"Sugaring Off", det berømteste - og dyreste af Grandma Moses' malerier
Når man ser Grandma Moses' billeder, føles det rart, for det er altid en idyl, hun maler. Gad vide, om hun KUNNE male noget andet og mere dystert, hvis hun havde villet, eller om hun for evigt var den idylliske illusions gidsel.
Den senere "Grandma Moses", nemlig Anna Mary Robertson (1860–1961) var en ganske almindelig lille pige i en forholdsvis fattig familie, men allerede som barn tegnede og malede hun med forhåndenværende materialer fra husholdningen. Som 12-årig begyndte hun at arbejde som tjenestepige - efterhånden nok snarere husholderske. Det fortsatte hun med i 15 år, indtil hun giftede sig og fik 10 børn, hvoraf de fem overlevede barndommen. Alt i alt virkede hendes liv ganske almindeligt, for det lignede den skæbne, så mange andre kvinder fik, hvis ikke de tilhørte en velhavende familie.
Hendes mands navn var Thomas Moses, og det er jo så fra ham, hun har sit specielle og efterhånden meget berømte efternavn. Anna Mary bidrog til forsørgelsen af sin store familie ved at arbejde som rengøringskone i velhavende folks huse. Ingen - og sikkert slet ikke hun selv - ville have kunnet forestille sig andet, end at hendes liv ville fortsætte ad disse traditionelle baner for ubemidlede kvinder. Der skete imidlertid noget, der gav hende et helt andet vingefang i livet: hun begyndte som 78-årig at male for alvor, og det fortsatte hun med. På det tidspunkt var hendes mand død, godt 66 år gammel, og hun kunne bruge sin tid, som hun ville.
Hun er en fryd for øjet, som hun sidder dér og maler. Øjnene er klare og stråler af et indre lys. Ryggen er rank, og hele hendes udstråling er herlig for beskueren af denne gamle kvinde, der bestemt ikke lod sig hæmme af alderdom og de skrøbeligheder, der nu engang følger med årenes gang. På dette tidspunkt var hun blevet opdaget af kunstverdenen, sådan at hun var blevet forvandlet fra tidligere rengøringskone til den feterede kunstner, "Grandma Moses", vi kender den dag i dag.
Hendes motiv var det landlige liv med hverdagsbegivenheder af forskellig art, og hendes stil bliver kaldt "naiv" og "folkelig", hvilket den også er, da hun jo er selvlært. Hendes malerier er blevet udstillet mange steder og hænger på diverse museer. At postvæsenet også har vist interesse for hendes kunst ses sikkert af mange som den ultimative hæder, medens andre måske hænger sig mere i den kendsgerning, at billederne også har indbragt store salgspriser.
Grandma selv opnåede også en speciel berømmelse for at være den person, hun var. Man så hendes lille, vævre skikkelse på magasin-forsider, på fjernsynet og andre steder. Hendes selvbiografi, "My Life's History", vakte også stor interesse. Alle hædrede hende, og hun modtog to æresdoktorater foruden et utal af andre hædersbevisninger. Kort sagt, hun blev kunstverdenens kæledægge, både på grund af sine evner, sin livshistorie og sin position som selvlært.
Hun står den dag i dag som et symbol på det, amerikanerne elsker allerhøjest, nemlig ideen om, at enhver er sin egen lykkes smed, og at man bare skal knokle på for at opnå noget her i verden. Denne naive ideologi skal dog ikke trække fra i hendes status, for hun var afgjort en stor kunstner, og det er fuldt fortjent, at hun fik en berømmelse, der ikke bare varede de sidste 23 år af hendes 101 år lange liv, men også efter døden.
https://infofamouspeople.com/famous/grandma-moses.htm
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar