Dødssynder

Her ser vi en endeløs række af tykke damer, der synder imod deres diæter, men er det en SYND? Der må skulle mere til for at definere end "synd" som en DØDSSYND. Desuden er ordet blevet fyldt med ny betydning, sådan at det f.eks. er synd for nogen, der ikke selv har forbrudt sig. Træd en eller anden over tæerne uden at ville det, og så er det synd for denne person.

Dyr er uskyldige, for de begår ikke den synd at gøre ting, der er bevidste overskridelser af det, man kalder "Guds vilje". Syndsbegrebet er nemlig forbundet med religionen, og uden dette fundament ville der formentlig ikke være nogen synd, kun en form for menneskelig ubesindighed. Jesus formodes at have ofret sig for vore synders skyld, og nogle kirkelige instanser jonglerer med det, de kalder synd. Hos katolikkerne kan man således få syndsforladelse ved at gå til skrifte og bekende sine synder.

Man regner med syv DØDSsynder, der fører synderen lige ned i Helvede. De blev postuleret af en ægyptisk heremit, der dog regnede med otte dødssynder. I den katolske kirke blev disse otte til syv, måske fordi 7-tallet regnes for helligt. Ifølge katolikkerne er frådseri, liderlighed, grådighed, vrede, forfængelighed, misundelse og dovenskab noget, der udspringer af det samme, der førte til Lucifers fald, nemlig hovmod. Dvs. at alle de syv dødssynder udspringer af hovmodet, og det lyder sådan set meget logisk i mine ører.

Synder ses jo ellers ofte som det samme som "udskejelser", der alle har et fysisk udspring. Man bliver grebet af sexlyst og kaster sig ud i både det ene og det andet, der alt sammen regnes for syndigt, eller man æder sig fordærvet i rene madorgirer.
Nu, hvor man kan se TV-programmer med amerikanere, der har ædt sig til en vægt på f.eks. 300-400 kg, og som ikke har været uden for en dør i årevis, så er det vist lige før, nogle  af dødssynderne får nyt liv i vores bevidsthed ...

https://www.dagens.dk/videnskab/de-syv-doedssynder

https://www.religion.dk/er-de-syv-doedssynder-aktuelle-i-dag

https://www.kristendom.dk/de-syv-doedssynder

Blå nosser ....

Jeg kan huske, at jeg for nogle år siden "kom til" at ytre mig nedsættende om klamme mænd, der forsøgte at tage for sig af varerne, selv om de var blevet advaret. Den slags fyre irriterede mig, for hvorfor skal de have lov til det?
Min søde bøsseven, der var den fyr, jeg beklagede mig til, (men ikke over), svarede med en virkelig bebrejdende stemme: "Så skulle du selv prøve at have blå nosser eller bare en stiverik!!!"
Da jeg kom med et frisk og frejdigt "Næhhæ, for det har damer heldigvis ikke", så han på mig med et både såret og opgivende blik, der fik mig til at tænke nærmere over begrebet "blå nosser". Hvad er det, og hvad skal det gøre godt for?
Tjah, det kommer, når trykket ikke bliver lettet, som det skal, og det skyldes mest en kombination af
epididymitis (en betændelsestilstand) og hypertension (forhøjet blodtryk).

Det giver en bankende smerte i testiklerne, der er blevet sammenlignet med et spark i skridtet. Ifølge lægevidenskaben er det dog ikke farligt - f.eks. livstruende - men "bare" smertefuldt. Dvs. at når visse mænd forsøger at få sig lidt "livredder"-sex, så er det snyd. De dør ikke af blå nosser, men det er der faktisk mange kvinder, der gør, da visse overfaldsmænd ser det som en fuldt ud plausibel undskyldning for voldtægt og sexmord.
Dette har også fået mig til at tænke på de katolske præster, der bare ikke kan holde fingrene fra de små alterdrenge. Det skal de selvfølgelig, men hvad gør de, når kirken fordømmer ALLE aktiviteter, der kan lette trykket? Ikke-katolikker kan jo ty til selvhjælp, selv om det heller ikke er så velset blandt protestanter, men hvad gør den pæne, unge og dybt religiøse præst, der mærker kløen, men ikke må gøre andet end at ignorere det, hvilket han så kan risikere vil give ham "blå nosser".
Jeg mener at have læst noget om, at den nuværende pave har slækket på kravene til totalt afholdenhed, men helt sikker er jeg nu ikke ...


https://mmm.dk/blaa-boller-er-en-aegte-lidelse-det-sker-der-rent-faktisk-med-kroppen.12587.html

Ordgyderi

Ord gyder altså ikke, men det gør fisk. Til gengæld skaber de (formentlig) ikke nye ord og udtryk, men det gør vi. Vi har også en tendens til at omformulere ord, så de betyder noget ande, end det de gjorde oprindelig. Det gælder bl.a. ordet "kælling", der i sin tid betød "en lille, god og kærlig kvinde". Nu står ordet for det modsatte og har tilmed også en bibetydning: gammel og grim.

