Da kvinder gjorde karriere som pirater ....

 

Hvis en kvinde ønskede at gøre karriere før i tiden, var den mest respektable måde selvfølgelig ægteskabet: man giftede sig til rang, titel og penge i et samfund, der ikke gav megen sikkerhed til dem, der ikke besad disse goder. Systemet fungerede sikkert fint for masser af kvinder, men det kan ikke nægtes, at det begrænsede deres frihed til at gøre noget andet end lige præcis det, man forventede af en hustru.

Andre muligheder var arbejde som hushjælp, barnepige eller lignende foruden som prostitueret. Under visse omstændigheder kan sidstnævnte give ganske godt, men det var nok de færreste, det lykkedes for ligefrem at skabe sig en karriere, medmindre de blev bordelmuttere. Desuden var det jo kriminelt og straffedes som sådan - hvilket dybest set er vildt uretfærdigt, da deres mandlige kunder ikke blev straffet, selv om det var dem, der holdt liv i branchen. Noget andet, der også var kriminelt, men som kunne give godt, var alt, der involverede kriminelle handlinger som tyverier, røverier, osv.. En interessant, men meget farlig vej at betræde, der har ført mange af begge køn til skafottet, galjen eller fængslet ....

Der er nok dem, der har tænkt, at det var en høj pris at betale for lidt tyvegods, så hvorfor ikke forhøje indsatsen og virkelig vove liv og lemmer? En af de kvinder, der gjorde netop dette, var den irske pirat Anne Bonny (ca. 1700–1782), der tilmed ikke var den eneste kvinde, der forsøgte sig som hav-gående røver, for man har navnene på i hvert fald ti. Anne er imidlertid blevet romanticeret i eftertiden og er derfor den mest kendte, selv om f.eks. sådan en som den kinesiske Ching Shih (1775-1844) er langt mere interessant. Det siges, at hun i sine velmagtsdage befalede over 1800 skibe med ialt 60.000-80.000 besætnings-medlemmer. Hun var kendt for sine fantastisk gennemførte angreb på skibe fra de britiske, portugisiske og kinesiske riger, og regnes for en af de mest succesfulde pirater nogensinde.

Chings start på pirat-virksomheden betød et karriereskift, da hun oprindelig havde været prostitueret, men blev gift med en indtil da ikke særlig succesrig pirat. Da han døde i 1807, efterlod han hende med kommandoen over den store sørøverflåde, de havde opbygget i fællesskab. Kejseren var selvfølgelig ikke vild med sørøvernes hærgen, der også kunne gå ud over ham og hans besiddelser, men da han udkæmpede et søslag imod Ching i 1808, vandt sørøverne stort. Sådan fortsatte det i slag efter slag, og til sidst tilbød kejseren hende amnesti, hvilket hun gik med til i 1810. Fra og med da levede hun et pænt og lovlydigt liv, indtil hun døde som en velhavende og formentlig veltilfreds bedstemor i 1844. Faktisk en flot karriere for én, der var startet med ingenting, bortset fra sin formentlig ret sexede krop ....

Hvad angår de kendteste, europæiske pirater af kvindekøn, nemlig den irske Anne Bonny og den engelske Mary Read (1685-1721), så nåede de ikke de samme højder som deres kinesiske kollega, men indtil et vist punkt havde de faktisk stor succes og var respekteret af deres samtid. Begge disse kvinder var klædt i mandetøj, og Mary havde faktisk forsøgt at komme ind i hæren, forklædt som mand.

Mary Reid i en duel, vist nok med en anden pirat

Både Mary og Anne var en del af den kendte pirat Jack Rackhams besætning. Inden Mary sluttede sig til denne, havde hun været gift med en mand, der imidlertid døde ca. fem år før, hun mødte Jack Rackham i 1720, dvs. samme år som han og hans besætning blev arresteret. Han blev hurtigt henrettet, men begge kvinder påstod, at de var gravide, så de fik udsættelse, idet Mary imidlertid døde af feber i 1721. Der hersker til gengæld usikkerhed om Annes skæbne, og der er modstridende oplysninger om, hvorvidt hun blev henrettet, eller om hun - snu som hun jo var - fik snoet sig ud af dødsdommen.

Med hensyn til hendes barndom og ungdom, så lader det til, at hendes far, der angiveligt var en engelsk sagfører, gjorde hende arveløs og smed hende ud af hjemmet, da hun - imod hans vilje - giftede sig med en fattig sømand ved navn James Bonny som 16-årig. Ironisk nok forsørgede hendes mand familien ved at angive pirater til myndighederne for dusører. Noget, der dog ikke forhindrede Anne i at møde og forelske sig i sørøveren Jack Rackham, hvis barn hun fødte på Cuba, for derefter at vende tilbage og leve med ham som pirat, indtil de blev fanget i 1720. 

Det er et mysterium, hvad der blev af Anne, men der er nogen, der påstår, at hun ikke blev henrettet, men tværtimod levede i mange år, indtil hun døde over 80 år gammel, hvilket var en imponerende alder dengang. På det tidspunkt var hun angiveligt blevet gift med en anden, som hun havde flere børn med. Kort sagt, en herlig udgang på en kvindes indsats for at få en karriere, hvis man altså lige glemmer, at hun ikke bare var en romantisk skikkelse, men også en vaskeægte forbryder, der var med til at dræbe andre mennesker. Faktisk har nogen af dem, der blev fanget af hende og Mary fortalt, at de to var de værste med hensyn til de grusomheder, fangerne blev udsat for ....

https://www.thoughtco.com/biography-of-anne-bonny-2136375

https://en.wikipedia.org/wiki/Women_in_piracy

 

https://www.history.com/news/5-notorious-female-pirates 

 

Wikipedia