Boobytrap: Englen, der var en djævel

Lyst hår arrangeret i en ungdommelig og nærmest barnlig frisure, smukke, blå øjne, ja, Karla Homolka (født den 4. maj 1970) ligner noget, hun ikke er/var, for det uskyldige ydre snyder: hun er/var bestemt ingen uskyldsren engel. Tværtimod er hun en af de ubetinget modbydeligste og kyniske, canadiske mordere, man kender. Derfor figurerer hun da også højt oppe på diverse lister over de mest afskyelige kvindelige (serie-)mordere, man kan forestille sig. Kort sagt en person, man tager for givet befinder sig bag tremmer - og bliver der! Sådan er det imidlertid ikke gået, da Karla, der er særdeles intelligent, har fået manøvreret sig ud i et normalt liv med en ny mand og tre børn. Hvad hendes første mand, Paul Bernardo, angår, så sidder han fortsat dér, hvor han i den grad fortjener at sidde, nemlig i et fængsel ....

Brylluppet mellem Karla Homolka og Paul Bernardo den 29. juni 1991

Karla fik ingen børn med sin første mand og medskyldige, Paul Bernardo (født den 27. august 1964), som hun mødte, da han var 23 og hun 17 år. Dengang havde hun drømme om at blive dyrlæge, men arbejdede på det tidspunkt i en dyrehandel i et indkøbscenter. Paul havde en stilling som bogholder eller måske ligefrem regnskabschef i et stort firma. De var begge ud af velhavende, respekterede familier og havde ingen økonomiske problemer. Desuden var de det, der førte til deres øgenavn, "Ken og Barbie", dvs. smukke, unge mennesker med flair for at begå sig i de såkaldt "bedre kredse". At de begge var som tikkende bomber, parate til at eksplodere, var der ingen, der anede. Der var dog dem, der bemærkede, at Karla tabte sig, og at hun begyndte at gå med tøj, der kunne dække mest muligt af hendes krop, hvilket ofte er et faresignal, da det kan tyde på hustruvold. Nogle af disse årvågne personer spekulerede på, om Pauls stadig mere og mere tydeligt dominerende adfærd også gav sig fysiske udtryk, men ingen greb ind, f.eks. ved at foreslå Karla at forlade ham - eller bare tale med hende om det, der skete: man så, men uden virkelig at se ....

Som senere afsløringer viste, ville det nok heller ikke have hjulpet så meget, for Pauls unge kone ikke bare tolererede hans overgreb på både hende selv og andre kvinder, men deltog selv i noget langt værre. Da han fortalte hende, at han var den eftersøgte Scarborough-voldtægts-mand, der havde overfaldet og voldtaget mere end ti kvinder siden 1987, tog hun forbavsende nok ikke afstand fra hans forbrydelser, og snart efter blev hun selv involveret i dem. Et halvt år før deres bryllupsdag i 1991 voldtog og dræbte de i fællesskab Karlas yngre søster, Tammy (1975–1990). Det skete i forbindelse med en bedøvelse under et overgreb, som de begge deltog i. (Jeg vil dog mene, at visse ting kunne dog tyde på, at dødsfaldet ikke var en del af den oprindelige plan, men snarere et uheld, selv om Tammys død fortsat regnes for mord).

Stakkels, purunge Tammys død blev i første omgang afskrevet som et uheld under indtagelse af alkohol, så det blev ikke efterforsket som mord eller forhindrede, at Pauls og Karlas bryllup fandt sted uden problemer et halvt år senere. Perfekt for "Ken og Barbie", der solede sig i hyldesten som det smukke, unge par med en lys fremtid foran sig.

I december 1992 brast boblen imidlertid, fordi Karla meldte Paul for den hustrumishandling, hun blev udsat for, og som bare var blevet værre og værre. Lægen, der tilså hende, sagde, at han aldrig havde set noget menneske så ilde tilredt, da hun mødte op for at foretage sin anmeldelse, hvilket betød, at hun blev mødt med stor medlidenhed og forståelse på politistationen. At hun havde sat sig for at prikke endnu mere hul i "Ken-og-Barbie-lykke-boblen" forvandlede imidlertid sagen totalt, da det nu kom til at handle om de mord og voldtægter, Paul angiveligt havde tvunget hende til at deltage i. Dvs. at hun fremstillede sig selv som det uskyldige offer for sin brutale og kriminelle mand. Der var imidlertid én vildt interessant oplysning blandt alle dem, hun gav politiet, der virkelig fængede: forbrydelserne var optaget på bånd. Desværre vidste hun, efter hvad hun sagde, ikke, hvor de afslørende videoptagelser af uhyrlighederne befandt sig, idet de måske var blevet destrueret af Paul. Da hele mord- og voldtægtssagen hvilede på hustruvoldsofret Karlas beskrivelser, var det meget vigtigt for efterforskerne at finde båndene, men det lykkedes dem ikke, selv om de endevendte det unge pars hjem, vist nok gennem 71 dage ....