En gammel, slidt kvinde som hende her kan tilmed få tilnavnet "krage". Grove løjer, for hun ligner én, der har haft et hårdt liv, som hun bør hædres for.

Nye ord ser dagens lys, idet de ofte skabes i pressen. "Væredygtighed" synes jeg er et flot ord, og jeg ved lige præcis, hvad det betyder. En "hverdagsbetjent" har jeg aldrig hørt om, for en betjent er vel en betjent, hvis han/hun altså er ansat i en sådan stilling inden for ordensmagten.

"Karantæneramt"? Ja, mon ikke og ih, hvor er det træls!!! Et andet meget let forståeligt nyt ord er "coronakilo", for det med nye overflødige kilo er jo desværre en del af corona-oplevelsen.
Det er fantastisk, at mennesket tilsyneladende altid finder ord for deres oplevelser. Gad vide, om det også ville ske for en eneboer i en afsides hule, hvor han/hun ikke havde kontakt med andre mennesker. Faktisk tror jeg, at det er tilfældet, for en eneboer kan også gøre det, som jeg selv gør oftere og oftere, nemlig at tale med mig selv. Gang på gang studser jeg over den evindelige knever, som jeg lægger ører til, for så at opdage, det er mig selv, der meddeler mig selv et eller andet fra indersiden af mit hoved ....

Skæg for sig og snot for sig ....

Der er kvinder, der på grund af hormonelle problemer får skæg, men det vækker ikke den store begejstring, for ansigtshår regnes for et tegn på maskulinitet, og derfor er ikke comme il faut i vort samfund med skæggede damer.

Før i tiden var der kvinder, der skabte sig en cirkus-karriere som "den skæggede dame", men nu ville en omgang skønhedsbehandlinger med elektriske nåle få udryddet den formastelige ansigtsprydelse. Hår på hovedet er én ting, men i ansigtet overtræder det alle regler om femininitet contra maskulinitet.

Mænd taber nu engang ofte hårpragten, og den vigende hårgrænse er sikkert til stor sorg og græmmelse hos mange af dem. Måske nogle af dem ligefrem sammenligner sig selv med stakkels Samson, der mistede håret, da hans svigefulde elskerinde, Delilah, fik det skåret af ham, så hans maskuline kraft forsvandt for en tid.
Aha, kraft, saft og hår! Dér har vi forklaringen på de overleverede forventninger til de to køns hårvækst. Mænd signalerer kraft, styrke og modenhed med skæg og noget ganske andet med et bart ansigt ...

Det er ikke engang løgn, at skæg skal der til! Det lader nemlig til, at både kvinder og mænd opfatter skæggets maskulinites-symbolik. Faktisk synes jeg ikke selv, det er så rart at blive kysset af en fyr med skæg, der kører rundt i ansigtet på én som et hår-rivejern, men jeg kan godt se, at skæggede mænd signalerer nogle ting, som kvinder sætter pris på.
Der er dog et træk, som disse fyre har, der ikke normalt appellerer til kvinder: skæg kan bruges som en form for maske, der skjuler følelser, og det hader kvinder ....

https://www.realmenrealstyle.com/beard-stubble-psychology-vdo/

https://www.bbc.com/future/article/20160418-the-real-reason-men-grow-beards

Hvordan man skaber en Adolf

Et yndigt barn med et lidt betuttet udtryk. Den lille mund ser ud, som om den var overmåde rød og kan såmænd godt lignes ved en rosenknop. Da barnet voksede op, forsvandt munden bag et overskæg, der blev berømt som en af den voksne mands signaturer.
Denne lille dreng, Adolf, blev født den 20. april 1889 og døde (formentlig) den 30. april 1945, hvilket ikke var én dag for tidligt. Faderen var toldfuldmægtig Alois Hitler, og hans mor var dennes tredie kone samt slægtning.

Der er forskellige forlydender om, at Adolf elskede sin mor, men fra en tidlig alder gjorde oprør imod sin far. Alois var en brutal mand, der som barn selv var blevet mishandlet af sin stedfar, og dette mønster videreførte han i sin egen familie, idet han bl.a. ofte pryglede Klara og deres søn, Adolf. Billeder af ham udstråler da også noget, der virker som brutalitet.

Livet havde dog heller ikke været let for Alois, der sine første leveår havde prædikatet "uægte". Hans mor havde været kogekone hos en jødisk familie, og det hører med til Hitler-myten, at hun blev forført eller måske voldtaget af én herfra, således at Adolf i virkeligheden var kvart-jøde. Denne myte, for det er tilsyneladende ikke andet, da historien mangler reelt belæg med skriftligt materiale i form af kirkebøger og allimentations-beviser, etc., er af nogle blevet set som årsagen til Adolfs senere brændende had til det jødiske folk.
Adolfs halvbror, Alois, boede i Liverpool med sin irske kone Brigid, og det var her deres søn, William Patrick Hitler, blev født. Han forsøgte på et tidspunkt at slå mønt af sit slægtskab med den onkel, der nu var kendt som Der Führer, og det siges, at da det glippede, truede han ham med at afsløre hans jødiske aner for verden. Måske det er derfor, at Adolf forbød enhver omtale af sin slægt og fik også den kirkegård, hvor mange familiemedlemmer var begravet, jævnet med jorden og omdannet til militært øvelsesområde. Desuden - og det virker temmelig pudsigt - forbød han i Nürnberglovene kvinder under 45 år at tage arbejde i jødiske husholdninger.

