant 

 

http://www.sufoi.dk/arkiv/arkiv-hn/myter-04.php

 

https://wchstv.com/news/local/man-photographs-creature-that-resembles-legendary-mothman-of-point-pleasant 


https://youtu.be/J4fxUr-PPLg 

 

Verdens berømteste menneske

 

Dette er formentlig det tidligst kendte billede af Jesus. Det stammer fra det 4de århundrede e.Kr. og er fundet i katakomberne i Commodilla. Interessant nok fremstiller det ham sådan, som vi er blevet vant til at se ham, dvs. som en blond, europæisk udseende mand med blå øjne, bløde, halvlange lokker og skæg. Hvis han overhovedet har eksisteret, så har han med sin geografiske baggrund næppe set sådan ud, men han er blevet genkendelig for os i denne udformning, så det holder vi nok fast i, selv om den ikke er rigtig. I virkeligheden har han snarere set sådan ud, for det gjorde mændende i hans hjørne af verden: 

Mange andre har vist ham helt anderledes i deres kunstneriske gengivelser, men vi genkender ham alligevel som den, han påstås at være, nemlig Jesus af Nazareth. Eftersom den guddom, Jahve, han siges at være søn af, sjældent fremstilles i billedform (The Book of Daniel: 7:9, 13, 22) og i hvert fald ikke nær så tit som Jesus selv, er det ham, der tegner religionen. (For katolikker tegnes den dog også af Jomfru Maria). Selv om billedet veksler, så er han derfor genkendelig på grund af de karakteristika, han tillægges, nemlig håret, skægget, øjnene og ansigtsudtrykket. Man genkender ham, hvad enten man er religiøs eller ej.

Da det ikke er tilladt at skabe billeder af hverken Muhammad eller Allah, har de ikke denne let genkendelige skikkelse, og det har været med til at holde Jesus på førstepladsen som verdens kendteste menneske. Den eneste, der konkurrerer med ham på dette felt, er faktisk hans mor, Jomfru Maria. 

At Jesus eksisterede, gør ham ikke til gud, men en fantasi er han dog næppe. Et af vidnerne på hans eksistens er den jødiske aristokrat, officer og historiker Flavius Josephus, der skrev det 20 bind lange "Jewish Antiquities". Han var ikke Jesus' samtidige, for han var født omkring år 37 e.Kr., og han var ikke engang kristen. Til gengæld bevidnede han starten på den kristne kirke og fortæller bl.a. om det, han kalder "den ulovlige henrettelse af James, der var bror til Jesus, der kaldes Messias". Han fortæller også om en mand, der udrettede store mirakler, men som blev henrettet af Pilatus. Altså den historie, man kan finde i Biblen og dermed et indicium for dens historiske korrekthed.

At meget er blevet misforstået eller afvist af ideologiske grund er der ingen tvivl om. Alene det, at der er fire evangelier med forskellige fremstillinger af den samme begivenhed viser, at man ikke kan tage alt for pålydende, men når en mand som Josephus, der ikke har noget i klemme, ytrer sig, så lytter man. Hans værdi er at påpege, at der engang var en mand, der endte med at blive verdens mest berømte menneske.



torsdag den 24. december 2020

Bethlehem-myten udsat for uærbødige tolkninger

Gerhard Glück (født i 1944) er en tysk tegner, hvis jule-tegninger er originale og sjove. Nogle af dem indeholder også et alvorligt budskab, hvis man da giver sig selv lov til at tolke dem på den måde. Når det gælder Biblens beretning om Jesu fødsel i en stald i Bethlehem, boltrer han sig med detaljer, der ikke just optræder i den oprindelige beretning, men som er sjove og måske også tankevækkende.

Andre kunstnere har givet et mildt sagt andet billede af denne bibelske begivenhed samt den såkaldt hellige familie. 

Denne type billeder af de hændelser, der fortælles om, er typiske. For mig at se er de pæne, men samtidig totalt stillestående. Ja, Maria elsker den nyfødte, og ja, hendes ældre ægtefælle, Josef, er ved hendes og barnets side i en nydelig opstilling, men hvad så?

Andre mindre ærbødige tegnere har - ligesom Gerhard Glück - givet mindre regelrette tolkninger. Deres tegninger er både morsomme og skøre, og derfor føjer de noget til historien: man morer sig og leger måske også lidt med tanken om, at dette jo  er en elsket myte, men heller ikke så meget mere, for detaljerne afslører dens status som en god historie om noget, der måske fandt sted, men ikke på den måde, der skildres. Hvem tror f.eks. på beretningen om De Tre Vise Mænd, der kom forbi med rige gaver til den fattige familie? Nok ikke mange, og jeg gør i hvert fald ikke.