Hele sagen blev totalt forkludret af Pauls uerfarne, men ambitiøse advokat, da han faktisk fandt de gemte bånd i parrets hus, men et sted, som politiet havde overset. Han burde afgjort have afleveret båndene til politiet, men valgte at beholde dem, fordi de kunne belaste anklagerens sag ved at sværte hans stjernevidne, Karla, til, hvilket teoretisk set kunne vinde sagen for ham. Sagen var nemlig den, at båndende med al ønskelig tydelighed viste, at hun aldeles ikke blev tvunget til noget som helst, men at hun ofte var den udfarende kraft i de pinsler, de myrdede ofre blev udsat for efter at være blevet kidnappet og holdt fanget. Hvis det var blevet afsløret, ville "den stakkels mishandlede hustru" være havnet side om side på samme anklagebænk som sin mand, serievoldtægtsmanden og morderen, Paul Bernardo, men nu blev hun i stedet for et vidne imod ham. Eftersom hele sagen hvilede på Karlas udsagn og den tiltro, hun fik som offer for hustruvold, var det ekstra rystende, når båndene viste, at hun var noget mere og langt værre, nemlig en medskyldig, bl.a. i det, der førte til hendes lillesøsters tragiske død efter at være blevet misbrugt i bevidstløs tilstand. Noget tydede tilmed på, at hun - og ikke Paul - var initiativtageren ....

Pauls forsvarsadvokat holdt båndene skjult i over et år, men blev så erstattet af en anden og langt mere erfaren advokat. Alt forandredes, men da sagen jo altså udelukkende hvilede på Karlas udsagn om, at Paul havde dræbt de to piger, de havde kidnappet i fællesskab, og som de begge havde forulempet seksuelt samt tortureret, så stod anklageren over for et enormt problem: opgive at få en notorisk voldtægtsmand og morder dømt eller holde fast i Karlas ikke-eksisterende uskyld? Uden denne "uskyld" røg hendes troværdighed som vidne, så den var vigtig for anklage-siden. Dette dilemma førte til det, der senere er blevet kaldt "The deal with the Devil", hvilket er et glimrende udtryk for det, der skete: Karla medgav sin rolle i forbrydelserne og fik fem år for hver af de to piger, parret havde kidnappet, mishandlet og myrdet. Ud over det fik hun tillige to år for det, der nu blev anset for et mord på Tammy. Altså ialt 12 år, hvilket er latterligt - alt taget i betragtning ....

Man går ud fra, at det glamourøse par var fælles om mordene, men sikkert er det nu ikke, for disse forbrydelser ses ikke på båndene, "kun" torturen og voldtægterne. Dvs. at man kun har de to forbryderes udsagn at gå frem efter, og de er selvfølgelig vidt forskellige: Karla siger, at Paul ikke bare voldtog og torturerede pigerne, men at det også var ham, der myrdede dem. Han siger til gengæld, at det var hende, der stod for mordene. Altså ord imod ord og ingen håndfaste beviser på, hvad der skete ...

Folk, der kender - eller har truffet - Paul siger, at hans generelle selvovervurdering og enorme selvglæde gjorde det umuligt for ham bare at forestille sig, at han ville blive fanget og dømt. Han tog for givet, at samfundets regler ligesom ikke gjaldt for ham, men dér tog han fejl, for han endte med en livstidsdom samt fik prædikatet "dangerous offender", hvilket sikrer hans fortsatte fængsling.

Billedet af Karla, der af mange ses som det, der bedst portrætterer hende som den "personificerede ondskab"

Hvad Karla angår, så havde hun jo fået manøvreret sig ud af den straf, hun havde fortjent ved at få en aftale om en dom på 12 år som anklagerens vidne. At båndene afslørede hendes forbrydelser blev underspillet på grund af hendes rolle som voldsoffer og vidne, selv om Paul blev ved med at hævde, at det var hende og ikke ham, der havde myrdet pigerne. Desuden havde hun ene kvinde stået for bortførelsen og medvirken i en voldtægt af en af hendes veninder, den såkaldte "Jane Doe". Intet af dette talte imidlertid lige så meget som den gavn, retten havde af hendes vidneudsagn, og som gjorde, at hun kunne blive løsladt og nærmest forsvinde ud i anonymitet sammen med en ny mand.

Efter nogle år vendte hun dog tilbage under et par nye navne, Emily Bordelais og Leanne Teale, som hun jonglerer med efter behov. Fordi hun deltog i skolearrangementer, bl.a. som frivillig hjælp, blev hun imidlertid afsløret, og jeg vil tro, at hun ender med at forlade sit hjemland, Canada. Én ting er i hvert fald helt sikker: canadierne glemmer ikke hverken det, hun gjorde, eller den smarte juridiske manøvre, der lod hende slippe så mildt fra sine uhyrlige fobrydelser. Nogle har tilmed jagtet hende via internettet og har bl.a. oprettet en Karla-side på Facebook.