Når man tænker på, hvad kvinder gennemgår under en fødsel - måske endda uden at få et levende og sundt barn ud af det - så forstår man til fulde, at der har været mere eller mindre seriøse forsøg på at lave "fødselsmaskiner", der kan minimere risikoen for mor og barn. At slippe levende gennem denne biologiske proces har været vanskeligt for mange, både kvinder og børn. Hvilket så fører til det særdeles logiske spørgsmål: hvorfor skal det være så farligt og så smertefuldt at føde et barn, og hvorfor er der så mange nyfødte, der er gået til under fødslen????? Her tænker jeg uvilkårligt på den engelske dronning Anne (1665-1714), der var gift med den danske prins Jørgen, og som arvede tronen efter sin far, James II, i 1702.
Jeg har ondt af alle kvinder, der er kommet ud for det, der skete for hende (mindst) 17 gange: hun blev gravid, alle omkring hende glædede sig over udsigten til, at landet skulle få en ny tronarving, og så fødte/aborterede hun under mange smerter og i stor bekymring for udfaldet af en næppe særlig let graviditet. Dette skete ikke bare én eller et par gange, nej, det skete hele 17 gange!!! At få 17 døde børn, når alle venter spændt på fødslen af den længe ventede nye tronarving, må have været enormt traumatisk. Når det kan ske for en dronning - altså en monark, en regent, der må formodes at have styr på de pengemidler, der garanterer lægelig ekspertise og de allerbedste jordemødre - så virker det nærmest ubegribeligt, men sådan gik det altså for stakkels Anne rigtig mange gange, og jeg har ondt af hende.
Sådan er der sikkert adskillige fødende kvinder, der har tænkt, men den går jo altså ikke. "Jobbet" med at føde næste generation er hendes, og sådan bliver det nok ved med at være. Noget, de fleste kvinder lader til at acceptere, selv om de ved, at det indebærer mange smerter og stort besvær.
Wilhelm Nicolai Marstrand
I middelalderen var en fødsel en social begivenhed, hvor man flokkedes om barselskvinden, gav hende opmuntring, men også næringsrige fødemidler som f.eks. kager med masser af æg. Marstrands billede her ovenfor er fra en senere historisk periode og viser barselsstuen og ikke selve fødslen. Atmosfæren er måske noget anderledes end nogle hundrede år før, for her kommer man for at lykønske den unge mor med en vellykket fødsel.
Det er jo ikke lige det, man ønsker for den lille nyfødte. Jeg har dog forstået det sådan, at forcepsen virkelig var til hjælp, da den fødende ikke længere - som i middelalderen - sad eller ligefrem stod under fødslen, men blev placeret i rygleje, hvilket gjorde det nemmere for hendes hjælpere at komme til. Dvs. at hvor tyngdekraften tidligere havde hjulpet til med at få barnet ud, så skulle der noget andet til, og der kom flere forskellige mere eller mindre brugbare instrumenter. Et af de mest spøjse var mineingeniør George Blonskys fødselsmaskine, hvor man forsøgte at gøre brug af centrifugalkraften.
Det er et ret avanceret apparat, som opfinderen, George Blonsky, og hans kone, Charlotte - der i øvrigt begge var barnløse - tog patent på i 1963. Når man ser arbejdstegningerne ligner det grangiveligt en torturbænk, men det er altså en opfindelse, der skulle lette fødslen for mor og barn samt forhindre dødfødsler.
https://www.history.com/news/royal-birth-traditions-marie-antoinette-meghan-markle
https://www.amusingplanet.com/2019/12/child-birth-by-centrifugal-force.html
https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-derfor-er-det-saa-besvaerligt-at-foede-for-mennesker
https://momkind.dk/artikler/post/hvor-ondt-gor-det-at-fode/
https://munksgaard.dk/products/fodsel-og-smerte-e-bog-(pdf-format)-16174-9788762807051
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar