Mod og samarbejde

Denne mand har vristet kniven fra den såkaldte London Bridge-terrorist. Han står dér, helt betuttet, for han er bare en almindelig borger og ikke en toptrænet betjent eller soldat. Tøjet viser, at han ikke hører til samfundets spidser, tværtimod.
Billedet får mig til at tænke på, hvad man kan forvente af sine medborgere - og sig selv .... - i sådan en nødsituation: hvor beskyttet er man, når det virkelig gælder? En ting er, at politiet tilkaldes og via deres beføjelser får forbryderen stoppet, men hvad med det afgørende øjeblik, hvor det gælder om at standse en galnings angreb på uskyldige?
Jeg tror, at mange mennesker gerne vil hjælpe og ikke bare for at "spille helt", men som en instinktiv reaktion på uretfærdighed og ondskab. De fleste mangler dog ekspertise og det nødvendige mod i situationen. Drømmene er der, men alt andet svigter, medmindre de er sammen med andre, der handler. Det var det, der skete hér, og det var heldigt ....

Skønhedsforsyndelser

Denne unge dame er i fuld gang med at overtræde flere moderne skønhedspåbud. For det første smører hun ekstra farve på sine normalt totalt forkastede armhulehår, så de rigtig kan tage sig ud, og for det andet ser man ikke nogen deodorant, dér hvor hun sidder. Eftersom lugt er naturens vejleder udi elskovsanliggender, burde frisk sved da heller ikke camoufleres og/eller fjernes. Sagen er dog den, at skønhedsapostlene, der lever af at fremstille kunstprodukter, der angiveligt gør os alle dejligere, end vi formodes at være fra naturens hånd, slet ikke kan støtte den slags. Faktisk kan man komme til at dufte af jasminer, etc. de underligste steder, der ALDRIG har været skabt til den slags, men som har sin egen duft. Hvad hårene angår, så "gemmer" de dufte, hvilket så kan forklare, hvorfor de findes naturligt dér, hvor vi lærer at barbere og epilere, så der ikke er ét eneste hårstrå tilbage.
Alt i alt ret tankevækkende, ikke mindst fordi disse påbud kun gælder det ene køn: hunkønnet ....

 

Luksus-syge???

Det er ret rystende, som vort samfund har bevæget sig væk fra humanisme, når det gælder de mennesker, der har brug for hjælp og støtte. Desværre afspejler det en mistro til syge og handicappede, der ikke ligefrem klæder os, og jeg håber, at billedet snart vender, så vi undgår at opleve den dag, hvor syge og døende lades totalt i stikken, for det er dér, vi er på vej hen ...

Helligt?

Hvad er det dog paven gør her? Jo, han kysser en eller anden benstump eller lignende, der angiveligt stammer fra en for længst afdød helgen. Faktisk temmelig ulækkert, men stadig en del af visse kristnes tro. Disse levninger af lig, etc. kaldes relikvier, og de gav før i tiden indehaverne stor magt, for man mente, at de repræsenterede en sand tilknytning til Gud og de himmelske magter.
Ærefrygten for disse uhumske lig-rester har en vis bibelsk mening: 2. Kongebog 13,21 og Matthæus-evangeliet 9,20 samt Apostlenes Gerningen 9,12. Reformationen afviste imidlertid både troen på helgener og relikvier, selv om vi danskere faktisk har en kongelig helgen, nemlig Knud den Hellige, hvis lig befinder sig i Odense.

De allerfineste og mægtigste relikvier havde en påstået DIREKTE - men meget tvivlsom - forbindelse til Jesus og korsfæstelsen. Det vrimlede med splinter af hans kors, spyd og andet af samme skuffe, og det gav konger og kejsere verdslig magt.
Magen til galimatias skal man lede efter - og det bliver der også i nogle samfund eller visse kulter ....

Når ens hånd strejker

Ja, det kan ikke nægtes, at "musen", som mange af os bruger flittigt, kan være et farligt redskab. Jeg har i hvert fald fået problemer med min højre hånd, der kan være en følge af dette over-forbrug. Det har foreløbig ført til en undersøgelse for Carpaltunnel-Syndrom, der dog indtil videre er blevet afvist, for "det kan være noget andet".
Kors i skuret!!! "Noget andet"??? Spændende tider må man sige - og ikke spor behagelige ....

PS: senere har det så vist sig, at en anden læge mener, det er carpaltunnel-syndrom, så nu kan jeg ikke meget andet end at smide en mønt i vejret og se, hvor den lander, for at vælge behandling/ikke-behandling ....

