Boobytrap: Babsedronningen Agnes Sorel

Dette ligner et billede af Madonna med barnet, som vi har set det i så mange andre udgaver, men det er nu temmelig sigende, at den lille, runde baby, hvis buttethed viser, at han er en slughals, ser væk fra den blottede barm. Kvindens nedslagne blik er heller ikke nok til at stoppe ens umiddelbare fornemmelse af, at dette ikke er den dydsirede Guds Moder, men en særdeles verdslig kvinde, der viser barm for at vække andre og mere verdslige lyster end de rent spirituelle. Faktisk fik denne berømte kvinde designet sine kjoler, så barmen var særdeles blottet. At hun også ellers var en strålende skønhed, der af mange blev anset for at være Frankrigs - eller Europas - smukkeste kvinde, giver dette "fysiske udsagn" en særlig vægt. Hendes navn? Agnes Sorel (1422-1450).

Det for os noget drastiske design forandrer ikke Agnes' biografi og status, for som den franske kong Charles VII's hjerterdame var og blev hun den første officielle, kongelige elskerinde, dvs. en sengekammerat, der blev anerkendt som mere end lige netop det. Hun var altså ikke bare kendt for forbindelsen med landets monark, men var blevet indsat i en officiel stilling, der ikke trak fra i hendes image, selv om det, hun gjorde, blev regnet for umoralsk.

Den franske kong Charles VII (1403-1461)

To kvinder spillede en vigtig rolle i denne konges liv. Den ene var hans elskerinde, Agnes Sorel, og den anden hans politiske støtte, Jeanne D'Arc (1412-1431). De levede alle i en vild og voldsom tid under det, der er blevet kaldt "Hundredårskrigen", og Charles måtte således kæmpe på flere fronter, bl.a. fordi hans far, Charles VI, havde gjort ham arveløs i 1420 og i stedet havde udnævnt den engelske Henrik V som arving til sin franske trone.

Hvor Jeanne kæmpede for kongen med sværd i hånd - og blev henrettet som heks for dette brud på kønsrollemønsteret - gjorde Agnes, hvad hun kunne via forhandlinger, fine forbindelser, overtalelser og betalinger. Det sidste skaffede hun ved at sælge eller pantsætte nogle af de mange smykker, Charles havde givet hende i årenes løb. Denne handling er blevet foreviget i en gravering fra 1859, der viser Agnes i en langt mere ærbar udførelse end i babse-billederne fra hendes egen tid, for i det nittende århundrede var tiden ikke længere til tant og fjas med blottet barm og tydelige seksuelle signaler.

Stillingen som officiel elskerinde havde så absolut været lukrativ, for den havde skaffet hende store rigdomme foruden tre levendefødte døtre. At Charles anerkendte dem som sine betød, at de kunne indgå i fordelagtige ægteskaber, når den tid indtraf. (Noget, der iøvrigt gjorde, at Agnes' gener blev spredt til flere fornemme, europæiske familier).

Pludselig var det hele dog slut for Agnes, da hun døde som 28-årig. Dødsårsagen var måske fødslen af hendes fjerde og dødfødte datter, men sikkert er det ikke. Allerede kort efter dødsfaldet begyndte der at gå rygter om mord, og mange mente, at hun var blevet forgivet. Kongens søn og tronarving, Louis (XI), hadede hende, så der var dem, der troede, at han havde myrdet hende. Graven blev åbnet og flyttet flere gange, men først i 2005 blev Agnes' rester undersøgt videnskabeligt.

Det viste sig, at hun meget vel kan have været et mordoffer, for det, der var tilbage af hendes lig, var fuldt af kviksølv. Nu er der så bare det ved det, at netop dette blev anset for medicin og et skønhedsmiddel, så det kan have været Agnes selv, der tog lidt for grådigt for sig af "vidundermidlet". Man mener dog, at mængden af kviksølv i hendes liv tyder på, at der virkelig var tale om mord, men bevises kan det jo ikke.

Den dødsmaske, man byggede over hendes ansigtsknogler, viser i øvrigt, at hun virkelig må have været meget smuk, og at hun faktisk lignede de berømte Agnes-portrætter fuldstændig.