Andre tegnere leger ikke bare med detaljerne vedr. disse Tre Vise Mænd, men også med barnets køn. Jesus er Jesus, hvad enten han levede eller ej, siger man måske, men nej, ikke i denne version. Dér er "han" en "hun", hvilket er en morsom tanke, som det er endnu mere relevant at lege med i vore dage.


HELLO KITTY!


Man skulle tro, denne sande historie i virkeligheden var handlingen i en Stephen King-roman, men nej, en ung kvinde på 23 år, der arbejdede som servitrice på en natklub i HongKong, blev udsat for en lang række uhyrlige rædsler. Den unge dame hed Fan Man-vee, og i 1999 stjal hun angiveligt en tegnebog, vist nok fra en gæst på hendes arbejdsplads. Dette ubekræftede tyveri førte til, at hun blev kidnappet, holdt fanget i en lejlighed og tortureret i en måned, inden hun - før eller efter - dødsfaldet blev halshugget. Derpå blev hendes afhuggede hoved placeret i en Hello Kitty-havfruedukke, idet de smed resten af hendes lig ud. (Nogle mener, at de åd det .....)

Efter en retssag blev de tre mænd, der havde bortført og tortureret Fan Man-vee dømt for manddrab, men ikke mord,  da det hoved, der var blevet placeret inde i dukken ikke var nok til at bevise, hvad de havde gjort ved hende. Bevisets stilling var altså et problem, for kunne det ikke tænkes, at hun i virkeligheden var død af en overdosis eller måske ligefrem af naturlige årsager? Et vidne til grusomhederne var den ene af de tre mænds mindreårige kæreste, der ikke blev anklaget for medvirken, fordi hun vidnede i retten. Det var bare ikke nok til at bevise, hvad der var foregået i lejligheden.

Denne sag er ikke bare et eksempel på menneskelig grusomhed, men også på et bizart fænomen: folk har ladet sig inspirere af den til at lave legetøj, der så at sige udlever dens tema, eller film, der er blevet til som en filmisk genopførelse af grusomhederne, bl.a. "There is a Secret in my Soup".  

Når man føler, at denne udnyttelse af en tragedie for en ung kvinde er upassende, skyldes det måske til dels, at den ligger for tæt på i tid. Hvis de tre idioter havde udført deres ugerninger for et par hundrede år siden, ville det ikke føles så slemt, men nu er det altså sket for godt tyve år siden, hvilket jo nærmest føles som i går, og det er ubehageligt, for så stiller man sig selv spørgsmålet: er vi virkelig sådan? 


 

onsdag den 23. december 2020

Eksplosive sko

 

Det ligner nogle meget sølle, udtrådte sko, men er i virkeligheden dødelige våben. Noget, man fandt ud af, da deres ejermand, den britiske islamist Richard Reid (født den 12. august 1973) fumlede med dem om bord på American Airlines Flight 63 fra Paris til Miami. Det viste sig, at det ikke var snørebåndene eller andet naturligt tilbehør til skoene, der drillede, men tændsatsen til den hjemmelavede bombe, han havde skjult i dem. 

Heldigvis var der vakse med-passagerer samt fly-personale, der opdagede, at der var noget galt, for ellers kunne han have udløst en morderisk eksplosion, der ville have revet et stort hul i fly-skroget. Mange ville være omkommet, inklusiv ham selv. Nu blev han i stedet pågrebet og knapt et år efter idømt tre livstidsdomme + 110 års fængsel i et amerikansk fængsel.

 

Kunne det have været forhindret af lufthavnens sikkerhedspersonale? Det tror jeg faktisk ikke, for mange passagerer møde sikkert op med gamle og mere eller mindre udtrådte sko. Noget, man ikke kan undersøge hver gang, for det er jo en privatsag og ikke en overtrædelse af nogen almindeligt gældende love at gå med slidte sko eller slidt og f.eks. poset tøj.


Hvad Richard Reid angår, så var han søn af en kriminel far. Som ung mand gik han i hans fodspor, og det var under et fængselsophold, at han gik over til Islam. Senere blev han radikalizeret, bl.a. efter ophold i Pakistan og Afghanistan. Her må man så tænke på, at Reids forsøg på at bombesprænge et fly i luften som en selvmordsaktion skete få måneder efter angrebet på tvillingtårnene i New York den 11. september, hvor der omkom knap 3.000 mennesker, inklusiv de 19 terrorister, der udførte angrebet. Dette angreb blev foretaget ved hjælp af kaprede fly, og på en vis måde var det fly, som Reid fløj med indirekte også kapret.

En skrækkelig situation for alle ufrivillige medvirkende, men alligevel noget, der kan laves vittigheder over, og det ser jeg som et tegn på styrke. Håber, at det bliver ved, ligegyldigt hvad ganske almindelige borgere udsættes for både her og "over there" ....


https://www.britannica.com/biography/Richard-Reid