Den ønskede tilbagegang

Egentlig en sjov tanke, at en slankekur er den eneste aktivitet, hvor tilbagegang er lig med fremgang. Ikke desto mindre er det tilfældet, og også jeg har i perioder næret et stærkt ønske om, at jeg ville blive udsat for denne type tilbagegang. At et vægttab kan stå i stampe, selv om man holder en diæt, er frustrerende, for det er nu engang ikke særlig sjovt at sulte. Desværre hører sult sammen med vægttab, og ingen på diæt undgår det formentlig, selv om der angiveligt findes midler til at sløre symptomerne.

Det siges, at åleslanke Audrey Hepburn sultede så meget under WWII i sit europæiske hjemland, at hun fik en livslang spiseforstyrrelse. Passer det? Jeg ved det ikke, men det skulle ikke undre mig, om det er sandt. Slank/mager var hun i hvert fald, og det blev en del af hendes image at have mere ynde end de filmstjerneformer, der var så berømte dengang.

En stjerne fra samme tid, der havde både ansigt og krop, der passede tidens idealer, var Elizabeth Taylor. Hun var forrygende smuk, men hun fik efterhånden en uheldig vane med at spise og drikke for meget, hvilket i perioder gjorde hende kvabset - eller direkte fed. Noget, der imidlertid blev udnyttet i filmen "Who's Afraid of Virginia Woolf?".

Kroppen er jo nu engang ikke bare et udskifteligt hylster, men det er også selve "huset" for det, man i mangel af et bedre udtryk kunne kalde "sjælen". At lade den gå til i deller er forkert af helbredsgrunde, men svært er det sgu', når alternativet er sult og afsavn ....

Blue blooded with a touch of black

Poor George III of England started out as a stout and very honorable man, but was stricken with a sickness that turned him mad. For many years he was a lunatic who suffered insults from his son George IV and was the laughing stock for people who should have known better.
Luckily enough, he had a loving consort in his wife, Queen Charlotte of Mecklenburg-Strelitz. The people loved her even though she wasn't considered pretty. Her ancestry was quite special as she was supposed to be the descendant of the mistress of the Portugese ruler Alfonso III, Madragana, who was a Black African. Several people noticed the "moorish" features of Queen Charlotte, but none of her children or grandchildren inherited her looks. (One of these grandchildren was Queen Victoria).

She never was considered a beauty, not even in her youth, but nobody saw her as a "Moor".
Actually, Queen Charlotte may not even have been the first "black" queen of England as the consort of Edward III, Philippa of Hainault (1314-69), may have been the first one with an African heritage.


https://www.theguardian.com/world/2009/mar/12/race-monarchy

Når systemet svigter ....

Man hører alt for ofte om fejlbehandlinger og/eller manglende omhu for patienterne, der efterlades uden svar på spørgsmålet om, hvorfor de ikke bliver raske eller bare behandlet. Et eklatant eksempel på alt dette oplevede jeg i går, hvor jeg hele dagen ventede på besked om, hvordan en operation på en mig nærtstående person var gået, for så om aftenen at få at vide, at den slet ikke havde fundet sted. Den sande grund til dette fortaber sig i tågerne, men begrundelserne var, at patientens proteinværdier ikke var gode nok, at man ikke mente, at man havde det nødvendige udstyr på hospitalet, sådan at hun burde overflyttes til et andet og mere veludstyret behandlingssted, osv., osv.. Alt dette vidste man allerede, da hun fik indkaldelsen til operationen, men ingen standsede processen, så hun mødte op på hospitalet meget, meget tidligt om morgenen for bare at blive sendt hjem efter et par timer.
Hun var rasende, og det er der sandelig ikke noget at sige til, for det, hun havde været ude for, kan kun kaldes én ting, nemlig FORAGT FOR PATIENTEN. Sådan burde "systemet" ikke kunne behandle en god og hæderlig borger her i landet, men det gør det altså, tilmed uden at skamme sig det mindste ....

  

Karrierer og karriere-substitutter ....

Typisk, at kvinder automatisk bliver opdelt i disse to kategorier: fru eller frk. Den "fine" titel har i umindelige tider været "fru", for det signalerer succes på ægteskabsmarkedet og dermed i samfundet som sådant.
Også meget typisk, at hverken en gammel kæreste eller (formentlig) andre fra denne kvindes fortid overvejer, om det er muligt at hun har brugt sin begavelse til andet end af blive lavt betalt medhjælper eller hjemmegående husmor. Tanken falder dem sikkert slet ikke ind, for det er den almindelige udvikling i et kvindeliv: 1) masser af drømme og planer, men 2) mænd og/eller graviditeter skyder de mest højtflyvende drømme i sænk, for samfundet er ikke indrettet til, at kvinder kan få begge dele. For dem er det som regel et enten eller, selv om der da heldigvis er nogle, der formår at bryde mønsteret.
Denne kvinde er ung og frisk, så man må formode, at hun kun er ved starten af en formidabel karriere, og at hun også planlægger at få de traditionelle kvindeværdier som mand og børn. Håber, det lykkes hende ....

Når man er stolt af det, der i virkeligheden er skamfuldt ...

Den slags fotografier kan enten være photo shopped eller del af en filmoptagelse, men de kan beklageligvis også være fuldt autentiske, idet de udgør et kært minde for en eller anden pik-forstyrret mandsperson. Dette er ikke det eneste eksempel på billeder fra et mord, der er fundet, men i dette tilfælde er det tydeligt, at de må have været flere om forbrydelsen, for én haler den døde eller bevidstløse kvinde afsted, medens en anden tager fotoet.
Man kender vist ikke detaljerne omkring dette mord eller ved, hvem morder og offer er, men det gør man i andre tilfælde, hvor det, morderen burde skamme sig over, er foreviget og gemt som et kært minde.

Den unge, rædselsslagne kvinde er få minutter fra at blive myrdet af en af de notoriske mordere. Desværre kan jeg dog ikke huske, hvem af det det drejer sig om, men der er jo også så mange, at det er svært at holde rede på dem allesammen.
Noget af det efter min mening særeste ved seriemordere er, at de efter arrestationen - og måske også domfældelsen - praler af deres "bedrifter" som menneske-slagtere. Nogle af dem påstår tilmed, at de skam har myrdet mange flere, end politiet har opdaget. Det kan så være led i en plan om spændende oplevelser uden for fængslet, idet de bliver taget med til påståede gerningssteder og/eller grave.
Fandens til tankegang siger jeg bare ....

Kæledyr på farten

General Montgomery with his pets, the puppies ‘Hitler’ and 'Rommel’, and a cage of canaries which also travelled with him, France, July 6th 1944

Det er et sødt billede, da Montgomery jo var oppe imod en af historiens værste skurke, men samtidig synes jeg, at han udnytter dyrenes uskyld og kærlighed. De har jo ingen viden om alt det forfærdelige, der foregår, men bliver åbenbart slæbt med fra slagmark til slagmark, fordi deres ejer har et (forståeligt!!) behov for deres nærhed. - Hmmmmmmmmmm ....

Når livet står på spil

På mandag skal én, som jeg er i familie med, og som jeg altså har kendt siden barndommen, gennemgå endnu en stor operation. Hun er et vidunderligt menneske, som jeg er kommet til at holde meget af, selv om vi næsten aldrig ses. 
Nogle gange har jeg nærmest indtryk af, at hun ikke bare er uheldig med sit helbred, men at hun ligefrem er Prügelknabe for Skæbnen - den skid!!!! - da hun får den ene alvorlige sygdom efter den anden. Hun er oppe i årene og før eller senere er det slut, som man siger, men jeg håber, at hun endnu engang klarer sig flot igennem operationen og den rekonvalescens, der venter hende bagefter. At hun hverken er bitter eller vred, men tilsyneladende tager det hele i stiv arm er beundringsværdigt. Det er dog ikke noget, man kan vente, at alle formår, hvilket jeg har fuld forståelse for: der skal et særligt menneske til for at klare den slags former for konstant modgang og utallige pinsler ....

Er livet værd at leve?

Gider man at leve? Er det umagen værd? Det synes de fleste af os jo, selv om man kan være hæmmet af utallige "defekter" og andet mindre behageligt. Mange lader dog til at synes, at netop deres liv - (der måske er andres ønskedrøm) - er helt uacceptabelt, for de kan ikke gøre sig gældende på den måde, de ønsker. Sådanne personer kan gribe til en metode til udskiftning af livet, nemlig selvmord i håbet om, at troen på reinkarnation er sand og bæredygtig. Lad os lege lidt med den tanke, for det er næppe helt så enkelt, som nogle lader til at tro:

Netop den metode kan altså bide sig selv i halen, så man ender med en genfødsel, der ikke ligefrem er det, man ønsker.
Det er klart, at nogle liv er så ynkelige og nedværdigende, at de ikke forekommer os er værd at leve. Medens andre lever i sus og dus med succes på alle felter, er der dem, der går til i fattigdom og sygdom. Ingen tvivl om det og heller ingen tvivl om, at der ikke er nogen rigtig løsning, for det, der virker uretfærdigt, kan ikke forklares med hverken logik eller religion. Dvs. karma-loven har dog et bud på en forklaring, men den bygger på en tro, der ikke kan bevises.
Ergo: det eneste, man kan, er at tage sin byrde på sig og forsøge at leve så godt og hæderligt, som man kan. Den eneste belønning, man får, er som regel en indre fornemmelse af at have gjort det godt - trods alt ...

Høj alder, skavanker og livsglæde

I dag har jeg været til et tjek-up af nogle af mine ældste skavanker. Det var (som ventet) en drøj omgang, men jeg fandt nu en hel del interesse i næstsidste del af proceduren: venteværelset, hvor man venter på chaufføren fra Flex-trafik, der har til opgave at køre én hjem.
Vi var ikke helt så mange som andre gange, jeg har besøgt hospitalet, men hver enkelt forekom mig at være interessant, fordi de alle - bortset fra én yngre kvinde på ca. 30-35 år - var ældre med mange oplevelser bag sig. Noget, man kunne se af deres ansigter og kropsholdning. Hvis ikke de var sammen med en mand eller kone, så sad de enten helt stive og udtryksløse, indtil der for fleres vedkommende indtraf det, at en af deres jævnaldrende medpatienter brød isen med et spørgsmål eller en bemærkning.
Jeg lagde især mærke til en pæn ældre dame på sådan ca. 78-82 år. Hendes tænder var i en elendig forfatning, men ellers virkede hun ikke vildt syg eller plaget. Hun sad ved siden af en lidt ældre dame, som jeg vil tro var i slutningen af firserne. Sidstnævnte dame var flere gange faldet i søvn, men nu fik hun sig en munter og livlig snak med sin sidekammerat, og jeg hørte ord som "café", "beværtning" og "minefeltet". Aha, tænkte jeg, hun har lever livet med skæg og ballade og tænker tilbage på det med glæde.
Sådan skal det være: det var sjovt engang, og nu er det hele ret besværligt, men det skal ikke få os ned med nakken. Nul, siger jeg bare, nul, nul og atter nul!

Bibel-fadæser

I den ældste Bibel-udgave er der intet om Jesu genopstandelse, og de kvinder, der angiveligt ser ham efter korsfæstelsen, og som kan bevidne, at han "er genopstået fra de døde", får en helt anderledes oplevelse: de ser en engel, der skræmmer dem, så de flygter og undlader at fortælle andre om deres oplevelse.
Det viser sig da også, at meget af det, vi er blevet oplært til at tro på, først er blevet tilføjet flere århundreder senere. Desuden har hver enkelt skriver, der har kopieret teksten i hånden, formentlig begået skrivefejl. Ergo: hvad er egentlig det, vi kalder "Guds Ord"???

https://www.britannica.com/topic/Codex-Sinaiticus

Djævelsk påhit

Nå, det kan man om nogle år?!!! Man kan da heldigvis også lade være, for vi lever altså ikke i Middelalderen (eller i samfund), hvor tortur hørte - eller hører - med til straffen. I hvert fald ikke officielt ....

The Iceman, Richard Kuklinski

Det, der kendetegnede "The Iceman", var hans "dobbelte natur". På den ene side var han virkelig en iskold morder, hvis foretrukne mordvåben var cyanid, "fordi det var pålideligt og ikke svinede". Det, han efterlod sig efter et mord, var da heller ikke blod, men lig, og dem var der ifølge ham selv sådan ca. 100 af. Så mange fandt politiet dog ikke, så måske var den del af hans forbrydelse pral.
Sideløbende med hans kriminelle virksomhed havde han et privatliv med en kone, han forgudede, samt tre børn, som han ville gøre alt for.

https://serialkillershop.com/blogs/true-crime/richard-kuklinski-wife-daughters

Det, der drev ham, var ønsket om at give familien en god tilværelse med alle middelklasse-værdierne som kirkegang og sunde interesser. Han købte ikke luksus til sig selv, men til sin kone og deres børn, og han fremstod som den allerkærligste far og ægtemand.
Hvad skal man mene om sådan en fyr? Tjah, hans rolle som god far og ægtemand frikender ham jo ikke som morder og kriminel, så det fulde billede af ham består af modsætninger, der viser sig at ikke være så uforenelige, som vi andre ikke-kriminelle har forestillet os. Han er faktisk et eksempel på vor mangelfulde menneskekundskab ...

Overraskelser og symboler

Dette var næppe meningen, og mariehønen har sikkert ingen ide om, at den nu bliver et symbol på frihed, store planer og en spændende fremtid. Faktisk vil jeg tro, at denne flyvetur ender med en eller anden katastrofe, der koster den livet, selv om det da også er muligt, at den havner blandt andre smukke dyr af sin egen slags og får gang i produktionen af nye "høns".
Utilsigtede begivenheder får jo på en eller anden måde deres egen betydning, og man tænker fluks på Newton og æblet: han planlagde jo ikke, at det skulle falde ned i hovedet på ham, men det gjorde det jo altså, og dermed blev der åbnet op for en forståelse af tyngdeloven ...

Bacon-krigen

Når noget er forbudt i henhold til religionen, så er det værd at tage op og gøre nar ad for alle ikke-religiøse personer og dem, der bekender sig til en anden tro, for det er så dejligt nemt, ikke sandt? Jøders og muslimers afvisning af griseprodukter - og dem er der faktisk mange af - forekommer os latterlige og til en vis grad også fornærmende, for vi har jo ingen problemer med dem, hvilket så at sige sanktionerer dem. Grunden til denne totale afvisning fortaber sig i fortidens tåger, hvor mange (nemlig for os nutidsmennesker) andre forbud så dagens lys. Nogle af disse forbud er ikke så bastante som afvisningen af svinekød, men de står der alligevel, sort på hvidt i de såkaldt hellige skrifter.
For min skyld behøver jøder og muslimer ikke at spise svinekød eller gå med lædervarer, der er lavet af svin, men andre forbud har jeg det ikke godt med, og det gælder især alt, der har med halal og Schæchting at gøre. Denne slagtemetode er og bliver dyrplageri, selv om diverse eksperter siger god for den, og jeg fatter ikke, at Danmark accepterer det og tilmed tjener penge på eksporten af halal-slagtede dyr. Den del af dansk industri forekommer mig direkte umoralsk, pinlig og - dybest set - nedværdigende for os ....

Cyberromancer ....

"Skændes med"? Ja, og det kan endda være, men hvad med romantikken, når man ikke ser den, man flirter med? Jeg tror ikke, at netop denne herre vækker mange romantiske følelser i damerne, nemlig hvis de ser ham. Til gengæld er der ingen grænser for hans charme, hvis han er sjov og vittig, og man undgår at se ham. Det er problemet ved internet-romancer, og det interessante er, at selv om folk godt ved det, så får det fantasi-skabte billede af deres drømmehelt mange til at forelske sig på nettet.
Jeg formoder, at det, der sker, er at man i virkeligheden elsker og taler med ens egen underbevidsthed, idet man fylder drømmebilledet op med de træk, man ønsker hos den elskede. Desværre sker det så, at man lader sig lokke til møder, hvor det måske viser sig, at ham den jævnaldrende fyr på 17 i virkeligheden er en mavesvær 47-årige med pædofile tilbøjeligheder, og at han somme tider også er morderisk ....

Jul? Ja, om godt en måned, men ikke nu!

Ikke et stort problem, men alligevel: det er irriterende! Alle mulige og umulige forretninger forsøger at overdøve hinanden med jule-tilbud, og selv om det vel kan være en fordel at have gaverne købt og pakket ind på forhånd, så finder jeg altså denne aggressive markedsføring irriterende. Det er ikke jul i november - husk det nu!!!

Et ikke ualmindeligt mønster ....

Først tænkte jeg, at dette var en modbydelig snylter, der har udnyttet en stakkels mand på det groveste. Så kom jeg i tanke om alle de gange, jeg har læst den samme historie, bare med én væsentlig forskel: den hårdt arbejdende person, der forsørger sin ægtefælle under studierne, men ikke selv får en uddannelse, er en kvinde. Når manden har opnået den status, de begge har drømt om, så har han en kedelig tendens til at forlade konen, der har knoklet for at skaffe ham den nødvendige uddannelse, men som han nu lader en ung, laber steg komme til gode. Status og økonomi står i mange tilfælde langt over solidaritet og  taknemmelighed, og det er nu trist.

Tankevækkende politiske begivenheder

Bolivias nyvalgte præsident Evo Morales virkede som et godt valg, og det var måske det, der var problemet: visse kredse i og uden for Bolivia ønskede at opretholde status quo - eller måske endda skrue tiden endnu mere tilbage ...
Det bliver meget spændende, hvad det udvikler sig til, også fordi Bolivia er en guldklump for skrupelløse personer, da der er masser af råstoffer.