At hans senere kone, Eva Braun, havde jødiske aner, vidste (formentlig) hverken han eller hun, for denne viden er tilsyneladende først kommet frem længe efter deres (formodede) selvmord i 1945.

Det er for nemt at sige, at det, der skabte den højtråbende galning, og som blev skyld i enorme lidelser både i og uden for Tyskland, var et produkt af en brutal barndom gennem flere slægtled. Mange andre har været ude for lige så slemme eller måske ligefrem værre ting uden at blive til Hitler. Han var speciel og må have haft en personlighedsbrist, der var forbundet med narcissisme og andet af samme skuffe ...

Adolf Hitler-positur allerede som barn: de korslagte arme er symbol på tillukkethed og afstandtagen, medens hovedets lidt bagoverbøjede holdning viser stolthed og trods ...

Gode gerninger

Dette kan være den ældre dames kærlige barne- eller oldebarn, der føler sig forpligtet til at hjælpe hende af familiære grunde. Sikkert er det dog ikke, for det kan også være en fremmed, der bare ikke kunne udholde at se hende stavre rundt dér, gennemblødt i regnen, for han er nemlig et godt menneske med empati. De findes, og det er dejligt at tænke på, for de repræsenterer vejen frem i vort samfund.
Der er dog også den meget mindre behagelige mulighed, at denne ældre dame selv havde en paraply, som fyren stjal fra hende. Man skulle ikke tro det muligt, men der er faktisk dem, der ville forstå hans handling uden overhovedet at gøre sig tanker om hverken godt eller ondt, "for sådan er mennesker nu engang". Sagen er dog den, at når nogen er sådan, så er det, fordi de vælger at være det, og den holdning skaber ikke nogen vedvarende fremgang for hverken dem eller vores samfund som sådan.

Forskellen mellem godt og ondt ligger, så vidt jeg kan se, i det materielle og det immaterille. At slå nogen for panden og hugge deres penge, mad, ejendom eller kæreste giver uomtvistelige materielle fordele. Man forøger sine besiddelser, hvilket er noget, der regnes for godt i vort materialistiske samfund.
Hvis man i stedet vælger at lade være med den slags og måske giver en hjælpende hånd, hvor det er tiltrængt, så skaber det (som regel) kun indre glæde, MEN UDELUKKENDE HVIS MAN PÅ FORHÅND HAR EN MORAL, der tolker dette som godt. Det skæpper ikke i kassen og har derfor ingen SYNLIG effekt, men det føles godt, fordi vi har lært, at det er det. Dvs. at godhed og empati har en langt større bevisbyrde med hensyn til det, de kan give os, end ondskab og egoisme, hvor fordelene er synlige for alle ....

Sperm og katastrofer

Hurra for kondomet, selv om det er surt for sædcellerne, der har kæmpet sig helt op til det sted, hvor ægget ville tage imod dem, hvis altså ikke, hun sagde NEJ! Al den sperm, der er blevet spildt på ufølsomme æg, der ikke falder for deres charme, er ikke andet end en vittighed for mange, der måske finder de små livlige fyre sjove, men også meget irriterende og besværlige.

Kun én når i mål, og i vore dage med prævention og fri abort er ikke engang den sædcelle sikret et godt og produktivt liv.

Vi ved nok, hvad et "glemt kondom" kan betyde for kvinden, og den viden gør det klart for os, at nok er babier vidunderlige, nuttede og alt det dér, men det gælder kun, når de er velkomne i moderens liv. En uvelkommen baby kan ødelægge virkelig meget for hende, så hun er i sin gode ret til at se sædcellerne som en art baktusser, der skal holdes ude.

Desuden - og det er faktisk MEGET interessant - er man kommet langt med forskningen omkring menneskelig formering uden mandligt bidrag. Hvordan landet end ligger med forskningen omkring mandeløs formering, så er der allerede sket noget, der unægtelig er noget bekymrende: ifølge en avisartikel for godt en måned siden, så ligger den danske mands sædkvalitet helt i bund. Det lyder ikke godt, for dels kan det være en tragedie for en mand, dels kan det ikke undgå at skabe problemer i et parforhold. At der tilsyneladende heller ikke rigtig er noget at gøre ved det er virkelig trist ....

https://www.berlingske.dk/videnskab/kunstig-saed-kan-overfloediggoere-manden



http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Almen_zoologi/formering/formering_(Dyr_-_K%C3%B8nnet_formering)


https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/har-vi-brug-bade-maend-og-kvinder