Kunst og forbrydelser

 

 Anders Zorn: Isabella Stewart Gardner i Venedig, 1894

 

Var hun en excentriker? Det var der mange, der mente om Isabella Stewart Gardner (1840-1924), men det er nu ikke det, der først og fremmest definerer hende, for hun markerede sig også som kunstsamler og museums-bygger. 

 

Hun var datter af en velhavende købmand, der støttede hendes interesse for kunst gennem undervisning, både i USA og i Europa. Hvis hun malede selv, så er det i hvert fald ikke kendt, men i løbet af sit liv mødte og omgikkes hun mange store kunstnere. I 1860 giftede hun sig med den ligeledes velhavende John Lowell "Jack" Gardner. De fik en søn, der imidlertid døde som 2-årig. Nogenlunde samtidig aborterede hun og fik at vide, at hun aldrig mere ville kunne blive gravid. Dette samt andre dødsfald i familien gjorde, at hun blev grebet af en dyb depression og trak sig fra alle. For at aflede hendes opmærksomhed fra alle ulykkerne tog hendes mand hende med ud på en langvarig rejse i Europa og Asien, og da de kom tilbage, havde hun fået nyt livsmod og blev den person, samtiden og eftertiden kendte hende som, nemlig excentrikeren, der samlede på kunst.

 

En berømt del af Isabella Stewart Gardner Museum i Boston: museets have

Isabella begyndte allerede i 1890'erne at planlægge og bygge det museum, hun havde talt om som helt ung pige. Hun havde set en samling renæissance-billeder i Italien og fandt den så smuk og interessant, at hun blev inspireret til selv at skabe noget lignende. Da hendes mand døde i 1898, var hun i fuld gang med byggeriet, der skulle huse hendes store samling af kunst. Ifølge sit testamente ønskede hun, at samlingen skulle bevares, som den var opstillet, og hvis der på en eller anden måde blev gjort indhug i den, så skulle alt sælges og pengene doneres som legater til Harvard. Hun havde dog næppe kunnet forestille sig, hvad der skete den 18. marts 1990, for da brød to personer, forklædt som politibetjente, ind i museet, bandt vagterne og forlod stedet med uvurderlige kunstskatte for - ifølge FBI - sådan ca. $500 millioner. Det drejer sig om 13 kunstværker af forskellig art, nogle af dem skabt af store navne, andet med en lidt mere obskur oprindelse, men dog stadig flot kunst.  

 

De bundne vagter blev mistænkt for tyveriet, men det blev andre også, som f.eks. den kendte kunsttyv og rock'n'roll-musiker Myles Connor, der begik sit første kunsttyveri som 20-årig.

 

Den dag i dag er der dem, der mener, at bagmanden for dette tyveri er Myles Connor, men intet har kunnet bevises. Der er heller ingen tvivl om, at han ikke selv kunne begå dette indbrud, for på det tidspunkt, hvor det blev begået, sad han i fængsel. At han havde - og stadig har - mange forbindelser til underverdenen er der dog ingen tvivl om. Dvs. at han stadig er mistænkt, men at man ikke har kunnet komme med beviser imod ham.

 

 

Det sørgelige er, at billederne stort set er uerstattelige, og at de kan være havnet i hænderne på folk, der ikke nærer den respekt for kunsten som f.eks. Isabella Stewart Gardner. Hvor hun har samlet fantastiske værker, har forbryderne måske spredt dem obskure steder rundt omkring i verden. De kan også have gjort det, som nogle mistænker, nemlig at gemme dem til den dag, hvor en eller anden storforbryder får brug for et "gidsel", der kan skaffe ham/hende gode forhandlingsmuligheder med politiet og retten. Hvis det er tilfældet, kan man virkelig frygte for, hvad de udsættes for i ukyndige personers hænder.

 

 

Johannes Vermeer: "The Concert"

Det er en underlig tanke, at et billede som dette kan ligge på et loft eller i en kælder hos en person, der ikke aner, hvordan man bevarer et så gammelt maleri. Eftersom der ikke er ret mange kunstværker af Johannes Vermeer, så kan forestillingen om, hvad der kan være sket med dette billede virkelig give anledning til mange grå hår hos kunstelskere rundt omkring i verden.

Rembrandt: "The Storm on the Sea of Galilee"

Dette er Rembrandts eneste "hav-billede", og også det blev stjålet. Museet, FBI, etc., etc. har sat himmel og jord i bevægelse for at få dette og de andre stjålne værker tilbage, men hidtil forgæves. I mangel af bedre ideer haler man altså stadig Myles Connor ind på arenaen i ny og næ, fordi man føler, at han bare må vide noget om tyveriet. Noget, han altså fortsat benægter på det bestemteste.

Rembrandt: "A Lady And Gentleman In Black"

Hvis det en dag lykkes FBI og andre, der efterforsker sagen, at få skaffet billederne tilbage, hvordan vil et gammelt maleri som dette så se ud? Er der overhovedet noget tilbage af det? 

Édouard Manet: "Chez Tortoni"

Normalt er kulturværdier som billeder af malere som Rembrandt, Vermeer, Manet, Degas og andre beskyttet af alle tilgængelige sikkerheds-himstregimster, vagter, osv., osv.., og det burde de også have været i Isabella Stewart Gardners museum, men selv om man var opmærksomme på, at der var nogle "huller" i systemet, så valgte man at investere i et supermoderne klimaanlæg. Sådan set et klogt træk, for klimaet skal kontrolleres for at bevare gamle malerier, men kun naivitet kan have givet bestyrelsen af museet det indtryk, at sikkerhedssystemet fungerede optimalt, for det gjorde det mildt sagt ikke. Sagen er dog den, at i 1980'erne var det så som så med finanserne, og det fik altså følger. Hverken undersøgelser eller store dusører har bragt billederne tilbage, og ingen ved i realiteten, om de stadig eksisterer .....

 

https://www.wbur.org/artery/2018/08/20/lastseen-gardner-heist-missing-art 

 

https://thefreelancehistorywriter.com/2014/08/29/isabella-stewart-gardner-the-lady-the-legend-the-legacy-a-guest-post-by-alexandra-g-kiely/ 

 

https://www.factinate.com/editorial/biggest-art-heist-history-isabella-stewart-gardner-museum/