https://arbejderen.dk/udland/generalstrejke-i-bolivia-mod-kuppet

Brodermord

Jeg husker historien om Kain og Abel fra religionstimerne, hvor man lærte, at den ene var god, men den anden ond. OK, det var ikke så pænt af Kain at dræbe sin bror på grund af misundelse over, at hans offer til Jahve blev accepteret, medens hans eget blev afvist. Dengang tror jeg ikke, man fik nogen forklaring på grunden til denne uretfærdige forskelsbehandling, for lærerne var loyale over for historien om de to brødre, der ikke kunne enes: Jahve er god, og Abel er god, men Kain er en skiderik, og sådan er det med det.
Nogle tolker dog historien på en anden måde og ser grunden til Jahves modvilje mod Kain som et udtryk for hans had til slangen, der forledte Adam og Eva til at spise af det forbudte træ. Sært? Tjah, de samme tolkninger bygger på en antagelse af, at Eva var utro mod Adam og fik sin søn Kain med fristeren. Abel derimod var søn af Adam og som sådan acceptabel for Jahve.
Der er dog imidlertid den krølle på sagen, at slangen - dvs. Lucifer, der blev til Satan - ligesom Jahve selv var et åndeligt væsen, sådan at hans søn ikke blot "var kød" som Abel. Dvs. at Kain dybest set repræsenterede et højere princip end sin bror, men at Jahve måske/måske ikke var utryg ved ham på grund af hans afstamning.
At Jahve formodes at have skabt alt på denne jord og således også slangen, æblet, Adam og Eva samt Kain og Abel gør det hele endnu mere latterligt, for så er han mildt sagt en guddom, der er splidagtig med sig selv. Nu forventer vi vel ikke logik i en bibelsk beretning, men alligevel - hmmmmmmmmm ....

Ulogisk bevisførelse bag jødeforfølgelserne

Adolf Hitler og det tyske nazistparti kom til magten i Tyskland i 1933. Den nazistiske ideologi byggede bl.a. på en stærk antisemitisme, og man indledte forskellige former for forfølgelse af jøderne i Tyskland. Det lader dog ikke til, at man i begyndelsen sigtede på en direkte udryddelse af jøderne, sådan som man gjorde under krigen. Forfølgelsen var snarere et forsøg på at begrænse den negative indflydelse, som man mente at jøderne havde på det tyske samfund og det tyske folk. Denne overbevisning hang sammen med Adolf Hitlers raceteorier, der også var udbredte i samfundet. Nazismen er kædet sammen med en teori om "racehygiejne": man bør ikke blande forskellige racer med hinanden, fordi nogle af dem er laverestående.
I Adolf Hitlers Mein Kampf, som udkom i midten af 1920'erne, beskrev han sin ideologi således: "Verden består af forskellige racer. Racerne er i konstant kamp med hinanden. Det er kampen mellem racerne, der driver historien."
Ifølge nazismen findes der altså højtstående og lavtstående racer, og problemet er, at en højtstående race vil være i fare for at blive udslettet - eller udvandet - hvis den blandes med en laverestående.
At netop jøderne skulle være "laverestående" er vanvid. De er en gammel kulturnation, og nogle af de største navne inden for kunst, kultur og videnskab er jøder. Hans argument er derfor noget ævl, som vi i vore dage burde være kloge nok til at gennemskue og så forkaste.

Historiske vanvidsscenerier

Krystalnatten den 9. november 1938 viste én gang for alle, at nazisternes retorik ikke bare var ord, tomme trusler og politiske slogans, men en virkelighed i datidens Tyskland. Den blev indledningen til den jødeforfølgelse, der må have forekommet almindelige, velanstændige mennesker umulig i et civiliseret samfund. Den dag i dag er der folk der benægter Holocaust, og det sker sikkert for manges vedkommende, fordi et eller andet sted i vores psyke er det en umulig tanke, at den slags kan finde sted. 

Under krystelnatten blev 91 mennesker dræbt og omkring 26.000 fængslet, mens ca. 7000 butikker blev smadret, foruden at omkring 200 synagoger blev nedbrændt. Vanvid og helt uden logik, hvor jøderne blev syndebukke på samme måde - men (foreløbig) langt mere alvorligt - end dem, det går ud over i vore dage: muslimske indvandrere her i landet og mexicanere i USA. Den politiker, der finder syndebukke, føler sig sikkert på den grønne gren, for så kan ALLE dårligdomme og al slags social modgang bortforklares. Den slags har det dog med at bide sig selv i halen, og vi bør lære nazisternes eftermæle. Historisk set står de med bar røv og totalt blottede ...

Dette er sket siden sidst: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ikke-kun-i-randers-haervaerk-mod-joeder-i-hele-landet-paa-aarsdag-krystalnatten?cid=newsletter_nb_nyhedsoverblik-aften_20191110201441

Aldersforskel

Moder og søn eller cougar og bytte???? I dette tilfælde nok det første, for de ligner hinanden, men det KUNNE være en ældre dame med en ung elsker - og hvad så??? Vi ser jo ofte den anden kombination, hvor en ældre herre har en meget yngre kone, og det er accepteret, fordi kønsrollerne stadig er, som de er.

Til min egen undren blev jeg selv noget forbløffet ved at se en steg som Keanu Reeves med denne gråhårede dame, som han er faldet for. Hvad er den af, har jeg fordomme???? Det er nok mere en erkendelse af de stadig gældende samfundsforhold og kønsroller, der spøger, og det skal jeg vist til at tænke mere over ...

Det smager ad H... til, meeen ....

Ja, er det ikke besynderligt: dette ulækre og ikke særlig velsmagende "guf" kan have en dragende virkning på en ellers fornuftig person, der kender grundreglerne i vitamin-, protein- og kalorieindtagelsen. Jeg er f.eks. ret vild med lakridspiber og har ofte lukket kæften på min indre stemme, der har råbt vagt i gevær, når jeg har rakt hånden ud efter 5-6 styks i Irma. Til trods for at jeg ved, de ikke er gode for mig/min mave, så kaster jeg mig over dem som det første, når jeg kommer hjem med mine varer.
Altså en totalt ulogisk opførsel, der tilmed føles som et lille vellykket oprør. Det sidste tror jeg er vigtigt, for det er måske dér problemet ligger: man gør noget usundt, fordi man ved, at man burde lade være, men INGEN - heller ikke én selv - skal komme og sige "Fy!" Jeg tror virkelig, at visse typer dum adfærd føles som oprør og derfor støttes af ens indre dumrian ...

Et pust i sivet ...

Et glimrende billede på livet som sådan for os mennesker: mælkebøtten og dens transformationer ....

Umiddelbart synes man måske, at et menneskeliv er langt, men ærlig talt, er det nu også det? Et år galopperer afsted - hurtigere og hurtigere, jo aldre man bliver - og pludselig er der gået 60-70-80 år. Man er som regel ikke den, man var som ung, for oplevelser og tilstande forandrer os unægtelig, men man husker formentlig den barndom og ungdom, man har gennemlevet. Dvs. at man på en vis måde er flere personer, fordi man har gennemlevet flere aldersstadier. Sært ....
 

Det uønskede køn

Da jeg hørte om denne episode, hvor en hund fandt en nyfødt baby i en skraldespand, så tænkte jeg straks: det er en pige, og det viste sig hurtigt, at jeg havde ret. Visse steder og i visse kulturer er piger uønskede eller i hvert fald ikke så velkomne som drenge, for de føles som en byrde for familien.
Jeg læste engang om en mand, der var vred over, at hans kone kun havde født døtre, for "at opfostre piger er som at gøde en anden mands have". Pigers fremtid i disse kulturer er jo nemlig lig med den slagne vej for hunkønnet = født, gift og mor, men uden anden samfundsværdi, for de får ingen uddannelse og kan ikke på egen hånd tjene penge til familien. At det er dem, der er den egentlige lim i samfundet samt slægten, overser - eller bortforklarer - man ...
Forøvrigt har vi for kort tid siden haft en grim sag her i landet, som jeg kunne forestille mig, hang sammen med disse forestillinger om kønnenes forskellige værdi: en indvandrerkvinde, der ikke taler dansk, og som ikke er dansk statsborger, blev gravid, men forsøgte at opnå en abort, vist nok i sit hjemland. På det tidspunkt var hun langt fremme i graviditeten, og hvad hun end gjorde, så mislykkedes det.
Da hun kom tilbage til Danmark, fødte hun, men barnet døde efter indlæggelse på hospitalet, da det var knap to måneder gammel. Det viser sig nu, at det blev myrdet af sine forældre, idet faderen bl.a. klemte så hårdt om brystkassen, at han brækkede et par af den lilles ribben. - Barnets køn? Det var "selvfølgelig" en pige ....

Endnu et tilfælde af en kasseret baby: https://www.express.co.uk/news/world/944043/Baby-newborn-ants-eaten-South-Africa-drain-miracle-rescue
 

Peber som ven?

Trist, at man faktisk kan være nødt til at overveje sådan et beskyttelses-våben. Desuden - og det er man ikke herre over - kan det også bruge af en overfaldsmand. Et møde med en sådan person kan udvikle sig til en duel på peber, hvor begge såres, men ikke dødeligt ...

Forfatter-tilbedelse

Før i tiden (dvs. for 30-40 år siden) var det en stor begivenhed, når visse af vore danske forfattere udgav en ny bog. "Alle" styrtede ud og købte den, så de kunne tale med ved div. sammenkomster af privat eller offentlig art. Bogen blev desuden inkorporeret i en gruppe, der vist nok hed - eller kunne kaldes - "bogskatten". Sådanne bøger forventedes at indgå i litteraturhistorien, og nogle ville tilmed blive en del af skolernes pensum. Nu forventer man, at en bog holder interessen i under ½ år, og tanken om udødelighed ligger vist de fleste nutidige forfattere fjernt. Nogle drømmer om en hurtig, men mere eller mindre flygtig berømmelse samt at kunne tjene en masse penge, f.eks. ved oversættelser og/eller filmatiseringer.
Desuden er der jo altså det, som ovenstående forfatter-joke lægger op til: opnår man at få en bog ud, så kan man ende med at blive berømt, at berømmelse lokker jo medlemmer af det andet køn til, for den smitter af på dem og gør dem mere attraktive på mange planer.

