Løst og fast om skytsånder: må man fyre - eller tæve - dem??!!!!

Pavel Kuczynski

Jeg ved egentlig ikke, om jeg ligefrem tror på engle, men det skulle ikke undre mig, om de fandtes under en eller anden form, bare helt anderledes end vi er blevet oplært til at tro. Således ser jeg denne hårdt prøvede og afgjort særdeles udnyttede, barfodede og bevingede person - også kaldt en "engel" - som et glimrende billede på min egen ideal-skytsengel, der unægtelig ligner en tjener, slave eller en meget avanceret robot en hel del. Den holdning kan jeg så gøre mig tanker om, for jeg er godt klar over, at det selvfølgelig ikke er så pænt af mig, meeen .....

Ordet "skyts" får mig i hvert fald til at lege med tanken om, at der rent faktisk findes en overjordisk skabning, hvis opgave det er at følge og beskytte os. Ikke at der er meget, der tyder på, at det virkelig forholder sig sådan, men det kunne jo tænkes, og det ville nu være rart, bare en gang imellem ....

Ja, jeg kunne godt forestille mig, at min egen skytsengel også er smuttet og nu får en stærkt nødvendig psykiatrisk behandling et eller andet sted i de himmelske sfærer. Dvs. hvis netop han da ikke i virkeligheden stammer fra de nederste områder, hvor man helst ikke selv skal havne, selv om der dog er nogen, der efter sigende forstår at styre den slags "anti-engle", der kaldes "djævle". Eftersom jeg ønsker orden i tingene og mener, at det burde min skytsånd sørge for, at jeg får, så er jeg ikke på forhånd afvisende over for en "mørk engel", når bare han gør, som jeg siger, og det er nok det, der er svært at sikre sig ....

Nu ligger der jo ikke forestillinger om et herre-/tjenerforhold i tanken om skytsengle. Deres (påståede) opgave er mest at hjælpe mennesker med en åndelig udvikling, der måske først kan mærkes efter døden, dvs. efter at man har sluppet alle materialistiske krav og ønsker. Den ide er den fremherskende i religionen, men den bryder med det, jeg gerne så praktiseret her og nu: HELD I SPRØJTEN, tak!!! SLUT MED UHELD OG MODGANG!!! Ak ja, sådan fungerer det ikke ifølge de kloge, der har mere tjek på systemet end os andre, der ikke har en teologisk eksamen, men bare stiller med en række nedskrevne ønsker. Den slags lister er formentlig altid forbundet med jordelivet og ikke den himmelske paradistilstand, vi formodes at stile imod, så det siger sig selv, at sådan noget kan vi godt glemme alt om, hvilket er irriterende her og nu, hvor vi alle formentlig har noget at slås med .... 

Også de mørke engle kan tilsyneladende få kvababbelser over deres pligter. Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man ser et billede som det nedenfor, der vist nok viser en fortvivlet, mørk engel. Hvad er der galt med ham, fik han opgaver, han ikke kunne klare, - eller som han afskyede??? Har også mørke engle moralske skrupler, hvis "deres" menneske skejer ud og begår onde gerninger??? Hvis det er tilfældet, så opfylder han så vidt jeg kan se ikke sine overordnede pligter over for sin meget-meget mørke herre og mester, der vel er den, der har givet ham hans opgaver. En djævels samvittighedskvaler kan bare ikke andet end at skabe store problemer for ham mht. loyalitet. 

Det er sjovt, som man reagerer, når man ser en af de mørke med en uskyldig barnesjæl. Nok kan jeg lege med tanken om at "engagere" en af dem som skytsengel i stedet for de hvide og syndfri, jeg forestiller mig, at jeg hidtil har haft, men det støder, ja, oprører mig at se en af dem korrumpere et uskyldigt barn. Tanken om de mørke og slemme er altså ikke så afklaret, som jeg selv troede, for sådan en situation viser mig, at nok er jeg jævnligt gal på de hvide, men i mine øjne virkningsløse, men selv om jeg kan flirte med tanken om en mørk og slem skytsånd, så ville det ikke være løsningen ....

Nedenfor ser vi Hugo Simbergs maleri af englen, der har fået bank. Det er en meget ynkelig, bevinget person, der bæres bort af to meget unge mænd, og umiddelbart er jeg lige ved at hovere: "Ha, "dit menneske" blev gal og gav dig øretæver, og det har du sikkert fortjent, din dovne slambert!!!" Dette er dilemmaet ved at vælge det gode, men alt for ofte ineffektive mht. jordiske gøremål, man kan brokke sig og måske også fyre ham, men ikke slå på tæven, selv om det klør i fingrene på én .... 

Hugo Simberg: "Den sårede engel"

En af de morsomme ting ved skytsengle er, at forestillingen om dem hviler på meget gamle traditioner, der ikke nødvendigvis er religiøse. Nogle af dem hører til folketroen og ligner feer, andre optræder som en art projektion af ens egen personlighed, dvs. som noget, der kunne kaldes en "usynlig tvilling". Det lyder vildt, men er faktisk den mest logiske forklaring på skytsånder: man fører en indre samtale med sig selv, men oplever det, som om der er en anden uden for ens psyke, måske i skikkelse af en form for dobbeltgænger. 

Ikke én, man tænker på som en skytsånd, men det er folk i visse erhverv nu alligevel, og de bliver ofte groft udnyttet. Når jeg tænker på det, får jeg straks dårlig samvittighed over mine egne ønsker om en skytsånd som tjener, slave eller robot ....