https://arbejderen.dk/idekamp/vaskekonens-s%C3%B8n
Når man tænker på H. C. Andersens barndom, så fylder faderen, friskomager Hans Andersen (1782-1816), mest, for han inspirerede drengen til at fantasere og drømme de store drømme om ære og berømmelse, der førte til det forfatterskab, vi elsker. Sammen med ham levede barnet i en eventyr- og teaterfantasi, så det betyder ikke så meget, at han måske slet ikke var hans biologiske far. Sagen er nemlig den, at da han blev gift med H. C. Andersens mor, Anne Marie Andersdatter (1773/1775-1853), den 2. februar 1805, var hun allerede gravid, og kun to måneder efter fødtes digteren, nemlig den 2. april 1805.
Begge forældre kom fra socialt belastede familier, hvor nogle medlemmer ikke ligefrem pyntede på stamtræet. Blandt andre var Hans Andersens far kendt som en galning, der vandrede omkring i Odenses gader, hvor han blev drillet af hårdhjertede unger, og H.C.s moster drev et bordel.
Noget, vi ved, der fyldte ham med en særlig skam, var den kendsgerning, at hans mor inden sit ægteskab havde født en illegitim datter, Karen Marie Andersen (1799-1846), som han aldrig selv omtalte som sin søster, men som "min moders datter".
At han kunne have hjulpet hende i hendes hårde kamp for at klare sig igennem efter mange år med forefaldende arbejde, faldt ham tilsyneladende slet ikke ind. Skammen over selve hendes eksistens vandt over velanstændigheden.
I 1812 lod Hans Andersen sig af økonomiske grunde hverve som soldat i stedet for en indkaldt bondesøn, der betalte sig fri med en større sum penge til den fattige skomager. Desværre blev dette ikke den redning, han havde håbet på, for da han vendte hjem to år senere, var han ikke bare syg og nedbrudt, men pengene var tabt på grund af statsbankerotten i 1813.
Ikke engang "Den kloge kone i Ejby" kunne redde hans liv, og et par år efter giftede Anne Marie Andersen sig med en mand, der desværre viste sig at være luddoven og slet ikke indstillet på at forsørge familien. Hun, der før sin første graviditet havde været kendt som en meget proper ung pige i sine tre ansættelser som tjenestepige, måtte tage det hårde arbejde som vaskekone, hvilket lader til at have startet det fysiske og psykiske forfald, der ødelagde hende.
Der var ikke mange former for kvindearbejde i denne periode, og det, der var, blev lavt lønnet, blandt andet ud fra de gængse forestillinger om et "forsørgerprincip": Om så den enkelte kvinde sled sig op med hårdt arbejde, så blev hun ikke anset for at være den "primære forsørger" og blev blandt andet derfor lønnet lavere end manden.
Kvinders arbejdsområde kunne være meget omfattende, men fremstod alligevel ikke som noget "synligt", fordi det først og fremmest bestod af husarbejde, enten i deres eget hjem eller hos andre. På landet malkede de køerne, skummede fløden og så fremdeles samt syrnede mælken og fremstillede forskellige ostetyper.
Det vil sige, at alle mejerifagets færdigheder oprindeligt er udviklet af landbokvinderne. Ud over de daglige gøremål som madlavning, rengøring og vask skulle kvinderne sørge for at karte, spinde og væve uld fra fårene. Alt dette – og meget mere! – stod kvindene for, og selv om mændene tog sig af de fleste udendørsopgaver, så hjalp kvinderne også til ved store arbejdsopgaver som høst og tørvegravning.
Af selvstændige og mere ambitiøse erhverv var der vel egentlig kun arbejdet som jordemor. Uddannelsen til jordemoder blev indstiftet i 1714, og den tog et par år, hvorefter man blev eksamineret af en læge. Nye elever blev dog undervist af jordemødrene selv.
En sådan uddannelse har reelt set været uden for Anne Marie Andersens muligheder, og der er da heller ikke noget, der tyder på, at hun har drømt om at få den. Hun ville for eksempel ikke kunne afsætte to år af sit liv som den reelle hovedforsørger af den fattige familie, hvor ikke engang den flyvske og drømmende søn bidrog med en indtægt. Sådan noget som jordemor var altså udelukket, og der har ikke meldt sig andre muligheder end jobbet som vaskekone.
Det vil sige, at hun har skullet være glad, når hun fik en arbejdsopgave, der rent faktisk tærede på hende, både fysisk og psykisk. Er der noget at sige til, at hun drak? Det var uheldigt, for det var med til at undergrave hendes helbred, men man forstår hende, omstændighederne taget i betragtning.
På Vilhelm Pedersens illustration til et af de af H. C. Andersens eventyr, "Hun duede ikke", der formentlig er et (romantiseret) portræt af moderen som vaskekone, står hun ude i Odense Ås iskolde vand ved en såkaldt to-stol af træ og banker løs på det snavsede linned for at få snavset ud. Før da brugte man en kampesten – en såkaldt to-sten – så stolen har været ret avanceret, hvilket gør, at man spekulerer på, om Vilhelm Pedersen havde ret i sin fremstilling, eller om han bidrog til romantiseringen af hendes arbejde.
Det mest almindelige vaskemiddel var oprindelig aske, og først senere kom der brun sæbe, men så vidt jeg har forstået, brugtes det mest ved vask i gruekedler, og det er der ikke tale om her. Anne Marie har virkelig stået krumbøjet over andre folks snavsetøj og knoklet med at få det rent. Udslidt af hårdt arbejde, sorg, modgang og druk dør hun i "fattigstiftelsen" Doctors Boder i 1833.
Man kan ikke sige, at H. C. Andersen ikke har haft sans for hendes svære liv, for han giver et par gribende billeder af hende, både i "Mit Livs Eventyr", hvor han fremstiller hende som en lille, fattig pige, der var blevet sendt ud af sine forældre for at tigge, men ikke havde held med sig. Fortvivlet sidder hun under en bro ved Odense Å, og man genkender sceneriet fra hans eventyr "Den lille pige med svovlstikkerne".
Han har forstået situationen, men har tidligt besluttet sig for, at han ikke vil lade sig opsluge af denne negative verden. Hvor hans mor drømte om, at han ville lære et håndværk og derefter være med til at forsørge familien, søgte han andre veje, medens hans mor og søster knoklede videre. Noget der er forståeligt, når man tænker på, hvem – og hvad – han var, men alligevel ...
Litteraturhenvisninger:
H. C. Andersen: "Mit Livs Eventyr", 1855
H. C. Andersen: "H. C. Andersens Levnedsbog 1805-1831", Det Schønberske Forlag, 1962
Johan de Mylius: "H. C. Andersen – liv og værk. En tidstavle for 1805-1875", Aschehoug, 1993
Bent Østergaard: "Min moders datter. H. C. Andersens ukendte søster, Karen Marie", kronik i Kristeligt Dagblad, 31. december 2010
Ingen kommentarer:
Send en kommentar