  

En "dejlig stådreng"

Her ser vi en stakkels, smaskforvirret mand, der dasker rundt i en rus af førlyst. Hverdagen er fuld af fristende damer, hvoraf flere lader til at leve af det, der gejler ham op: SEX. Som han går dér, fra fristelse til fristelse, bliver det mere og mere tydeligt, at han påvirkes af synet. Han får det, jeg engang hørte en sød bøsse beskrive som en "dejlig stådreng", der nødig skulle gå tabt, når nu den var dér i al sin pragt.
Nå, men manden i vittigheden møder ingen forståelse for sin situation, men bliver tværtimod halet afsted af to hærdebrede betjente, der tydeligvis ikke ser med milde øjne på hans sprængte gylp og fritgående lem. På den ene side er det direkte synd for den formastelige mand, der unægtelig forstyrrer ro og orden med sin tilstand og potentielle farlighed: det er sådan, en voldtægt eller et sexmord starter, og uregerlige lemmer er virkelig ikke ønskværdige i mange andre menneskers hverdagsliv, hvor en smaskliderlig mandsperson er et forstyrrende element.
Hvis den mandlige myte om, at mandens penis er en form for tryllestav, var sand, så ville det se anderledes ud, men det er den nu engang ikke. Alt afhænger af situationen, og den skrigende dame har grund til at reagere med afsky, selv om det da er synd for den opløftede mand ...

Slå en skæv ....

Som ikke-ryger og sjældent-drikker forstår jeg ikke trangen til at drikke sig plakatfuld eller "feste" ved at tage stoffer, så man bliver "skæv". Jeg har kendt gode og talentfulde folk, som jeg har holdt af, gå til i druk og stoffer, og jeg har ærgret mig over det spild af menneskelige evner og muligheder, de repræsenterer.
Da jeg selv i sin tid for sådan ca. 777 år siden forsøgte mig med en enkelt cigaret, fordi det var in blandt unge mennesker, så undrede jeg mig over, at nogen kunne finde det sjovt. Det er altså ikke noget, der har fristet mig, eller som jeg har givet afkald på under suk og jammer, tværtimod. Derfor bedømmer jeg kun fuldskaben og "skævheden" som tilskuer og ikke som (potentiel) bruger, hvilket giver mig et helt andet perspektiv på sagen.
Udtrykket "skæv" er vist meget betegnende for den tilstand, folk eftertragter, men ordet "fest" forekommer mig totalt misvisende, for hvilken "fest" er der ved at hænge slap og vrøvlende et eller andet (tilfældigt??) sted?

Denne unge dame "fester" angiveligt, men så vidt jeg kan se, sover hun sig fra alt det virkelig sjove. At folk kan begå forbrydelser for at skaffe sig de stoffer, der gør dem "skæve" er sørgeligt, for - som man siger - man kan "købe guld for dyrt".

Vegetar

Det er lige ved at være et solidt argument, for ham Adolph kan jeg sgu' ikke lide. Desværre er dette argument dog ikke 100% vandtæt for hverken det ene eller det andet ...
Selv tror jeg mest på en balanceret kost. Problemet for mig er faktisk, at jeg ikke rigtig kan lide kød, men at jeg - bl.a. for at dække mit daglige proteinbehov - spiser mange mælkeprodukter. De har så til gengæld den skavank, at de sjældent mætter nok og desuden langt fra er kaloriefri. - HM!!!!

Dagligt hysteri

Jeg gad nok vide, hvor mange daglige hysterianfald, der er for mange. Selv ser jeg det som et led i en sund "luk luft ud"-proces, der egentlig føles ganske godt, men som nogle mennesker finder afskyelig. Foreløbig har jeg ikke sat grænser for mig selv, men nu hvor jeg er begyndt at tale med mig selv, må jeg måske skrue ned for dampen. Eller skal jeg fortsætte med at være ligeglad?
Noget af det, der virkelig fik mig op at køre var alle de problemer, der har været med at få mit nye fjernsyn i gang. Kors, hvor har jeg bandet, hvæset og skabt mig over alle de problemer, der har været, fordi det bare ikke virkede. Forhåbentlig er min meget stille og urbane nabo lige så tunghør, som jeg selv er blevet, for ellers får jeg helt sikkert prædikatet "skrupskør HYSTADE" ...