Hun blev ikke så gammel, men hun opnåede stor hæder og ære inden for sit felt som kriger, i dette tilfælde samurai. Hendes navn var Nakano Takeko, og hun blev født i april 1847 og døde i 1868. Hendes karriere omfattede bl.a. en medvirken i Boshin-krigen 1868-69 som officer og leder af de kvindelige samuraier, også kaldt "joshitai". Hun brillerede især med sin brug af det specielle spyd eller sværd "naginata", der bedst kan sammenlignes med det gamle, europæiske våben hellebarden, der - set med nutidige øjne - ser meget uhåndterligt ud, men som hun mestrede.
Japansk samurai-rustning flankeret af "naginata"
Lige fra helt lille havde hun været fascineret af de kvindelige samuraier, der altså kaldes "joshitai". Hun læste en masse om dem og deres kampteknik samt lagde planer om selv at uddanne sig til kriger. Noget, der også interesserede hende, var historiske skildringer af japanske generaler, kejsere og kejserinder, hvilket alt sammen tyder på, at hun levede i sin egen drømmeriske eventyrverden af store mænd, kvinder og deres bedrifter.
Kvindelig samurai
Som 6-årig blev Nakano Takeko optaget på en skole for kvindelige samuraier, hvor hun gjorde sig godt, men den uro, hendes land blev ramt af på grund af forskellige grupperinger af kejser-tro og det modsatte, gjorde, at hun vendte hjem og begyndte at træne andre piger som "joshitai". Det var hun sikkert ganske god til, for i sin tid havde hendes egen lærer været så imponeret af hende, at hun/han ansatte hende som hjælpelærer. Noget, der formentlig kun skete for de bedste i en klasse.
På dette tidspunkt sang samurai-traditionen på sit sidste vers, og Nakano Takeko blev en af de allersidste af sin slags. Den 16. oktober 1868 førte hun an i Aizu-slaget, hvor hun og en gruppe af "joshitai" gik til angreb på den overlegne kejserlige styrke under general Shagumas ledelse, selv om de faktisk havde fået forbud imod at deltage. Deres mandlige modstandere var forsynet med moderne våben i form af geværer, så de var kvinderne langt overlegne, både i antal og i bevæbning. Da Shaguma forstod, at han kæmpede imod kvindelige soldater, gav han ordre til ikke at dræbe dem, men det betød blot, at Nakano Takeko beordrede sin kvindehær til at kaste sig ud i et selvmordsangreb. Inden hun blev ramt i brystet, nåede hun efter sigende at dræbe en 5-6 fjendtlige soldater, men døde så også selv.
Inden hun døde, havde hun bedt sin søster, Yuku, om at skære hendes hoved af, så det ikke skulle falde i fjendens hænder og blive brugt som trofæ. Søsteren gjorde, som hun bad hende om, og det afhuggede hoved blev båret af sted til et tempel ikke så langt fra slagmarken, hvor en præst begravede det under et fyrretræ med alle æresbevisninger. Alt sammen mægtig hæderværdigt ifølge japansk tradition, men nok ganske uforståeligt for de fleste af os andre. Hvad Nakano Takekos ry angår, så blev hun senere hædret med en statue, selv om det var den kejser, hun kæmpede imod, der endte som sejrherre. Hun var altså en skrap oprører, der blev belønnet med berømmelse, og som blev en legende for en krigertradition, der ret kort efter hendes død blev opgivet som forældet. Alt i alt et ret interessant fænomen ....
https://yamatomagazine.home.blog/2019/07/13/warrior-women-nakano-takeko/
https://www.badassoftheweek.com/nakano
https://www.rejectedprincesses.com/princesses/takeko-nakano
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar